Hvor stort klimaaftryk har vores mad?
Bliv klogere på din adfærd og find ud af, hvor stort et klimaaftryk du sætter på Jorden, og hvor godt du bekæmper madspild.
klima aftryk
Hvad betyder klimaaftryk?
Det, vi spiser og drikker, har betydning for vores klimaaftryk. Det er blandt andet fordi produktion, forarbejdning og transport af vores fødevarer medfører udledning af drivhusgasser. Det kalder man fødevarernes klimaaftryk.
Vores forbrug af fødevarer udgør omkring 25 procent af den samlede klimabelastning per person i de vestlige lande. Madens klimaaftryk kan typisk reduceres med 20-35 procent ved at reducere mængden af animalske fødevarer. Derfor er netop dét at spise mere planterigt og mindre kød helt centralt i de nye kostråd.
I Danmark spiser voksne på mellem 18-75 år i gennemsnit over 1 kilo kød om ugen, mens kostrådene siger, at vi skal sigte efter 350 gram om ugen. Vi spiser altså langt mere kød, end kostrådene angiver.
Hvordan beregner man madens klimaaftryk?
Klimaaftrykket fra en fødevare bestemmes ud fra en vurdering af, hvor mange drivhusgasser der bliver udledt i forbindelse med de mange ’trin’, der skal til, for at få fødevaren eller maden produceret og hen til dit spisebord. Man laver såkaldte livscyklusvurderinger.
De officielle kostråd – godt for sundhed og klima
I januar 2021 fik Danmark nye kostråd. Som noget helt nyt viser de nye kostråd vejen til, hvordan man spiser både sundt og klimavenligt.
Kostrådene tager afsæt i et omfattende vidensgrundlag udarbejdet af forskere fra DTU Fødevareinstituttet og er med til at fremme sunde og klimavenlige kostvaner blandt danskerne.
Test din viden og tag quizzen om klimakostrådene her.
Er du madspilder?
Tager du mere mad på tallerkenen, end du spiser? Nægter du at spise rester, eller elsker du at trylle med resterne dagen efter? Kig dig selv efter i sømmene – for hvert år smider vi 247.000 ton mad ud derhjemme!
Jeg ER en madspilder:
- Jeg går med livrem og seler og smider al mad ud, som er over dato
- Jeg hader rester – dem smider jeg ud
- Jeg glemmer at sætte rester på køl, så de ryger tit i skraldespanden
- Jeg kan lide at købe mad, så jeg får ofte købt for meget
Jeg er IKKE en madspilder:
- Jeg smider først mad ud, hvis jeg tydeligt kan se, at den er dårligt
- Jeg tjekker datoen på madvarerne. Og ’Bedst før..’ smider jeg ikke nødvendigvis i skraldespanden
- Jeg øser kun den mængde mad op, som jeg kan spise
- Jeg laver tit restemad
- Jeg er omhyggelig med at ramme den mængde mad, der bliver spist
- Jeg ved, hvordan jeg skal opbevare forskellige fødevarer, så de holder sig bedst muligt
Så stort er danskernes madspild!
Hvert år bliver der smidt mere end 814.000 ton spiseligt mad ud i Danmark. Mad der kunne være spist, men som ender i skraldespanden, og dermed belaster klimaet mere end nødvendigt.
Omkring 35 % af madspildet sker hjemme hos os selv. Det meste madspild består af frugt og grønt (41 %), kød (24 %) samt brød og kage (20 %). Resten af madspildet sker, før maden overhovedet bliver solgt, dvs. i processen fra produktion til salg. Det kan for eksempel være under dyrkning og produktion, transport, håndtering og indpakning i butikker samt tilberedning og servering i restauranter. Det kan også være, fordi varerne ikke når at blive solgt før deres udløbsdato.
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling har som målsætning at halvere madspildet inden 2030. Spild af mad har nemlig store miljø- og klimamæssige konsekvenser. Og det er noget, som vi alle kan være med til at undgå.
Centrale samarbejdspartnere og faglig kvalitetssikring
Fødevarestyrelsen, under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget med fagligt indhold og ideer til aktiviteten.
Data om madspild stammer fra
Miljøstyrelsens udgivelser ”Undgå affald, stop spild” nr. 13 (2017), 17 (2018), 24 (2021), 25 (2021) samt 26 (2021).
Teuber, R., & Jensen, J. D. (2016).
Food losses and food waste: extent, underlying drivers and impact assessment of prevention approaches. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Rapport Nr. 254.
