Mønstre i hjernen afslører om en historie går viralt
Ved at hjerneskanne en person, der læser en historie, kan forskere se, om historien vil blive spredt vidt og bredt på de sociale medier.
Det virker nogle gange fuldstændig tilfældigt. En historie deles næsten øjeblikkeligt på kryds og tværs på internettet. Mens en anden historie, som ligner den meget, brat forsvinder i bundløs glemsel. Hvad får en historie til at gå viral?
Nu viser hjerneskanninger af en gruppe forsøgspersoner, at en historie skal aktivere bestemte hjerneområder for at gå viral. Når disse områder i hjernen aktiveres, trykker vi oftere på dele-knappen i app’en.
I undersøgelserne kunne forskerne endda forudse ud fra hjerneskanningerne, hvilke historier som ville gå viral.
“Det er historier, som får os til at fremstå positive eller kan forbedre vores forhold til andre, som øger sandsynligheden for at vi deler dem”, fortæller Christin Scholz fra University of Pennsylvania.
I undersøgelsen blev 80 personer skannet, mens de læste og delte artikler om sundhed fra The New York Times. Forskerne kunne se, at områder af hjernen, der er involveret i at analysere os selv og andres adfærd, var aktive.
Men det var også tydeligt, at disse områder skabte et fælles signal i hjernen, som repræsenterede, hvordan avisartiklen blev vurderet. Ved at aflæse dette fælles signal kunne forskerne forudsige om artiklen ville blive delt meget på internettet.
“Når vi kan se i ganske få læseres hjerner, hvad tusindvis af personer vil gøre, betyder det, at noget tilsvarende foregår i alles hjerner”, mener Scholz.
Mon ikke mange redaktioner nu installerer hjerneskannere?
Kilde: PNAS
Skrevet af Henrik Prætorius 27. februar 2017
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.