Hvorfor er fyrværkeri farverigt?
Hvad er det egentlig, der afgør fyrværkeriets smukke farver på nattehimlen nytårsaften? Det ser vi nærmere på sammen med DTU Science Show. Se videoen nu!
"Fyrværkeri kan have mange forskellige farver, men hvad er det egentlig, der afgør de flotte farver på nattehimlen nytårsaften? Hvorfor lyser nogle raketter rødt? Og hvorfor lyser andre raketter blåt? Det undersøger jeg denne gang ude på DTU sammen med DTU Science Show" – Emilie, vært på kanalen.
Se flere videoer herVi undersøger, hvad der egentlig afgør fyrværkeris flotte farver. Der gemmer sig utrolig videnskab i de smukke brag på nattehimlen, og dem kan du blive meget klogere på i videoen, når Emilie og DTU Science Show laver fascinerende flammeforsøg.
For at forklare fænomenet bag de festlige fyrværkerifarver, har vi lavet et flammeforsøg, som viser, hvad der sker, når krudtet eksploderer og udsender en farve.
I dette forsøg bliver den røde farve skabt af saltet strontiumklorid.
Den røde farve opstår, fordi elektronerne (de hvide prikker) får tilført en masse energi fra varmen i flammerne. Når elektronen får tilført energi i form af varme, hopper den ud i en skal (de hvide cirkler), som ligger længere ude end den skal, som elektronen normalt bevæger sig i.
Elektroner, der er sprunget til andre skaller, vil altid forsøge at komme tilbage til deres oprindelige skal, og det sker også her. Når elektronen springer tilbage til sin oprindelige skal, udsender den samtidig den energi, som den fik tilført i starten, og det er i dette spring, at den røde farve opstår.
Den røde farve afslører, hvor langt elektronen er hoppet, og hvor langt den skal springe tilbage igen.
I dette forsøg bliver den blå farve skabt af saltet kobberklorid.
Også i dette forsøg hopper elektronerne mellem skaller. Dog er elektronerne i kobberkloriden i stand til at få tilført endnu mere energi fra varmen i bålet. Disse elektroner kan derfor hoppe ud i en skal, der ligger endnu længere væk.
Når elektronerne igen ”får hjemve” og skal tilbage til deres oprindelige skal igen, udsender de meget mere energi end elektronerne i strontiumkloriden. Det er her, den blå farve opstår.
OBS: Det opmærksomme øje vil nok opdage, at flammerne også bliver grønne enkelte steder. Det skyldes, at nogle af elektronerne ikke hopper helt så langt, som de andre.
Udover fyrværkeri er stjernekastere også et must, når det nye år skydes i gang. Derfor har vi forstørret stjernekasteren i et forsøg, som tydeligt viser, hvad der sker, når du sætter ild til metalpinden.
I dette forsøg bruger vi små stykker jern til at efterligne stjernekasteren. Da jernet er filet ned i en masse små stykker, er overfladen på jernet blevet meget større. Det betyder, der kan være meget mere ilt rundt om hvert enkelt stykke jern, og der opstår derfor mange gnister, når jernet møder varmen fra bålet.
OBS: Vær opmærksom på, at du ikke skal lave disse forsøg derhjemme. Til gengæld er du mere end velkommen til at se videoerne igen og igen.
Tjek vores YouTube-kanal ud, hvor vi undersøger forunderlig videnskab og laver sjove eksperimenter. Mange af forsøgene kan du lave selv derhjemme, og vi uploader jævnligt nye videoer på kanalen.
Er du vild med at eksperimentere, så tjek alle vores eksperimenter ud her. Se for eksempel, hvordan du laver din egens stjernekaster her.
Bliv inspireret og få nye aha-oplevelser i hverdagen. Vi sender sjove hjemmeforsøg og ny viden din vej!
Du vil snart høre fra os. Vi glæder os til at opdatere dig!
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.