Dit hjerte galoperer af sted, dine hænder koldsveder og måske er du endda så bange, at du hviner eller skriger af skræk. Du er skræmt fra vid og sans!

Kroppen har mange forskellige reaktioner på skræk, angst og frygt. Du kender nok symptomerne: Voldsom hjertebanken, kuldegysninger, sved og skrig. Dine reaktioner påvirker kroppen og sætter hjernen, musklerne, nervesystemet, hjertet og blodårerne i alarmberedskab. Men hvorfor reagerer kroppen sådan?

Frygt – et nyttigt alarmberedskab

Når vi bliver bange eller forskrækkede, går kroppen helt automatisk i forsvarsposition – en reaktion, der kan være ret nyttig.

Måske har du prøvet at skulle til at krydse en vej, og pludselig har du overset en bil, som kommer imod dig. Du reagerer hurtigt og instinktivt og når heldigvis at undvige. I tilfælde som dette er det frygten i kroppen, der styrer din reaktion – før du overhovedet selv er bevidst om den.

Frygt kan give dig, hvad der kan opfattes som en ekstraordinær ‘superkraft’, når du bliver bange eller nervøs.

Når kroppen bliver forskrækket, sætter den gang i forskellige reaktioner i kroppen. Blandt andet frigør binyremarven, der findes lige ved nyrerne, store mængder adrenalin. Det får hjertet til at slå hurtigere og blodtrykket til at stige.

Når det sker, får man øget puls og øget blodgennemstrømning af muskulaturen, ligesom der sker en nedbrydning af sukkerdepoter i lever og muskelvæv. Det betyder, at du med ét bliver mere klar i hovedet og får mere energi til at kunne yde en markant større fysisk præstation, end sekundet forinden alarmberedskabet blev aktiveret.

Adrenalin er skræmmende effektivt

Når du bliver bange, trækker adrenalinen i kroppen blodet væk fra huden, hvilket også er årsagen til, at du begynder at ryste og bliver bleg. Blodet tilføres i stedet til musklerne, så de kan håndtere den potentielle fare, du bliver udsat for, mere effektivt.

Adrenalinen påvirker ikke kun vores evne til at præstere, den har endnu vildere kræfter! Du kender måske udtrykket: ”Skide i bukserne af skræk”? Frygt kan påvirke kroppen så voldsomt, at du kan opleve afførings- eller tissetrang. Måske har du selv prøvet at skulle ekstrameget på toilettet inden en stor fremlæggelse. Men hvorfor reagerer kroppen sådan?

Det viser sig, at en voldsom angstpåvirkning kan medføre et ukontrolleret behov for at skulle på toilettet på få sekunder. Ifølge videnskaben menes det at være en refleks, der stammer helt tilbage fra urmennesket. Her var mennesket oftere udsat for ubehagelige farer, og stod man pludselig foran en frygtindgydende sabeltiger på sletten, sørgede kroppen hurtigt for at skille sig af med den unødvendige vægt og lettede tarmen, så det var nemmere at flygte.

Hvorfor får nogle mennesker panikanfald?

Symptomerne på et panikanfald er de samme som ved følelsen af frygt. Forskellen er bare, at du ikke ved, hvad du er bange for, når du får et panikanfald.

Det er ikke alle mennesker, som har haft et panikanfald. Men forskning viser, at der kan være logiske forklaringer på, hvorfor nogle mennesker oplever det.

Panikanfaldene opstår samme sted i hjernen, som når man normalt bliver bange. Forskere mener, at et panikanfald kan skyldes, at signalstoffer i hjernen er ude af balance. Dette kan der være mange årsager til. Det kan både være psykologiske og arvelige forhold.

Man ser ofte panikanfald hos mennesker, der har været udsat for en traumatisk eller belastende hændelse/periode. Eksempler på dette kunne være et dødsfald i familien eller en skilsmisse.

Nysgerrig på kroppens fænomener?

Har vi vækket nysgerrigheden i dig, og synes du, kroppens fænomener er overseje? Besøg vores udstilling Under Huden og lær meget mere om kroppens forunderlige formåen.

Denne artikel er skrevet på baggrund af viden fra eksisterende artikler udgivet af Videnskab.dk, Sundhed.dk og Dr.dk.