Fugleeksperter har diskuteret i mere end 100 år, hvorfor i alverden nogle fuglearter lægger runde æg, når andre fugleæg er aflange, og nogle endda ligefrem kegleformede?

Der har ikke været tvivl om, at æggets form først og fremmest skal beskytte kyllingen i ægget. Det har også været klart, at æggeformen er et kompromis mellem en række egenskaber, som sikrer fosterets overlevelse.

Men hvorfor varierer formerne så meget fra fugleart til fugleart? I uglereder finder man for eksempel næsten kuglerunde æg. Kolibrier lægger til gengæld smukt ovale æg. Og i mange havfugles reder ligger aflange æg, ofte endda spidset til i den ene ende. Hvad i alverden bestemmer formen?

Mystisk

Talrige zoologer har forsøgt sig med en god forklaring. Er fugleæg måske kegleformede, fordi det får dem til at trille i en cirkel, så de ikke så nemt falder ud af reden? Eller måske fordi de kan pakkes tæt under en rugende fugl? Eller er det først og fremmest fuglens indre organer, som bestemmer formen på ægget?

”Det er svært. Ingen enkelt faktor kan forklare ret meget af variationen. Men nu viser en analyse af data af 1400 fuglearter, at flyveevnen ser ud til at være den bedste forklaring,” kommenterer professor Jon Fjeldså fra Statens Naturhistoriske Museum.

Kun ét tydeligt svar

Forskerne bag undersøgelsen, blandt andre Mary Caswell Stoddard fra Princeton Universitet i USA, indsamlede et hav af forskellige data om 1400 fuglearter. For eksempel oplysninger om fuglenes størrelser, levevis, levested, klimatiske forhold, vingernes egenskaber, redernes beskaffenhed, kuldenes størrelser, æggenes form og så videre og så videre.

Alle data blev plottet ind i et computerprogram og analyseret. Det viste sig, at computeren kun kunne finde én tydelig sammenhæng mellem alle disse oplysninger om fugle og deres æg. Og svaret var: Vingernes form.

Smalle, spidse vinger og smalle, spidse æg hører sammen i fuglenes verden, fortalte analysen. Resultatet er netop offentliggjort i tidskriftet Science, og kan i første omgang undre. Hvad i alverden kan vingernes form og æggenes form have med hinanden at gøre?

Flyv æg, flyv!

Forskerne gætter på, at det har noget at gøre med, hvor strømlinede fuglene er. Vingernes form siger nemlig meget om fugles evne til at flyve. Eller sagt på en anden måde. Fugle, der har svært ved at overleve, hvis de ikke er stærkt aerodynamiske, kan meget vel have fordel af at deres æg er aflange. For de skal jo flyve rundt med æggene, inden de lægger dem i rederne.

Der er dog undtagelser. Mange rovfugle flyver glimrende. Men de lægger næsten kuglerunde æg. Hvordan forklarer forskerne så det?

Jo, disse fugle lægger meget små æg. Så små, at formen ikke betyder meget for fuglens flyveegenskaber. Men små æg fører til små unger, der skal fodres længe i reden, før de er flyvefærdige. Havfugles unger skal hurtigt på vingerne, og det kræver store æg.

Alt i alt ser det altså ud til, at fugle, som lever et akrobatisk liv i luften, og har behov for at få deres unger hurtigt på vingerne, er nødt til at lægge store, aflange æg.

Hønseægget er sjældent

Her til sidst har vi en lille krølle på historien: Analysen viste nemlig også, at den form, vi almindeligvis forbinder med fugleæg, er en sjældenhed rundt om i klodens reder.

Æg i naturen er nemlig næsten altid mere aflange eller kegleformede end det hønseæg, vi forbinder med æggeformen.

Med andre ord: Er der et fugleæg, der ikke er typisk æggeformet, så er det hønseægget.

Kilde: Science.