Foto: Iida Loukola/QMUL, Videoer: O.J. Loukola, Science

bi beskæft igelse

Se videoer: Humlebier bruger kugler til at få sukker

Forskere har trænet humlebier i at bruge en lille kugle til at få sukkervand. Det tyder på, de er meget mere intelligente, end man forestiller sig.

De fleste har nok set et insekt bumpe mod ruden igen og igen og tænkt: Hold nu op, det er dumt. Men nu viser det sig, at humlebier har flere klodser at rykke rundt med, end man umiddelbart skulle tro. Det er lykkedes forskere at vise, at de små kulørte pollenspredere ligefrem kan lære tricks ved at studere hinandens adfærd.

“Det her er det endelige bevis for, at insekters små hjerner ikke begrænser dem. Størrelsen forhindrer dem ikke i at have en varieret adfærd og lære komplekse ting,” udtaler professor Lars Chittka fra QMUL’s School of Biological and Chemical Sciences i London, som har gennemført forsøget.

I denne video kan du se en humlebi flytte en kugle:

Humlebier kan regne den ud

I eksperimentet blev humlebierne oplært i at trække en kugle i mål hen over en plade. Når kuglen kom i mål, blev den dækket af sukkervand. Det er guf for en humlebi. Den fik med andre ord en belønning for at trække kuglen i mål.

Det er imponerende, at bier kan lære sådan et trick. Men mest imponerende for adfærdsforskerne er det, at bierne havde lettest ved at lære tricket, når de så andre bier udføre det.

Det betyder, at bier ligefrem kan regne den ud. De kan afkode, hvad andre bier gør, og forstå, at de selv kan få en belønning ved at gøre det samme. Det er en ret kompleks tankerække for sådan en miniature-hjerne.

Størrelse ikke vigtigst

Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at en hjernes størrelse ikke er vigtigst for intelligensen. Det, som afgør, hvad en hjerne kan tænke, er først og fremmest om den indeholder centre, der er udviklet til at tænke disse tanker.

“Insekters hjerner er meget elegant konstruerede mikro-computere. Man finder insekthjerner, hvor enkelte nerveceller løser opgaver, som titusindvis af nerveceller løser i andre dyr,” forklarer Lars Chitka.

Det kan mange aber ikke engang

Alligevel imponerer biernes evne til at abe efter hinanden dyreadfærdsforsker og psykolog Jille Byrnit fra Syddansk Universitet:

“Kulturoverførsel, altså det at lære noget, ved at studere andre, er der altså mange aber, der ikke engang kan. Primatologer har ligefrem diskuteret, om aber overhovedet kan abe efter. Så det er lidt overraskende at finde den evne hos de her bier.”

Se bier lære at spille fodbold:

Hjerner udvikles i fællesskaber

Når humlebierne har udviklet evnen til at tænke så fleksibelt, skyldes det givetvis, at de er sociale dyr, mener den danske adfærdsforsker.

“Det er der god dokumentation for hos aber. Her kan man se, at abers hjerner er udviklet som et svar på sociale udfordringer. Så man må formode, at andre dyr, som også lever i sociale fællesskaber, kan være gået igennem noget lignende evolutionært,” siger Jill Byrnit.

Olli Dr Loukola fra instututtet bag forsøget mener mange dyr kan vise sig at have skjulte egenskaber:

“Det er muligt humlebier og mange andre dyr har mentale evner, som først udfolder sig, når de havner i situationer, som kræver det.”

Artiklen blev bragt første gang 23. februar 2017