Sådan klimasikrer du din kost

Alle fødevarer sætter et aftryk på klimaet, men nogle væsentligt mere end andre. Det kan dog være svært at gennemskue, hvad der er godt, skidt eller rigtig skidt set med klimabrillerne på.

Vi har i dag ikke en klimamærkning, som kan vise os, hvad CO₂-aftrykket er for den agurk, melon eller pakke kød, som vi overvejer at købe nede i supermarkedet, hvilket kan gøre det svært at træffe de mest klimavenlige valg.

Når det er sagt, så er der nogle helt grundlæggende rettesnore, som kan bane vejen for en klimavenlig kost. Her er derfor de fire vigtigste klimadogmer, som du kan have i baghovedet, når du skriver din indkøbsseddel, går i supermarkedet, laver mad og rydder op igen.

1. Skær ned på kødet

Kød, særligt kød fra køer og lam, skal i fremtiden være en sjældenhed og allerhelst være helt fraværende på vores tallerkner, hvis vi skal spise inden for de rammer, som en klimasikker fremtid foreskriver. Før vi stikker kniven og gaflen i en oksekødsbøf eller en lammesteg, er der blevet trukket meget store veksler på klimaet. Kød og mejeriprodukter tegner sig nemlig for hele 75 procent af den CO₂-udledning, der stammer fra vores fødevarer. Oksekød alene udgør op mod halvdelen af den samlede mængde drivhusgasser som en gennemsnitsdansker udleder gennem mad.

Så hvis du gerne vil reducere dit klimaaftryk fra den mad, du spiser, så er det at mindske indtaget af kød, et nødvendigt og effektivt sted at sætte ind. Og hvis du gerne vil have kød på tallerkenen, så er det bedst at gå efter fjerkræ eller svinekød frem for oksekød eller lam.

2. Spis efter sæsonerne

Det er godt for klimaet at spise efter sæson. Det vil sige at gå efter de råvarer, som i løbet af året kan dyrkes ude på markerne, vokse naturligt i skovbunden, plukkes direkte fra træerne eller findes i hobetal i havet. Det gør vi ikke i dag. Vi er blevet vant til at kunne spise tomater eller icebergsalat hele året, og at friske blåbær og jordbær er noget, vi kan putte i fødselsdagslagkagen i februar.

Det er ikke en vane, som klimaet har godt af. For hver gang vi spiser en tomat eller en bakke blåbær uden for deres normale sæson, så kræver det ekstra CO₂ og dermed et væsentligt større klimaaftryk at producere dem, end når de er i sæson. Det skyldes, at de enten skal flyves eller sejles hertil, eller at de skal dyrkes i opvarmede drivhuse, der sluger store mængder energi – og det er alt sammen med til at gøre råvarerne dyre på klimakontoen. Derfor er en det en god (klima)ide at sige farvel til det overdådige helårs-tag-selv-bord og gå tilbage til at spise mere, som vores bedsteforældre og oldeforældre gjorde.

3. Gå efter lokale og regionale råvarer

Hver gang vi spiser en agurk, en tomat eller et jordbær, der ikke kan dyrkes eller er dyrket i Danmark, har de en rejse bag sig. Det betyder også et ekstra klimaaftryk. Vi er i dag vant til at kunne få råvarer fra hele verden og ikke at skulle overveje klimakonsekvenserne af, at de søde kartofler kommer fra Peru, lammet fra New Zealand, bønnerne fra Kenya og pomeloen fra Kina. Men det ændrer ikke ved, at det næsten endeløse udvalg af frugter, grøntsager og kød har været ude på en halv eller hel jordomrejse før, det når hylden i supermarkedet. Og det koster i CO2-udledning, når vores mad skal transporteres langt, især med fly, men også med lastbiler eller skibe. Derfor er det set fra klimaets perspektiv vigtigt, at vi går efter lokalt producerede varer, som ikke har flere dages eller ugers rejse bag sig, før de ender i vores indkøbsposer.

Det er dog typisk vigtigere, at fødevarer er dyrket på friland frem form om det er dyrket lokalt. Det er nemlig set i et klimaperspektiv bedre at gå efter regionale (produceret i lande nær Danmark eksempelvis Sydeuropa) råvarer i sæson end at gå efter danske råvarer, som er dyrket i drivhus. Det skyldes, at det kræver ekstra energi at dyrke grøntsager og frugt i drivhus. Så når du står i supermarkedet og overvejer, om du eksempelvis skal købe en dansk agurk, tomat og salathoved, hvor det er uden for de måneder, hvor vi kan plukke dem i nyttehaven, så er det faktisk bedre, at du går efter de spanske eller italienske grøntsager, som er dyrket naturligt – selvom de har været på lastbil eller tog op igennem Europa. Et eksempel: Danske tomater dyrket i drivhuse udleder otte gange mere CO2 end tomater importeret fra Spanien, som er dyrket i deres naturlige miljø – og det er vel og mærke medregnet det ekstra transportaftryk.

4. Undgå madspild

Vi har i høj grad fået en madkultur, hvor køb-og-smid-væk ofte vinder over køb-og-spis. Vi smider det halve kål ud, som vi ikke fik brugt, vi smider resten af tomatsovsen i skraldespanden, og vi kyler den italienske salat ud to dage efter åbning.Og det løber faktisk op. Vi smider i dag i omegnen af en tredjedel af alt den mad, der produceres, ud. En opgørelse fra 2020 viser, at der samlet set blev smidt 814.000 ton mad ud her i Danmark.

Hver af os danskere kommer op på i gennemsnit at smide mere end 40 kilo mad ud hvert år – det vil sige mad, som kunne have gjort os mætte. Det er selvsagt ikke den bedste madvane, når det kommer til at spise klimavenligt. For al den mad, vi smider ud, har allerede sat sit aftryk på klimaet, og det aftryk er spildt, når råvarerne bare havner i skraldespanden. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at værne om vores mad og sikre os, at den får lov at gøre det, den har til formål – nemlig at gøre os mætte.