Geoengineering
Nogle forskere ser geoengineering som løsningen på global opvarmning og klimaforandringer. Men ikke alle er lige begejstrede for ideen.
Nogle forskere ser geoengineering som løsningen på global opvarmning og klimaforandringer. Men ikke alle er lige begejstrede for ideen.
I en rapport i 2009 noterede Royal Society at: “Den mest sikre og mest forudsigelige måde at mindske klimaforandringer på er at tage tidlige og effektive skridt til at reducere emissioner af drivhusgasser. Ingen geoengineering-metoder kan give en nem eller let acceptabel alternativ løsning på problemet med klimaforandringer.”
Meget kan nemlig gå galt, når mennesket forsøger at blande sig i naturens gang. For eksempel har vores brug af gødning i landbruget skabt store døde zoner i havene, og introduktionen af dyr til nye økosystemer har udryddet de naturlige arter. Derfor skal geoengineering gennemtænkes og gennemtestes, inden det kan komme på tale at gøre brug af det.
Der findes overordnet to former for geoengineering:
Ved at spraye skinnende svovl-partikler langt ude i atmosfæren kan man efterligne den kølende effekt, som vulkanudbrud har. Det vil være forholdsvis billigt og nemt, men skal gøres konstant, da kemikalierne gradvist falder mod jorden. Det kan dog medføre ændringer i den globale vand-cyklus og regn, og det vil ikke stoppe ophobningen af CO2 i atmosfæren, hvilket med tiden vil forsure havene.
Man kan bygge en gigantisk solskærm ude i rummet, som blokerer for solen. Realistisk set skulle det nok være en hær af millioner af mindre spejle og ikke et enkelt stort spejl. Det vil dog være ekstremt dyrt og kræve seriøs raketkraft, som vil give problemer med ozonlaget.
Sæt gang i planktonvæksten ved at smide en masse jern i havene. Når planktonet gror, optager de nemlig CO2 fra atmosfæren og kan på den måde afhjælpe klimaforandringer.
Problemet er, at man ikke ved, hvilke andre konsekvenser det vil få i økosystemet, hvis man gøder havene med jern.
Flåder af skibe på verdenshavene kan spraye havvand op i luften, så det fordamper og efterlader skinnende saltkrystaller, som lysner skyer. Det vil reflektere mere lys tilbage ud i rummet. Det vil dog muligvis forstyrre de naturlige vind- og regnmønstre, og vil ikke afhjælpe havenes forsuring.
Man kan mindske udslip af CO2 (kuldioxid) ved at lagre det i kamre i undergrunden. Den slags kamre findes naturligt i de geologiske lag. Det er fordi der er små lufthuller mellem mineralerne i jorden, hvor kuldioxiden kan være. Især sand- og kalklag er egnede. Kamrene (eller reservoirerne) kan også opstå, når man udvinder olie. Benytter man kamre dybere end 800 km, bliver trykket så stort, at kuldioxiden bliver til flydende form. Faren er, at kamrene ikke er tætte, og derfor vil lække kuldioxid over tid. Hvis det sker pludseligt, kan det have konsekvenser for klimaet.
CO2 kan også lagres kemisk i jordlagene. Det betyder, at den binder sig til bestemte mineraler i jorden, og dermed bliver en del af et mineral. Denne metode er mere stabil end CO2-lagre, men det er også en langsom proces. Man kan gøre det hurtigere ved at behandle mineralerne under tryk, men det kræver meget energi – og den skal altså komme fra vedvarende energikilder, hvis der skal være en pointe i at bruge mere energi til CCS.
Et CO2-fangeranlæg vil typisk være i forbindelse med en fabrik eller et kraftvarmeværk, der udleder meget CO2. Der er flere metoder, der kan isolere og fange CO2. Den mest almindelige er, at røggassen fra produktionen ledes igennem et kammer med en basisk komponent, som kuldioxiden binder sig til. Bagefter kan man løsgøre kuldioxiden fra basen. Den rene CO2 kan nu enten lagres eller genbruges i industrien.
En meget naturlig måde at bekæmpe klimaforandringer på, er at plante en masse træer overalt på jorden til at optage noget af al den CO2, der er i luften.
Nogle forskere mener, at hvis man gør ørkener som Sahara og i Australien til frugtbare skove i stedet, kan vi ende den globale opvarmning. Deres plan er at bruge hurtigtvoksende træer som eukalyptus, som bliver vandet med afsaltet havvand. Skovene kan optage 8 milliarder tons CO2 årligt.
I stedet for at lade planter og træer rådne op på jorden, hvor de frigiver CO2, kan man med en maskine lave planteresterne om til kul og begrave det i jorden. Det vil sørge for, at 40 % af kulstoffet bliver i planten og ikke ryger ud i atmosfæren.
En kæmpe anordning på havet, som bryder vandsøjlen, så det kolde vand i dybet blandes med det varmere overfladevand. Orkaner har brug for varmt vand for at beholde deres styrke, så det køligere overfladevand kan mindske deres styrke. Derudover optager koldt vand mere CO2 fra atmosfæren end varmt vand.
Spørgsmålet er om det virkelig vil have en effekt både i forhold til CO2 og orkaner.
Se mere her.
Konsekvenser for naturen
– Isen smelter
– Oversvømmelser og tørke
– Biodiversitet
– Oceanerne
Konsekvenser for samfundet
– Konsekvenser for mennesket – globalt
– Landbruget
– Reduceret mængde vand og føde
– Tørke
– Oversvømmelser
– Klimaflygtninge
– Sygdomme
– Klimatilpasning i Danmark
Reducering af konsekvenserne
– Skybrud: Land under vand
– Naturen
– Geoengineering (denne side)
NASA
Wired
The Guardian
Scientific American
The Economist
New Scientist
CNN
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af Mette Løgeskov Lund + Red. 29. august 2019