Kameraer monteret på den internationale rumstation ISS fangede 12. september orkanen Florence på vej over Atlanten med over 200 km/t. Foto: Nasa.

Vild vind

Sådan opstår en orkan

En tropisk orkan er voldsom og har katastrofale konsekvenser, når det går løs. Men hvordan opstår den egentlig? Vi guider dig til det vilde naturfænomen.

USA står ofte for skud når orkansæsonen starter, og i disse dage er det orkanen Florence, der trækker overskrifter, mens den hærger den amerikanske østkyst. Selvom Florence er nedgraderet til en kategori 1 orkan, kan den stadig præstere vindstød omkring de 150 km/t. 

Det lyder højt, men er intet imod det monster, der hærger Filippinerne og Kina i den modsatte ende af kloden med destruktive vindstød på 285 km/t  – eller 42 m/s.

Men hvordan dannes en orkan egentlig? Og hvorfor kan den blive så voldsom?

Sådan opstår en orkan

For at en tropisk orkan opstår, kræver det varm, fugtig luft. Derfor er det ideelle sted for en orkan havet omkring Ækvator, hvor vandtemperaturen er mindst 26 grader. 

Den varme og fugtige luft stiger op fra vandet og danner skyer. Samtidig skabes der nedenunder et område med lavtryk tæt på havoverfladen.

Luft fra højtryk i det omkringliggende område bliver skubbet ind i lavtryksområdet. Den nye luft bliver så opvarmet af det varme havvand, den stiger til vejrs, og så gentager det sig. Der opstår en selvforstærkende effekt, og systemet vokser, mens varm luft cirkulerer og pumpes hurtigere og hurtigere rundt.

I orkanens øje

Selve orkanen cirkulerer rundt om et cirkulært punkt, også kaldet orkanens øje. I orkanens øje er der mildere vejr og meget mindre blæst.

Nogle gange ser man, at en orkan går i opløsning, inden den når at ramme fastlandet, og den mister ofte noget af kraften. Det sker hvis den fx bevæger sig nordpå og rammer et køligere klima. 

Orkanen aftager også i kraft, når den bevæger sig ind over land og ikke længere næres af varm luft fra havet.

Men inden da kan den nå at anrette enorme skader. 

Orkaner måles på en 5-trins skala

Kategori 1: Vindstyrke på 110 – 153 km/t: Fartgrænsen på de fleste danske motorveje (og hurtigere).

Kategori 2: Vindstyrke på 154 – 177 km/t: Lige så hurtigt som når en baseballspiller pitcher.

Kategori 3: Vindstyrke på 178 – 208 km/t: Svarer til hastigheden, når en tennisspiller server.

Kategori 4: Vindstyrke på 209 – 251 km/t: Hurtigere end verdens hurtigste rutsjebane.

Kategori 5: Vindstyrke på 252 km/t eller hurtigere: Samme fart som eller hurtigere end verdens hurtigste lyntoge.

Orkan eller tyfon?

Orkaner hedder noget forskelligt, alt efter hvor i verden, de opstår. Cykloner, tyfoner og orkaner er i princippet det samme – de hedder cykloner og tyfoner i Østen og orkaner i Vesten.

Kilde: dr.dk

Mere om vind og energi

Vind og energi er en besynderlig størrelse. Vi bruger det alle sammen, men hvad skal der egentlig til, for at vind genererer så meget energi? Det kan du lære om i vores udstilling “Energi Zonen”.

I Experimentariums Havnen-udstilling kan du desuden prøve elementernes rasen på egen krop, når du i vores vindtunnel skruer op for blæsten.

Kilder:

Nasa, dr.dk, Tv2 Vejret, DMI

Se mere