Konsekvenserne af klimaforandringerne betyder ikke blot noget for den måde vi lever på i vores hverdag, de betyder også noget for vores sikkerhed. Et nyt begreb, der er opstået i kølvandet på klimaforandringerne er klimaflygtninge, og vi finder allerede i dag klimaflygtninge fra alle dele af verden. I en rapport fra juni 2009, udarbejdet i samarbejde mellem Colombia University og FN fastslås det, at klimaforandringer allerede i dag er årsag til folkevandringer – og at det desværre er de i forvejen mest sårbare befolkningsgrupper, særligt i udviklingslandene, der rammes hårdest.

Klimaflygtninge i Afrika

I dele af Afrika er tørke og hungersnød på grund af klimaforandringerne allerede nu et alvorligt problem. Flere mener for eksempel, at den nuværende konflikt i Sudan skal finde sin årsag i et ændret klima. Mad og vand er ikke længere tilgængeligt for alle i området, og folk er i desperation begyndt at stjæle og myrde for at overleve. Konflikten i Sudan er meget kompleks, og den har også politiske årsager, men klimaforandringerne har uden tvivl spillet en central negativ rolle. I bogen “The Hot Topic” fra 2008, beskrives konflikten i Sudan ligefrem som verdens første “klima-krig”.

Selvom FN har bidraget med en fredsbevarende styrke i Dafur-regionen, er freden endnu langt fra stabil, og de humanitære forhold i flygtningelejrene er dybt problematiske. Ved udgangen af 2008 var mere end 5 millioner mennesker på flugt på grund af krisen i Sudan.

Indien og Bangladesh

Grænseområdet mellem Indien og Bangladesh, hvor de store floder Ganges og Brahmaputra mødes og løber ud i den Bengalske bugt, er også hårdt ramt af klimaforandringerne – især på grund af havniveaustigningerne. Landområderne er meget lavtliggende, og kun beskyttet af diger, der sjældent er ressourcer til at vedligeholde. Kystområderne her er udsatte; befolkningens jord forsvinder eller bliver ufrugtbar af saltvandets indtrængen. I det store mangroveområde Sundarbans er 82 kvadratkilometer land sunket i havet de seneste tre årtier. De fordrevne mennesker her mister alt, og de får ikke tilstrækkelig kompensation fra deres stat – det er der hverken jord eller penge til.

Du kan læse og høre meget mere om situationen i Bangladesh i reportagen lavet af Politikens fotograf Jonathan Bjerg Møller her.

Med erkendelsen af, at udviklingsbistand og klima er to uadskillelige størrelser, er der opstået et naturligt behov for at vide mere om, hvordan forandringerne påvirker ulandene. I forlængelse af den danske klima- og udviklingsplan fra 2005 besluttede Danida derfor at klimascreene alle Danmarks program-samarbejdslande.

USA har også klimaflygtninge

Det er ikke kun i udviklingslande, at klimaforandringerne har haft alvorlige konsekvenser. Orkanen Katrina ødelagde i 2005 store områder langs USA’s sydøstkyst, heriblandt New Orleans. I timerne før orkanens hærgen flygtede millioner af mennesker fra deres hjem i disse områder til mere sikre områder, og mange er aldrig vendt tilbage. Denne katastrofe ramte USA, men havde katastrofen været sket et andet sted i verden, ville det muligvis betyde store flygtningestrømme på tværs af landegrænser.

Klimapolitik er også sikkerhedspolitik

Ligegyldigt om det er naturkatastrofer eller krig man flygter fra, vil ens status være flygtning. Både for oprindelseslandet, for modtagerlandet og ikke mindst for det enkelte menneske er det at være flygtning katastrofalt.

I EU og USA er det allerede et sikkerheds- og politisk problem, at tusindvis af flygtninge hvert år forsøger at komme fra de fattige udviklingslande i syd til os i nord. Klimaforandringer ser kun ud til at forværre disse problemer, hvilket er skidt for alle parter. Klimaflygtninge er altså en af de helt store bekymringer, når det gælder klimaforandringer, og den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Nicholas Stern, har da også advaret om, at der vil komme op mod 100 millioner klimaflygtninge, hvis ikke vi gør noget ved klimaforandringerne. Det er en bekymring, som også Klima- og Energiminister Connie Hedegaard deler. Således konkluderer Connie Hedegaard, i en artikel fra oktober 2008, at “klimapolitik også er sikkerhedspolitik”.

Du kan læse meget mere om klimaflygtninge her.

Læs mere om klimapolitik

Introduktion til klimapolitik
– Vind skal dække halvdelen af vores elforbrug i 2020
– EU landenes CO₂-udslip skal ned
– Status på klimaforandringerne
– Politisk nødvendigt med alternativ energi
– Klimaforandringer skaber flygtninge (denne side)
– Smarte byer

Kilder

Folketingets hjemmeside: ft.dk
Artikel af Connie Hedegaard: COP15: The Climate In The Middle Of A Crisis
Rapporten: ”In search of Shelter –Mapping the Effects of Climate Change on Human Migration and Displacement”. Kan hentes her.
Udenrigsministeriets netpublikationer om klima
Jyllands-Posten

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.