Mennesker har altid været afhængige af energi til dagligdagen. Og siden vi opfandt bålet, har vi inddraget flere og flere energikilder som har gjort det nemmere at overleve og forbedret vores livsvilkår.

Nu om dage bruger mennesker energi i enorme mængder: Kul, atomkraft, olie, vind og sol som alle sætter maskiner i omdrejninger, leverer varme, transporterer os og vore varer omkring, og ikke mindst lyser verden op om natten.

Ja, det moderne samfund er utænkeligt uden store mængder energi. Man kan sige, vi er blevet afhængige af energi. Hvordan gik det til?

Oldtiden og frem til omkring 1850

Helt tilbage fra stenalderen er træ vigtigt som råstof og energikilde i Danmark. Træ bruges som byggematerialer, til redskaber og meget andet. Men også som brænde til komfur og ildsteder, så man kan lave mad og holde varmen.

Energi til varme og mad

Her i Danmark skaffer man træ lokalt. Og det bliver med tiden stærkt reguleret. Godejerne giver for eksempel i 16-1700-tallet deres fæstebønder bevillinger på brænde, de kan hente i skoven. Men det er slet ikke nok til deres forbrug. De er nødt til at supplere deres brændsel på anden måde. For eksempel ved at skære grene og kvas i hegn og krat.

Hvor der er heder i Danmark, fyrer man med lyng. Det har man formentlig gjort allerede fra bronzealderen. Nogle steder i landet kan man hente tørv i mosen, tørre det og brænde det i ovnen. Tørv er nemlig gamle, sammenpressede planterester, som bliver bevaret i mosens sure bundlag.

Smeden og jernsmelteren havde brug for et bedre brændsel for at nå temperaturer, hvor metal bliver blødt og smelter. Det kan man med trækul, som er forkullet brænde. Derfor var der en regulær produktion af trækul fra bronzealderen og frem.

Trækul produceres af kulsvieren, der dækker bunker af træ med jord for at hæmme forbrændingen, så de rene trækul ligger tilbage når ilden går ud.

Energi til produktion

Andre energikilder i fortiden var knofedt, trækdyr, vind- og vandenergi. Allerede fra omkring år 900 opføres de første vandmøller herhjemme. De leverer arbejde til blandt andet vask og filtning af uld til klædetøj. De maler også korn.

Længere fremme mod vor tid er det også vandmøller, der trækker maskinerne i de første simple fabrikker. For eksempel Raadvad Fabrikker, som bliver grundlagt 1758. Her er det Mølleåens strøm, der trækker smedjens hamre. Raadvad fabrikker producerede husgeråd til danskerne – det vil sige køkkenredskaber, knive, sakse og andet isenkram.

Man havde selvfølgelig også vindmøller, der typisk malede korn for lokalområdet. De arbejdede naturligvis kun, når vinden blæste.

Fra slutningen af 1800-tallet producerer man mange steder elektricitet lokalt med vand- eller vindmøller.

Energikriser i fortiden

Man skal ikke tro, at energikriser er et nymodens fænomen.

Vore hjemlige skove praktisk taget væk i 1600-tallet. Man måtte importere træ til byggematerialer og bruge andre brændsler. I Nordjylland er der for eksempel omkring 1700-tallet en betydelig import af tørv til brændsel.

Et andet eksempel på energimangel illustreres af en historie, man kan læse ud af historiske breve og optegnelser. Det finder sted på Falster omkring 1650, hvor området ved Gedesby var uden skov. Her havde befolkningen brugt al deres halm til at fyre op med for at holde varmen og lave mad. Uden halm kneb det nu med foder til hestene og kvæget om vinteren. Resultatet var, at dyrene blev afmagrede, og så svage, at de hverken kunne trække plov eller vogn.

Nu kunne man hverken køre ud efter brænde eller halm eller pløje marker. Der var ikke engang stokke til hegnspæle, så de vilde dyr græssede enge og overdrev. Man måtte bede om hjælp hos godsejeren og få tilladelse til at sejle til Lolland for at hente brænde.

Kilder: Bo Fritzbøger, Mogens Rüdiger

Links:

Om vandmøller i Danmark

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.