you tube video

Hvorfor er fyrværkeri farverigt?

Hvad er det egentlig, der afgør fyrværkeriets smukke farver på nattehimlen nytårsaften? Det ser vi nærmere på sammen med DTU Science Show. Se videoen nu!

Hvorfor er fyrværkeri farverigt?

"Fyrværkeri kan have mange forskellige farver, men hvad er det egentlig, der afgør de flotte farver på nattehimlen nytårsaften? Hvorfor lyser nogle raketter rødt? Og hvorfor lyser andre raketter blåt? Det undersøger jeg denne gang ude på DTU sammen med DTU Science Show" – Emilie, vært på kanalen.

Se flere videoer her

Hvorfor er fyrværkeri farverigt?

Vi undersøger, hvad der egentlig afgør fyrværkeris flotte farver. Der gemmer sig utrolig videnskab i de smukke brag på nattehimlen, og dem kan du blive meget klogere på i videoen, når Emilie og DTU Science Show laver fascinerende flammeforsøg.

Flammeforsøg med fyrværkerifarver

For at forklare fænomenet bag de festlige fyrværkerifarver, har vi lavet et flammeforsøg, som viser, hvad der sker, når krudtet eksploderer og udsender en farve.

Røde flammefarver

I dette forsøg bliver den røde farve skabt af saltet strontiumklorid.

strontium-atomDen røde farve opstår, fordi elektronerne (de hvide prikker) får tilført en masse energi fra varmen i flammerne. Når elektronen får tilført energi i form af varme, hopper den ud i en skal (de hvide cirkler), som ligger længere ude end den skal, som elektronen normalt bevæger sig i.

Elektroner, der er sprunget til andre skaller, vil altid forsøge at komme tilbage til deres oprindelige skal, og det sker også her. Når elektronen springer tilbage til sin oprindelige skal, udsender den samtidig den energi, som den fik tilført i starten, og det er i dette spring, at den røde farve opstår.

Den røde farve afslører, hvor langt elektronen er hoppet, og hvor langt den skal springe tilbage igen.

Blå flammefarver

I dette forsøg bliver den blå farve skabt af saltet kobberklorid.

Også i dette forsøg hopper elektronerne mellem skaller. Dog er elektronerne i kobberkloriden i stand til at få tilført endnu mere energi fra varmen i bålet. Disse elektroner kan derfor hoppe ud i en skal, der ligger endnu længere væk.

kobber-atomNår elektronerne igen ”får hjemve” og skal tilbage til deres oprindelige skal igen, udsender de meget mere energi end elektronerne i strontiumkloriden. Det er her, den blå farve opstår.

OBS: Det opmærksomme øje vil nok opdage, at flammerne også bliver grønne enkelte steder. Det skyldes, at nogle af elektronerne ikke hopper helt så langt, som de andre.

En kæmpe stjernekaster

Udover fyrværkeri er stjernekastere også et must, når det nye år skydes i gang. Derfor har vi forstørret stjernekasteren i et forsøg, som tydeligt viser, hvad der sker, når du sætter ild til metalpinden.

I dette forsøg bruger vi små stykker jern til at efterligne stjernekasteren. Da jernet er filet ned i en masse små stykker, er overfladen på jernet blevet meget større. Det betyder, der kan være meget mere ilt rundt om hvert enkelt stykke jern, og der opstår derfor mange gnister, når jernet møder varmen fra bålet.

OBS: Vær opmærksom på, at du ikke skal lave disse forsøg derhjemme. Til gengæld er du mere end velkommen til at se videoerne igen og igen.

Vil du se mere?

Tjek vores YouTube-kanal ud, hvor vi undersøger forunderlig videnskab og laver sjove eksperimenter. Mange af forsøgene kan du lave selv derhjemme, og vi uploader jævnligt nye videoer på kanalen.

Er du vil med at eksperimentere, så tjek alle vores eksperimenter ud her. Se for eksempel, hvordan du laver din egens stjernekaster her.

Se mere