Du sover for at blive udhvilet, men faktisk har din krop virkelig travlt, når du sover. Vi dykker ned i videnskaben bag søvn og ser på fem ting, der sker i din krop under søvnen – og hvorfor det er dybt godnat at sove for lidt.
”Har du sovet godt?”
Du kender det helt sikkert. Dagen er bare hårdere at komme igennem, når du har sovet dårligt om natten! Har du ikke fået nok søvn, er du ikke bare træt, du har også svært ved at koncentrere dig og er mere irritabel. Du har sikkert også mere lyst til slik og kage.
Til gengæld giver en god, dyb nattesøvn dig mere energi og klarere tanker dagen derpå. Du føler dig bare bedre tilpas!
Nogle af os har brug for mere søvn end andre, men en god nattesøvn er vigtig. De senere års forskning har da også ret entydigt vist, at din søvn spiller en stor rolle for din generelle sundhed.
Når du lægger hovedet på puden, lukker dine øjne og glider ind i drømmeland, så virker det måske som om, at det bare handler om at få slappet godt af, og at søvn er en passiv tilstand.
Men faktisk har din krop virkelig travlt, når du sover. Den har nemlig en stribe vigtige opgaver at udføre, for at holde dig sund og rask og gøre dig klar til næste dag.
Så hvad sker der egentlig i din krop, når du sover? Her kommer fem nedslag.
Under søvnen gennemgår din krop 4-5 søvncyklusser, der hver varer ca. halvanden time. Hver søvncyklus er opdelt i fire søvnstadier: Døs, let søvn, dyb søvn og REM-søvn.
I døsen sover du ikke helt, men du er godt på vej. Dine muskler slapper af og måske laver din krop små spjæt.
Under let søvn begynder du at sove rigtigt. Din puls bliver lavere, din kropstemperatur falder og kroppen bliver endnu mere afslappet.
Den dybe søvn er der, hvor du er sværest at vække. Vågner du, vil du føle dig meget omtumlet. I denne fase har kroppen særligt fokus på at hele og styrke sig selv.
Endelig følger REM-søvnen. REM står for ”Rapid Eye Movement”, fordi dine øjne bevæger sig med hurtige bevægelser under øjenlågene.
Du ved sikkert allerede, at det især er under REM-søvnen, at du drømmer. Men vidste du, at dine muskler også bliver midlertidigt lammet?
Under REM-søvnen er hjernen ekstremt aktiv og drømmene er intense, men kommunikationen fra hjernen ud i kroppen er til en vis grad ”sat ud af spillet”. Forskere mener, at det er et sikkerhedssystem, så du bliver liggende stille og ikke kommer til skade, fordi du fægter med arme og ben, mens du drømmer.
Når du er vågen, har din hjerne travlt med at håndtere milliarder af informationer hvert eneste sekund i form af sanseindtryk, følelser, tanker og alt det, der hører til opgaven med at styre kroppens mange bevidste og ubevidste funktioner.
Om natten er din hjerne også aktiv, der sker bare noget andet. Nu skal der blandt andet ryddes op.
Den danske hjerneforsker Maiken Nedergaard forsker i, hvad der sker i hjernen, når vi sover. I sin banebrydende forskning har hun påvist, at der under søvnen foregår en vigtig udvaskning af de affaldsstoffer, der hober sig op i hjernen, mens vi er vågne.
Faktisk skrumper dine hjerneceller en smule, når du sover og det giver plads til, at lymfevæske kan pumpes gennem hjernen og rense affaldsstofferne ud. Nogle særlige celler, gliacellerne, har stor betydning for denne cyklus, og de kan kun arbejde, når du sover – og helst når det er nat og mørkt omkring dig.
Det er ret vigtigt, at hjernen gennemgår denne ”hovedrengøring”.
Faktisk tyder Maiken Nedergaards forskning på, at dårlig udrensning af affaldsstofferne i hjernen kan lede til, og forværre, demens og Alzheimers sygdom. Men måske kan Maiken Nedergaards forskning åbne for udvikling af metoder til at forudse risikoen for at udvikle demenssygdomme, så man kan sætte ind med forbyggende behandling tidligere i sygdomsforløbet.
I løbet af dagen danner du et væld af nye hukommelsesspor i hjernen baseret på dine sanseindtryk, oplevelser, sociale interaktioner og følelser. Men ikke alt er lige vigtigt. Noget skal huskes og rigtig meget skal glemmes.
Når du sover, udvælger din hjerne hvilke hukommelsesspor, der skal styrkes og hvilke som skal i ”skraldespanden” som unyttig information. På den måde behøver hjernen kun bruge kræfter på det, som er vigtigt at huske.
Forskerne har længe vidst, at det giver problemer med hukommelse og indlæring, hvis du ikke får søvn nok.
Fx har en af verdens førende søvnforskere, Dr. Avi Sadeh, i 2003 påvist, at børn, der sover en time for lidt om natten, præsterer to klassetrin dårligere i tests dagen efter (2).
Du slider på din krop, når du er vågen og aktiv. Men når du sover, går reparationsarbejdet i gang.
Din hypofyse, der er en kirtel på størrelse med en ært og som er placeret lige under hjernen, udskiller væksthormon, der stimulerer genopbygningen af muskler, knogler og organer.
Det er også under søvnen, at produktionen af hvide blodlegemer er højest. Deres opgave er at forsvare din krop mod infektioner af blandt andet virus og bakterier.
Immunforsvaret har i det hele taget travlt med at bekæmpe infektioner og fjerne syge eller fejlbehæftede celler. Derfor kan for lidt eller dårlig søvn over længere tid også føre til øget risiko for infektionssygdomme, hjerte-kar-sygdomme og kræft.
De fleste af os hader at blive brutalt revet ud af søvnen af en bimlende alarm eller vækkeur. Det er en betydeligt mere positiv oplevelse, når vi bare vågner blidt af os selv.
Kroppen bruger hormonet kortisol til at vække dig fra søvnen og til at få kroppen hurtigt i gang. Kortisol er kroppens primære stresshormon, og hormonet sættes derfor ofte i forbindelse med stress. Men kortisol indgår i en række vigtige processer i kroppen, herunder at fungere som dit indre vækkeur.
Produktionen af kortisol begynder at stige hen mod slutningen af din søvn og topper lige før du vågner. Når din krop er kommet godt i gang, falder produktionen af kortisol igen.
Men søvnmangel kan få kroppen til i stedet at danne mere kortisol i løbet af dagen. Hvis du samtidig oplever stress, stiger produktionen af kortisol endnu mere. Det kan sætte gang i en negativ spiral, som kan gøre det svært at falde i søvn om aftenen og det kan udvikle sig til søvnforstyrrelser.
På længere sigt kan søvnforstyrrelser pga en ubalance i kortisol føre til blandt andet hukommelsesbesvær og dårlig insulinfølsomhed, som igen kan udvikle sig til overvægt og type 2 diabetes.
Der er med andre ord rigtigt god grund til at prioritere en god nattesøvn for både voksne og børn.
Kilder:
(1): https://sund.ku.dk/om-sund/sund-i-samfundet/banebrydende-forskning/maiken-nedergaard/
(2): https://www.justhuman.com/projekt/soevn/udskoling/
Yderligere kilder:
https://www.healthline.com/health/why-do-we-sleep#insulin-function
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/soevn/den-normale-soevn/
https://videnscenterfordemens.dk/da/nyhed/soevnbesvaer-knyttet-til-risiko-alzheimers-sygdom
https://www.jneurosci.org/content/37/3/464
https://videnskab.dk/krop-sundhed/det-gor-sovnen-ved-kroppen
https://www.sciencedaily.com/releases/2012/07/120711131030.htm
https://www.dr.dk/viden/webfeature/hormonerneurotransmittereogsoevn
