Søvnmangel får dig til at spise mere
En god nats søvn kan måske hjælpe dig til at holde den slanke linje. Videnskabelige forsøg viser, at en kort nattesøvn giver øget appetit.
Måske kan en god nats søvn hjælpe dig til at holde dig slank. Det mener forskere, efter at have gennemgået resultaterne af 11 videnskabelige eksperimenter, hvor folk blev holdt kunstigt vågne.
De 171 forsøgspersoner fra de 11 forsøg fik lov til at sove mellem 3,5 og 5,5 timer. Manglen på søvn ændrede deres appetit, så de gennemsnitligt indtog 385 flere kalorier hver dag. Og fordi de ikke forbrændte nævneværdigt mere energi, selv om de var vågne i længere tid, må de 385 ekstra kalorier være landet på sidebenene.
385 kalorier svarer til 4 en halv skive brød ekstra pr. døgn. Men analysen af de 11 studier viser, at det først og fremmest er fedt, søvnmanglende mennesker sætter mere til livs af. Man går simpelthen i køleskabet lidt oftere, og leder efter noget, der er lidt federe, når man mangler søvn.
For lidt nattesøvn er ifølge forskerne en af de mest udbredte sundhedsbelastninger i vores moderne tilværelse. De mener derfor, at det bør undersøges, hvor meget konstant mangel på søvn betyder i vor tids fedmeepidemi.
Forskningsresultatet blev offentliggjort d. 2. nov. i European Journal of Clinical Nutrition.
Skrevet af Henrik Prætorius 4. november 2016
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.