Det er nok gået op for de fleste, at påsken falder på forskellige tidspunkter hvert år, men hvorfor er det forskelligt fra år til år? Og hvornår er det egentlig påske?

Et år varer 52 uger og én dag  – med undtagelse af skudår hvor året har en ekstra dag. Søndagenes datoer vil derfor ændre sig fra år til år, men vil gentage sig hvert 28. år.

Udregningen af påskens årlige datoer er ikke helt nem, og det gælder om at holde tungen lige i munden.

God huskeregel til påsken

Først tager vi tommelfingerreglen: Den siger, at påskedag falder første søndag efter første fuldmåne efter forårets jævndøgn.

Forårsjævndøgn er det døgn, hvor nat og dag har samme længde, og det er altid den 21. marts. Påsken kan derfor udelukkende falde mellem den 22. marts og den 25. april.

Formel til beregning af påsken

Så kommer vi til den mere indviklede metode til bestemmelse af påsken.

Det var den tyske matematiker C.F. Gauss, der allerede i 1800-tallet præsenterede den formel, vi bruger i dag til at beregne, hvornår påsken falder hvert år.

For at kunne regne med formlen skal vi kunne dividere med rest. Et eksempel på division med rest kunne lyde sådan her: Hvis tre børn skal dele 10 slikkepinde, kan de hver få tre slikkepinde, og der vil være én slikkepind til overs. Her er kvotienten = 3 og resten = 1. Så er det på plads.

Nu skal vi i gang med at regne! Først skal vi finde byggestenene til formlen. Formlens byggesten er T, a, b, c, M, N, d, e, k, p og q.

T betegner årstallet.

a er resten ved divisionen T/19.

b er resten ved divisionen T/4,

c er resten ved divisionen T/7,

k er årstallets to første cifre (hundredtallet)

p er kvotienten af divisionen (13+8k)/25 uden hensyn til resten,

q er kvotienten af divisionen k/4 uden hensyn til resten,

M er resten ved divisionen (15-p+k-q)/30, (For årene 1900 til 2099 er M = 24, og for 1800 til 1899 var M = 23)

N er resten ved divisionen (4+k-q)/7. (For årene 1900 til 2099 er N = 5, og for 1800 til 1899 var N = 4)

d er resten ved divisionen (19a+M)/30,

e er resten ved divisionen (2b+4c+6d+N)/7,

Hurra! Nu har vi alle byggestenene til formlen.

Formlen for påskedag lyder:

påskedag = den (22+d+e). marts eller den (d+e-9). april, dog med følgende undtagelser:

1. Hvis d = 29 og e = 6, er påskedag ikke den 26., men den 19. april.
2. Hvis d = 28 og e = 6 og desuden a > 10, er påskedag ikke den 25., men den 18. april.

Puha, man skal holde tungen lige i munden.

Eksempel: Hvornår falder påsken i 2022?

Lad os nu tage et eksempel, så det hele forhåbentligt bliver lidt mere klart.

Vi vil finde ud af, hvornår påskedag falder i år 2022.

T = 2022

a er resten af 2022/19 = 8

b er resten af 2022/4 = 2

c er resten af 2022/7 = 6

k = 20

p er kvotienten af (13+8*20)/25 = 6

q er kvotienten af 20/4 = 5

M er resten af (15-6+20-5)/30 = 24

N er resten af (4+20-5)/7 = 5

d er resten af (19*8+24)/30 = 26

e er resten af (2*2+4*6+6*26+5)/7 = 0

påskedag = den (22+d+e). marts = 22+26+0 = 48. marts

eller

den (d+e-9). april = 26+0-9 = 17. april

Da den 48. marts ikke findes i vores kalender, må påskedag altså være den 17. april i år 2022!

Bliver du helt pip-gok-påske-bimmelim af alt det regneri? Så snyd lidt og kig her:

Sådan falder påskedag de kommende år

2021: 4. april

2022: 17. april

2023: 9. april

2024: 31. marts

Kilde: Chr. Marinus Taisbak: Påske – beregning af påskedagens dato, Den Store Danske, Gyldendal.