Orkanen Dorian set fra den internationale rumstation ISS. Foto: Nasa.

Vilde vinde

Sådan opstår en orkan

En tropisk orkan er voldsom og har katastrofale konsekvenser, når det går løs. Men hvordan opstår den egentlig? Vi guider dig til det vilde naturfænomen.

USA står ofte for skud når orkansæsonen starter, og i 2019 er det kategori 5-orkanen Dorian, der hærger Caribien og den amerikanske østkyst med vindstød op imod vanvittige 100 m/s – eller 350 kilometer i timen.

I 2018 var det orkanen Florence, der raserede enorme områder, og selvom Florence blev nedgraderet til en kategori 1 orkan, kunne den stadig præstere vindstød omkring de 150 km/t. 

Men hvad er det egentlig, der foregår? Hvordan dannes en orkan? Og hvordan bliver den så voldsom?

Sådan opstår en orkan

For at en tropisk orkan kan dannes, skal der være et varmt hav, hvor vandtemperaturen er mindst 26 grader. Altså ikke så langt fra ækvator.

Vandet fordamper, og den varme og fugtige luft stiger op fra vandet og højt nok oppe dannes der skyer. Det sker også på en sommerdag i Danmark, men kræfterne er større i troperne.

Mens skyerne hober sig op, fortsætter suget opad og ved havoverfladen dannes et område med lavtryk. Lavtrykket tiltrækker luftmasser fra siderne. Den nye luft bliver så opvarmet af det varme havvand, luften stiger til vejrs, og så gentager det hele sig. Og hermed “fodres” skyerne med mere fugtighed og mere energi. Energien kommer, når vanddampen fortætter sig som skyer.

Orkanen Florence, da den ramte land i 2018. Foto: Nasa.

Forstærkes af Jordens rotation

Nu er der måske dannet et kraftigt tordenvejr. Men det stopper ikke. For udfyldningen af lavtrykket kan ikke følge med. For den tilstrømmende luft, der kommer over store afstande, påvirkes af den såkaldte korioliskraft og afbøjes. Korioliskraften skabes af jordens rotation. Så luften når kun vanskeligt ind i midten af området og lavtrykket forstærkes.

Systemet vokser, mens luften cirkulerer og pumpes hurtigere og hurtigere rundt. På den nordlige halvkugle cirkulerer dette store vejrfænomen mod uret, på den sydlige halvkugle med uret.

I orkanens øje

Orkanen cirkulerer som en karussel rundt om et cirkulært punkt, også kaldet orkanens øje. Udtrykket er kendt, fordi vi har satellitter, der fotograferer disse store vejrfænomener fra oven. I orkanens øje er der ikke skyer, så øjet er fra satellitten blåt – det er et blik til havet! Der er meget lavt tryk i øjet, men mildere vejr og meget mindre blæst. Den stærkeste blæst er lidt længere ude i karusellen.

Nogle gange ser man, at en orkan går i opløsning, inden den når at ramme fastlandet, og den mister ofte noget af kraften undervejs. Det sker, hvis den fx bevæger sig nordpå og rammer et køligere klima. 

Orkanen aftager også i kraft, når den bevæger sig ind over land og ikke længere næres af varm luft fra havet. Orkanen taber pusten.

Men inden da kan den nå at anrette enorme skader. Ikke alene forvolder vinden skader, men der falder meget store mængder regn over lang tid. Oversvømmelser og jordskred supplerer væltede bygninger og træer.

Orkaner måles på en 5-trins skala

Kategori 1: Vindstyrke på 110 – 153 km/t: Fartgrænsen på de fleste danske motorveje (og hurtigere).

Kategori 2: Vindstyrke på 154 – 177 km/t: Lige så hurtigt som når en baseballspiller pitcher.

Kategori 3: Vindstyrke på 178 – 208 km/t: Svarer til hastigheden, når en tennisspiller server.

Kategori 4: Vindstyrke på 209 – 251 km/t: Hurtigere end verdens hurtigste rutsjebane.

Kategori 5: Vindstyrke på 252 km/t eller hurtigere: Samme fart som eller hurtigere end verdens hurtigste lyntog.

Orkanen Florence. Foto: Nasa.

Orkan eller tyfon?

Orkaner hedder noget forskelligt, alt efter hvor i verden, de opstår. Cykloner, tyfoner og orkaner er i princippet det samme – de hedder cykloner og tyfoner i Østen og orkaner i Vesten. En tornado (i USA kaldet en twister) er knyttet til super-tordenvejr over land. En tornado er meget mindre i udstrækning end en orkan, men kan udrette stor lokal ødelæggelse.

Mere om vind og energi

Vind og energi er en besynderlig størrelse. Vi bruger det alle sammen, men hvad skal der egentlig til, for at vind genererer så meget energi? Det kan du lære om i vores udstilling “Energi Zonen”.

I Experimentariums Havnen-udstilling kan du desuden prøve elementernes rasen på egen krop, når du i vores vindtunnel skruer op for blæsten.

Det kan du også se i videoen ovenfor.

Kilder:

Nasa, dr.dk, Tv2 Vejret, DMI

Se mere