Nye teknologier har potentialet til at forandre vores liv, og ofte går udviklingen så hurtigt, så vi ikke når at få taget stilling til dem. Der er behov for, at vi tænker over, hvor langt vi vil gå. Vi zoomer ind på 6 fremtidsteknologier, der allerede er her i dag - og på de etiske spørgsmål, de giver anledning til.
I Experimentariums udstilling ”Fremtidsmennesket – Hvor langt vil du gå?” er vi rykket 10 år ud i fremtiden, og her møder du nogle af de teknologier, som frister med at forbedre dit liv.
I udstillingens 2035 forestiller vi os, at teknologierne er så almindelige og tilgængelige, så alle kan få del i dem og bruge dem – nærmest som hvis de kunne købes i et supermarked eller på apoteket. Og det er bestemt ikke usandsynligt, at udviklingen kan gå så stærkt. Det gør teknologisk udvikling nemlig ofte.
Derfor er det vigtigt, at vi lærer at tage stilling til teknologierne allerede nu. Så kan vi bedre handle bevidst, når teknikken lige om lidt frister os med gode tilbud.
Og her kommer den etiske stillingtagen ind. Etik handler om, hvad vi kan eller bør gøre i bestemte situationer, og når vi står overfor valg. Og det er en rigtig god ide at tænke etisk, når det handler om ny teknologi.
Ordet ”Etik” bruger vi til at beskrive holdninger til, hvordan vi bør opføre os, både som personer og samfund. Etiske overvejelser kan altså påvirke vores handlinger.
Hvad vil det egentlig sige at tænke etisk? Og hvorfor er det vigtigt med etiske overvejelser i forbindelse med nye teknologier? Det fortæller Ph.d. i filosofi og projektleder Martin Ejsing Christensen fra Det Etiske Råds Sekretariat om her.
At forstå etik kan hjælpe dig med at forstå dig selv. Mange af os tænker nemlig ikke altid dybere over, hvorfor vi gør, som vi gør. Det betyder, at vi kan komme til at bruge teknologi helt ukritisk, før vi overhovedet ved, om det er det rigtige for os som individer og som samfund.
Ofte tilbyder teknologien gode løsninger på vores udfordringer. Den kan gøre os raske, gøre livet nemmere og løse store problemer. Men der kan også være dårlige konsekvenser, som vi måske ikke har tænkt over.
Forskellige teknologier kræver forskellige etiske overvejelser, og her følger en række eksempler ud fra de teknologier, du kan opleve i Fremtidsmennesket.
En af de teknologier, du kan møde i udstillingen er kloning. I kloningsspillet skal du prøve at lave så mange kloner af dit kæledyr som muligt, inden tiden løber ud.
I udstillingen har du mulighed for at prøve kræfter med kloning. Hvor mange hundehvalpe kan du klone, inden tiden er gået?
At klone betyder at lave genetisk ens kopier af dyr. Det gør man fx ved at overføre DNA’et fra ét væsen til en ægcelle, og sætte den ind i en rugemor. Så føder rugemoren en genetisk kopi af det dyr, man har taget DNA’et fra.
Kloning, hvor man overfører DNA til en ubefrugtet ægcelle, er en velkendt teknologi, som går helt tilbage til 1952. Vi kan faktisk klone alle de væsner, vi kunne ønske os – hvis vi altså tør og vil. Det er der store perspektiver i. Kombinerer vi genredigering og kloning, kan vi masseproducere dyr med særlige egenskaber. Fx køer hvis mælk er særlig egnet til at lave ost af.
Flere steder i verden kloner man allerede kæledyr. Men det er dyrt, og derfor er efterspørgslen endnu ikke så høj. Problemet er, at mange af klonerne ikke udvikler sig til levedygtige fostre. Derfor skal man bruge gentagne forsøg for at få en enkelt sund klon.
I Danmark må man kun klone dyr, hvis det har et væsentligt videnskabeligt formål. De fleste teknologier bliver imidlertid bedre og billigere, og vores holdning til teknologierne ændrer sig. Så måske kan du klone dit kæledyr her i Danmark om 10 år.
Man kan klone næsten alle dyr, men det kræver at DNA’et er i topform. Derfor er det svært at genskabe dinosaurerne, fordi det meste af deres DNA er blevet nedbrudt efter millioner af år i jorden. Mammutter derimod har kun været uddøde i godt ti tusinde år, og deres DNA er ofte godt bevaret, fordi det har ligget iskoldt i områder med permafrost. Det kræver dog elefanter som rugemødre, og de er en truet dyreart, så det rejser et nyt etisk spørgsmål: Må man godt det?
Din holdning til kloning kan være påvirket af det, der kaldes glidebaneargumentet. Argumentet siger fx, at man ikke bør bruge en teknologi til noget uproblematisk, fordi det vil føre til, at man også bruger teknologien til noget meget mere problematisk.
Brug af ny teknologi kan gøre os bekymrede. Derfor konkluderer vi nogle gange, at vi slet ikke skal bruge teknologien. Blandt forskere har glidebaneargumentet et ry som et dårligt argument, man ikke bør lytte til, medmindre man kan forklare, hvorfor der er risiko for at glide fra noget godt til noget skidt. Men det bliver brugt hele tiden i medierne og af politikerne. Så du kommer helt sikkert til at møde det mange gange, når det diskuteres, om vi skal indføre en ny teknologi i vores samfund.
Glidebaneargumentet har været diskuteret flittigt i relation til kloning. Nogle mennesker mener, at man slet ikke bør klone fx husdyr, fordi det uundgåeligt vil føre til kloning af mennesker, bedstemødre, døde børn, mammutter, dinosaurer og lignende. Andre mener, at det er uproblematisk, og at vi let kan skelne mellem gode og dårlige anvendelser af teknologien.
En anden fremtidsteknologi, du møder i udstillingen er CRISPR. I udstillingen prøver du at genmanipulere et grisehjerte, så du fjerner al den grise-DNA, som din krop ikke tåler. Og du overvejer, hvordan vil du have det med at have noget levende fra et dyr inde i din krop.
Med CRISPR teknologi skal du i udstillingen genmanipulere et grisehjerte, så det kan bruges i et menneske.
Gen-redigering vil sige, at man klipper i DNA lige dér, hvor man ønsker. På den måde kan man fjerne uønsket dele af DNA’et eller sågar indsætte nyt DNA og få præcis de egenskaber, man ønsker sig.
Genredigering ved hjælp af CRISPR-teknikken er udråbt til en af de største bioteknologier i nyere tid. DNA er koden for alt liv, og hver eneste del af en organisme er defineret af, hvordan dens DNA kommer til udtryk. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at vi på den måde kan klippe-klistre DNA sammen, præcis som det passer os. Det gør os i stand til at designe alt lige fra babyer til nye organer og afgrøder.
Grisehjertet er faktisk ved at være klar til brug. Forskerne har allerede identificeret, hvilke stykker DNA der skal fjernes og indsættes. Der skal fjernes noget virus-DNA, som normalt bor i grisehjertet, og der skal fjernes DNA for særlige proteiner på grisecellerne, som gør at menneskets immunsystem prompte vil afstøde hjertet.
Endelig skal der indsættes DNA, som koder for nye proteiner, der snyder det menneskelige immunsystem til at tro, at grisecellerne er menneskelige. De næste par år skal det hele bare finpudses, og så er det klar. Hvis vi altså tør og vil.
I princippet ja. I 2020 blev der født et tvillingepar i Kina, hvor man havde brugt CRISPR til at fjerne et gen, der gjorde tvillingerne særligt modtagelige overfor HIV-virus. Men forsøget var ikke godkendt, og forskeren kom i fængsel. For hvis der opstår fejl under genredigeringen af befrugtede æg, har det store konsekvenser. Fejlen vil nemlig være i alle de pågældende børns celler og vil nedarves til deres efterkommere. Så der går nok en rum tid, før du får lov til selv at vælge øjenfarve på din designerbaby.
Din holdning til få et genredigeret grisehjerte kan være påvirket af din generelle holdning til teknologi. Har du mærket efter, om du generelt er bange, i tvivl eller bare elsker teknologi?
Det er vigtigt at kende sig selv godt, når man skal vurdere ny teknologi. Mange af vores holdninger til teknologi sidder nemlig på rygraden og er blevet skabt for mange år siden. Måske havde dine forældre nogle bestemte holdninger? Eller måske har du oplevet noget godt eller dårligt, der har formet dine tanker? Generelle holdninger gør det nemt at tage stilling fra sag til sag. Men du risikerer også at afvise teknologier, som kunne blive gavnlige, eller blindt omfavne teknologier, som kunne blive skadelige.
Genredigering er i en rivende udvikling, og der bliver formentlig brug for, at både samfundet og du selv tager stilling til det indenfor de næste 10 år. Synes vi fx at det er i orden at redesigne babyer, så de ikke bliver syge? Hvis du bare elsker teknologi, vil du nok presse på for at teknologien udbredes. Hvis du er mere forsigtig, vil du måske sige nej tak, bare for at være på den sikre side. Det er den slags holdninger til teknologi, der kan påvirke, hvordan vi bruger teknologien om 10 år.
Den tredje fremtidsteknologi, du møder i udstillingen er hjerneimplantater.
I udstillingen prøver du at lægge et implantat i hjernen på en dukke. På skærmen følger du sonderne, så du kan se, om du rammer de rigtige områder, som derefter kan stimuleres med elektriske impulser.
At få et hjerneimplantat betyder, at man får indopereret en chip eller en elektrode, der er tilsluttet en minicomputer og et lille batteri. Implantatet sender strøm ind i hjernen og hjælper bestemte områder med at fungere bedre.
Hjerneimplantater er i rivende udvikling. Man har allerede 25 års erfaring med elektrodestimulation mod Parkinson. Man har også afprøvet hjerneimplantater med chip, men hidtil mest som forsøgsteknologi. Men i øjeblikket kommer nye firmaer til og både private og offentlige instanser har åbnet for pengekassen for området. Forskere har nemlig allerede vist, at et chipimplantat i hjernen kan styre en computer, og derfor ser man et stort potentiale i teknologien.
Teknologien vil blive bedre og bedre. Forskerne vil udvikle hjerneimplantater med chips, hvor strøm kan ramme udvalgte steder i hjernen meget præcist. Man vil også vide mere om, hvilke områder man skal stimulere elektrisk. Fx er man stadig i tvivl om, hvilke områder der er bedst at stimulere for at lindre depression. Fremadrettet vil implantatet også kunne kobles til din mobil, som kan sende signaler tilbage til hjernen. Det vil kunne hjælpe lamme mennesker med at styre deres mobiltelefon eller mærke og styre håndtrykket af deres robothånd. Det har man allerede testet med et godt resultat.
Måske har du hørt, at teknologimogulen Elon Musk er ved at udvikle et chipbaseret hjerneimplantat? Det kaldes Neuralink og skal bestå af 10.000 ultratynde ledninger, der fra en chip føres ind i hjernen. Målet er, at almindelige mennesker kan kobles på internettet, så man kan skrive emails bare ved at tænke på det eller køre bil alene ved tankens kraft. De fleste forskere tvivler dog på, at det vil lykkes.
Din holdning til hjerneimplantater påvirkes formentlig af din risikovillighed – altså dit syn på, hvor stor sandsynligheden for en god effekt bør være, før den opvejer risikoen for bivirkninger. Det er forskelligt fra person til person, hvor balancen mellem virkning og bivirkning ligger.
Vi kan have en tendens til at være meget forsigtige i forhold til teknologi, når vi føler os sårbare. Hjernen er et eksempel på et meget sårbart område, fordi den er uhyre kompleks og på mange måder definerer os som mennesker. At få et hjerneimplantat kan betyde, at man genvinder både glæde og livskvalitet. Omvendt kan bivirkningerne ved implantatet være både hjerneskader og personlighedsændringer, hvilket rammer noget helt eksistentielt i os mennesker: Nemlig vigtigheden af at føle sig som sig selv!
Formentlig vil risikoen ved at få et hjerneimplantat falde, efterhånden som teknologien udvikler sig, og vi bliver klogere på hjernens områder. Måske bliver det også så normalt, at man ikke oplever det som forbundet med en risiko. Des mere velkendt teknologien er, des mindre vil tanken om risikoen fylde, når man vælger teknologien til eller fra.
Kosmetiske indgreb benytter sig af et væld af teknologier. Indgrebene kan opdeles i ikkekirurgiske behandlinger, såsom laser, botox og filler, og så kosmetisk plastikkirurgi som silikoneimplantater og fjernelse af ar.
På det interaktive operationsbord tager du rollen som plastikkirurgen.
Den teknologiske udvikling indenfor kosmetiske indgreb går stærkt! Det skyldes, at efterspørgslen og accepten af kosmetiske indgreb er steget markant de sidste 5-10 år. For nogle mennesker er behandlinger som filler og botox sidestillet med at gå til frisør. Den store efterspørgsel betyder, at der også investeres i at udvikle nye teknologier, og derfor har man på ret kort tid fået fx bløde og naturligt udseende silikoneimplantater og mere effektiv laserbehandling, der kan fjerne rynkerne i et hug.
I plastikkirurgiens verden låner man gerne fra andre medicinske områder, og derfor går den teknologiske udvikling stærkt. Et eksempel er rynkemidlet botox, der virker ved at lamme musklerne, så rynkerne glattes ud. I 1950’erne blev botox brugt som lægemiddel til børn og voksne med spastiske lammelser og skelen med øjnene. I 1980’erne opdagede man at også rynkerne forsvandt, når man brugte det til patienter med tics i ansigtet. I dag bruges det til en mængde skønhedsindgreb ud over rynkebehandling. Fx til at afspænde kæbeområdet og skabe en smallere kæbelinje.
Alt tyder på, at kosmetiske indgreb bliver mere og mere udbredte. Behandlingsmetoderne vil udbredes og udvikles, så de bliver mindre invasive og med færre bivirkninger, og den almene accept vil formentlig blive større. Måske vil vi endda se, at det offentlige sundhedssystem i højere grad giver økonomisk støtte til kosmetiske indgreb. Det sker allerede visse steder i Brasilien.
Dit syn på kosmetiske indgreb afhænger sandsynligvis af dine skønhedsidealer – hvad du betragter som smukt eller grimt. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvor idealerne kommer fra, og hvor ofte de ændrer sig.
Skønhedsidealer ændrer sig ofte og er forskellige fra gruppe til gruppe. I Kina har man fx tidligere hyldet små fødder og derfor snøret fødderne ind på småpiger. Og visse indonesiske stammefolk opfatter spidse tilfilede tænder som flotte. Selvom den slags indgreb virker mærkelige på os, afspejler de gruppens skønhedsidealer. Det viser vigtigheden af at overveje, om et bestemt kosmetisk indgreb er et godt ideal for dig – også på sigt.
Hvad, synes du, er et godt skønhedsideal? Skal man selv have valgt det? Skal det være foreneligt med kroppens naturlige aldring? Eller skal det blot give fordele her og nu?
Det er utroligt svært at spå om skønhedsidealer. Måske vil det i fremtiden blive opfattet som mærkeligt og usædvanligt, hvis man ikke får foretaget kosmetiske indgreb? Men der kan også komme en modreaktion, så det bliver populært med et naturligt og uperfekt udseende? Eller måske bliver din krop fuldstændig ligegyldig, fordi du allerhelst vil pleje din avatar i fremtidens metavers. Hvad er dit fremtidsideal?
Med en kombination af sensorer og kunstig intelligens kan følelsesteknologi aflæse hvad du sandsynligvis føler. Fx kan den afsløre dit humør via de små tegn i dit ansigt, måle intensiteten af dine følelser i mængden af sved i din håndflader og overvåge din brug af positive og negative ord.
Som mennesker er vi højt specialiseret i at aflæse hinandens følelser. Men vi er ikke perfekte, og vores skøn af, hvad andre føler, kan være langt fra virkeligheden. Derfor har følelsesteknologi et stort potentiale. Formentlig vil man se en udvikling af smartwatches og telefoner, som bliver bedre og bedre til at aflæse vores ansigtsudtryk og biologiske signaler. Koblet med fintfølende kunstig intelligens som gradvist lærer os godt at kende, kan aflæsningen af følelser skræddersyes til os hver især i fremtiden.
Teknologien, som du kan prøve i udstillingen her, findes allerede. Og der kommer flere teknologier til, der kan afsløre næsten usynlige signaler, såsom udvidede pupiller, ændringer i varmen i luften omkring dig eller signalerne i dine tarme. Som teknologierne udvikler sig, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan vi kan udtrykke os og aflæse hinanden.
I udstillingens datingsalon stiller I hinanden spørgsmål, og de ord, I bruger, jeres ansigtsmimik og mængden af sved, I udskiller mellem to fingre, afslører hvad I føler for hinanden.
I fremtiden vil store databaser tillade teknologier – ikke bare at genkende – men måske endda at forstå os. Den kunstige intelligens bliver nemlig hele tiden finjusteret, når den får mere og mere personlig data. Det kan fx betyde, at du i fremtidens terapiforløb kan få hjælp til at forklare psykologen, hvad du føler. Og kærestepar kan måske afsløre deres inderste følelsesliv gennem skærmen på deres ur for at undgå misforståelser i parforholdet.
Dine holdninger til følelsesteknologi kan hænge sammen med dine følelser omkring overvågning. Overvågning gør nogle mennesker mere trygge, men det kan også skabe mistillid og usikkerhed.
Vores følelser er typisk noget privat, som vi selv kan vælge, om vi vil dele med andre. Omvendt kan vi også blive i tvivl om vores egne og andres følelser. Spørgsmålet er, hvornår det giver tryghed at overvåge sine egne og andres følelser, og hvornår det risikerer at krænke vores tillid og respekt for andre mennesker, som er en forudsætning for bl.a. venskab og kærlighed.
I de kommende år skal vi vælge, hvordan vi bruger følelsesteknologierne. Mener vi fx, at det er sundt at kunne studere sig selv og hinanden på 117 nye måder? Og må det bruges til datingservices, uden at begge parter samtykker?
Måske vil følelsesovervågning i 2035 være så udbredt, at de færreste vil være i stand til at identificere egne eller andres følelser uden at få hjælp af teknologien. Synes du, det vil være en problematisk udvikling, eller er det bare helt naturligt, at vi tager teknologien til hjælp, når det drejer sig om noget så svært tilgængeligt og usikkert som menneskelige følelser?
“Deep fake” er det almindelige ord for manipulerede videoer eller falske billeder og lydfiler. De digitale forfalskninger produceres ved hjælp af kunstig intelligens af såkaldte neurale netværk.
Vi mennesker knytter en særlig troværdighed til levende billeder. Selvom fotos og video ofte er opstillet og iscenesat, antager vi automatisk, at et videoklip har en høj sandhedsværdi. Men den antagelse skal vi snart gøre op med. Deep fake bruger nemlig metoder hentet fra animationens verden, kombineret med god software og stor computerkraft, og kan klippe det oprindelige ansigt væk og lægge et andet ansigt ind. På sigt vil resultatet blive så godt, at man ikke kan skelne det sande fra det falske billede.
Forskellen mellem virkelighed og fiktion fortsætter med at blive udvisket. Der vil komme flere spillefilm med skuespillere, der for længst er døde. Der vil med holografisk teknologi komme flere koncerter og shows, hvor en entertainer optræder på flere scener på samme tid. Ikke mindst vil det for få eller ingen penge blive muligt at overraske dine venner med scener fra en eksotisk bjergbestigning, hvor det er dig, der er helten.
Filtre og tilføjelse af sjove ører er udbredt på sociale medier og er en populær og uskadelig fornøjelse. Men deepfake ikke bare for sjov. Hvis dit ansigt er klippet ind i en pornofilm, kan denne chikane sætte dybe personlige spor. Hvis en efterretningstjeneste lægger en præsidents ansigt og stemme ind i en manipuleret sammenhæng, kan det måske udløse en krig.
Nye teknologier rejser ofte et spørgsmål om, hvordan de skal reguleres. Altså, om der skal lovgives omkring, hvordan vi bruger dem, eller om det skal være op til den enkeltes eget etiske kompas, at bruge teknologien forsvarligt.
At kunne skelne mellem det ægte og det falske er en af de mest afgørende forudsætninger for sunde menneskelige relationer. Det er vigtigt, at vi får et korrekt og retvisende billede af hinanden, så vi ikke viser hinanden tillid på et falsk grundlag. Det er derfor, at sladder og usande rygter kan være så ubehagelige.
I takt med at deepfakes bliver bedre og bedre og mere og mere tilgængelige, er det derfor vigtigt, at vi tænker over, om der skal ske en lovmæssig regulering, så det ikke får konsekvenser for vores relationer til hinanden.
Måske vil det i 2035 være lykkedes os at regulere brugen af deepfakes, så man altid vil være i stand til at skelne mellem fake og virkelige optagelser. Fx fordi de falske altid vil blive forsynet med et “deep fake”-mærke, eller der vil komme meget strenge straffe for brugen af dem.
Det kan dog også være, at det ikke lykkes at lovgive omkring det, så man aldrig kan være sikker på, om en optagelse er fake eller ej. Så vil den generelle tillid til den slags optagelser nok falde, og det vil kun være, når vi står ansigt til ansigt med en person, at vi vil være helt sikre på, at vi ikke bliver snydt.
