Når dag og nat er lige lange, kalder vi det jævndøgn. Det sker to gange om året – en gang i foråret og en gang i efteråret. Men dette års jævndøgn falder ikke nødvendigvis på samme dato som sidste år. Vi zoomer ind på, hvorfor.
To dage om året står solen præcis over jordens ækvator med en vinkel på 90 grader. Når det sker, er timerne med dagslys og timerne med mørke lige lange næsten alle steder på jorden. Forårsjævndøgn markerer starten på foråret, hvor timerne med lys bliver flere end timerne med mørke. Efter efterårsjævndøgn bliver nætterne længere end dagene. I Danmark kan forårsjævndøgn falde d. 20. til d. 21. marts og efterårsjævndøgn fra d. 22. til 23. september. Men hvordan kan det egentlig være, at fænomenet ikke forekommer på samme dag hvert år?
Årsagen til, at jævndøgn ikke falder på samme dag hvert år er, at et år ikke er et helt antal dage. Det tager nemlig jorden omtrent 365 dage og ¼ døgn at rejse rundt om solen. Det vil altså sige, at der er en kvart dag i overskud hvert år, og det gør, at jævndøgnet rykker sig cirka 6 timer om året.
Grunden til, at forårs- og efterårsjævndøgn kun rykker sig mellem få dage er, at vi har skudår. For at kalenderåret kan holde trit med solen, er der hvert fjerde år indført en såkaldt ’skuddag’ i februar.
Og skudåret er slet ingen ny opfindelse. Faktisk skal vi helt tilbage til det gamle Rom for at finde oprindelsen til skudåret. Julius Cæsar indførte den julianske kalender i år 45 f.Kr og her introducerede romerne skudåret, med en ekstra dag. Den blev lagt i februar, som ifølge deres kalender var årets sidste måned. I den julianske kalender er der 23 dage i februar og skuddagen blev derfor lagt som den 24. februar, så nytårets fest kunne vare en ekstra dag. Faktisk falder skuddagen den dag i dag stadig den 24. februar, selvom vi normalt taler om den 29. februar som årets ekstra dag.
Midt mellem jævndøgnene falder sommer- og vintersolhverv. Mens jævndøgn markerer det tidspunkt, hvor dag og nat er lige lange, markerer sommer og vintersolhverv henholdsvis den længste og korteste dag på året. Nærmere betegnet er solhverv de to dage i løbet af året, hvor solen, midt på dagen når sin henholdsvis højeste og laveste højde over horisonten. Efter sommersolhverv vender dagene og timerne med lys bliver færre og færre indtil vintersolhverv, hvor dagene igen bliver lysere og lysere. Selve ordet solhverv stammer fra oldnordisk og betyder ’solvending’.
Billedet viser, hvordan jævndøgn og solhverv falder i forhold til årstiderne. Det viser også jordens hældning på 23,5 grad, som er årsagen til, at vi har årstider og forskellige dagslængder.
Experimentiums udstilling ‘lyslabyrinten’ er en sanselig udstilling, hvor du lærer om lysets forunderlige egenskaber. Få et smugkig på Lyslabyrinten.
