Forskere har testet en Georg Gearløs-tænkehat
Forskere har gjort forsøgspersoner mere kreative ved at stimulere deres hjerner elektrisk. Men sådan en tænkehat kan kun forbedre simple kreative ideer, viser forskningen.
Tænk, hvis man kunne tage tænkehat på og få bedre idéer. Det kan man godt, påstår visse firmaer, som sælger såkaldte tDCS-maskiner, der stimulerer hjernen udefra med elektricitet.
Nu viser et forsøg, udført af hjerneforskere fra blandt andet Queen Mary Universitet i London, at metoden rigtignok øger kreativ tankegang. Men det virker kun til meget simple kreative opgaver.
60 forsøgspersoner deltog i forsøget, hvor forskerne påvirkede hjerneområder med svage elektriske felter fra elektroder sat uden på kraniet. Med den rigtige elektriske påvirkning blev forsøgspersonerne bedre til at tænke kreativt.
“Det er vigtige resultater. For de viser, at man kan forbedre hjernens kreative funktioner med påvirkning fra ydersiden af kraniet,” udtaler Corole Di Bernardi Luft, en af forskerne bag forsøget.
Men som sagt virkede det kun, når opgaverne var relativt simple.
Forklaringen er sandsynligvis, at den måde den elektriske stimulation øger den kreative tankegang, er ved at hæmme hjernen frem for at aktivere den.
Det kan lyde mærkeligt, at vi sådan kan blive mere kreative af at få hæmmet vores tankebaner. Men sagen er, at erfaringer og sund fornuft har det med at aktivere den indre “nej-hat”. Vores erfaringer fortæller os, hvad der virker og ikke virker, og de begrænser vores tanker, når vi skal tænke “ud af boksen”.
Det udnytter forskerne under forsøget. Med svag elektrisk påvirkning hæmmer de dele forrest i hjernen, hvor dømmekraft og fornuft populært sagt sidder.
Med dømmekraft og fornuft blokeret, bliver det nemmere at løse opgaver, der stiller krav til høj kreativitet. Omvendt, viste forsøgene, bliver forsøgspersoner mindre kreative, hvis området bliver positivt stimuleret.
Men det betyder også, at det kun virker, når forsøgspersoner løser enkle opgaver, som for eksempel den type, hvor tændstikker skal kombineres på en overraskende måde.
Det er forholdsvis simple opgaver, fordi de ikke indeholder mange elementer, der skal holdes styr på i tankerne.
Det viste forsøgene tydeligt, når opgaverne blev mere komplekse. Så blev hæmningen af hjerneområderne en ulempe. For uden at kunne trække på fuld dømmekraft og fornuft, fik forsøgspersonerne svært ved at holde mange detaljer i luften samtidig. Nu blev løsningerne mindre kreative.
Tænkehatten virker altså kun på simple problemer – ikke til at finde svære, komplekse løsninger.
Georg Gearløs havde næppe kunnet nøjes med det.
Kilde: Scientific Reports
Skrevet af Henrik Prætorius 7. juni 2017