Foto: DONG Energy A/S

Indpasningen af VE (Vedvarende Energi)-kapaciteten bør ske med henblik på både den langsigtede og kortsigtede forsyningssikkerhed. Harmonisering af ikke blot støtteordninger men også de lokale energimyndigheders beføjelser og muligheder for regulering, netadgang, infrastruktur, tekniske standarder og så videre er essentielt i den forbindelse.

Endvidere bør man have fokus på at adskille markedsprisen fra en eventuel støtte, så markedsprisen (og ikke støtten) er udslagsgivende for, hvor investorer opstiller ny kapacitet. Dermed sikrer man, at kapacitetsudbygningen sker i de områder, hvor behovet er størst.

Langsigtet forsyningssikkerhed

Den langsigtede forsyningssikkerhed er afhængig af investorernes villighed til at opstille ny kapacitet. Beslutningen baseres på de forskellige prisområders markedspris på el, eventuelle støtteordninger samt den indirekte støtte i kraft af netadgang, prioritering, regulering og så videre. Eventuel ny kapacitet opstilles på baggrund af overvejelser om, hvor investoren kan opnå det største overskud i forhold til sin investering. Det er derfor nødvendigt, at ovenstående ikke griber forstyrrende ind i hinanden, men samlet sender det korrekte prissignal i kraft af markedsprisen.

I et ideelt marked er markedsprisen et udtryk for kapaciteten i det pågældende prisområde. En lav markedspris indikerer rigelig kapacitetsadgang, mens en høj markedspris udtrykker mangel på kapacitet. Derfor bør markedsprisen være udslagsgivende for, hvor investoren opstiller ny kapacitet. I så fald sikres det, at kapacitetsudbygningen sker i de prisområder/lande, hvor behovet er størst – og ikke hvor støtten er størst. Forskelle i støtteordninger forstyrrer prissignalet, ligesom feed-in tariffer “opsluger” prissignalet ved at tildele investoren en fast afregningspris.

Det er derfor essentielt, at der sker en harmonisering af ikke blot støtteordninger, men også af de lokale energimyndigheders beføjelser og muligheder for regulering, netadgang, infrastruktur, tekniske standarder og så videre. Derved udnyttes markedets muligheder for at opsætte den korrekte mængde kapacitet – på de korrekte placeringer – bedst muligt.

Derudover er det fundamentalt, at markedsprisen afspejles i eventuelle støtteordninger, så markedets prissignaler ikke forstyrres. Derfor bør man undgå feed-in tariffer, men søge hen imod at adskille støtten fra markedsprisen, som det er tilfældet med premiums og handel med oprindelsesgarantier. Herved sikres den langsigtede europæiske forsyningssikkerhed bedst muligt.

Kortsigtet forsyningssikkerhed

Den kortsigtede forsyningssikkerhed sikres bl.a. gennem en revurdering af de eksisterende regler for prioritering af VE-transport i transmissionsnettet, ligesom den kortsigtede forsyningssikkerhed bør tænkes ind i støtteordningssystemet.

Omskiftelig produktion bør reguleres bedre på både nationalt og europæisk niveau for at sikre de systemansvarliges ret til at reducere eller slukke VE, når transmissionssikkerheden/-stabiliteten – og dermed forsyningssikkerheden – er i fare. Endvidere bør de operationelle krav til alle kraftgeneratorer, både konventionel og VE-produktion, i højere grad standardiseres, så udkobling ved fejl og spændingsudfald minimeres.

En skævvridning af markedet bør således ikke kun undgås i VE-favør. Balancering af specielt vindkraft er en udfordring, da det kun er muligt at forudsige vindkraft i begrænset omfang. For at lade markedet løse ubalancestyringen bør også VE gøres ansvarlig for selvfrembragte ubalancer og selv frembringe tilstrækkelige balancereserver for markedet. Dette er ikke kun et spørgsmål om samfundsøkonomi, da der også kan være miljømæssige fordele forbundet med at slukke for eksempelvis vindmøller i stedet for at lukke ned for konventionel produktion. Det skyldes, at kraftværker forurener mere i forbindelse med op- eller nedregulering i forhold til stabil drift.

Ved at gøre alle aktører økonomisk ansvarlige for den daglige produktion, løser markedet til en vis grad selv potentielle ubalancer. Alle aktører bør derfor være afhængige af markedsprisen som incitament til produktion. Dette sikres optimalt set ved at benytte kapacitetsstøtte til VE.

Læs mere om energisystemer

Energisystemer 
– Elsystemet i Danmark
– Forsyningssikkerhed (denne side)
– Miljø og elproduktion
– Ellagring
– Elmarkederne
— Det danske elmarked
— Liberaliseringen af elmarkedet
– Prisfleksibelt elforbrug
– Sammentænkning af energisystemer
– Smart Grid

Kilde

Energinet.dk

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.