En teknologi udvikler ikke sig selv, men påvirkes af det samfund, den udvikles i. Når der skal udvikles nye teknologier, er der en lang række af firmaer, universiteter og politikere, der har en indvirkning på, hvilke teknologier der udvikles, benyttes, og hvornår de tages i brug. Dette debatoplæg skal give et indblik i de firmaer, universiteter og politikere, der har interesse i at få indført – eller ikke at få indført – bioethanol i Danmark.

Den danske regering

Den danske regering fjernede ved finansloven i 2002 tilskuddet til forskning inden for bioethanol. Dette var paradoksalt, da Danmark i 2002 indgik en aftale, hvor man forpligtede sig til at nedbringe landets CO₂-udslip. For at imødekomme de nye indgåede aftaler, fjernedes i 2005 CO₂-afgiften på 22 øre/L på bioethanol, men alle øvrige afgifter på bioethanol blev bibeholdt. Argumentet var, at en yderligere fjernelse af afgifter på bioethanol ville kollidere med bevarelsen af regeringens politik om skattestop.

EU udsendte en anvisning om, at EU landene skulle have nogle mål for, hvor stor en del af brændstoffet, der skal komme fra en alternativ energikilde. Målene lød på, at landene i 2005 skulle have 2 % biobrændsel i deres brændstof og 5,75 % i 2010. Eftersom Danmark i 2005 ikke havde opfyldt dette mål, modtog regeringen en skrivelse fra EU. Den danske regerings forsvar mod denne skrivelse var, at der benyttes en del biomasse i energisektoren (heriblandt vindmølle-energi).

Sidste udspil fra regeringen er, at der satses på 2. generation bioethanol, og derfor bliver der ikke fjernet afgifter på bioethanol, der er produceret på basis af korn, dvs. 1. generation bioethanol. Dog blev der i 2006 bevilget penge til forskning inden for 2. generation bioethanol.

Biogasol, Birgitte Kjær Ahring og Danmarks Tekniske Universitet

Birgitte Kjær Ahring er medejer og stifter af firmaet Biogasol, der udvikler og sælger proces-teknologier til fremstilling af biobrændsel. Biogasol har åbnet et pilotanlæg, Maxifuels, der benyttes til produktion af 2. generation bioethanol. Birgitte K. Ahring er den førende forsker inden for produktionen af 2. generation bioethanol og har derfor en utrolig stor viden på området. Indtil 2008 er hendes forskning foregået på DTU i Kgs. Lyngby, men nu er hun flyttet til et universitet i USA, på trods af at den danske regering i 2006 bevilgede en del penge til hendes forskning.

Novozymes

Novozymes producerer enzymer til biologiske processer. De producerer både enzymer til produktion af 1. og 2. generation bioethanol, så de har en stor interesse i at få bioethanol indført i Danmark.

Danisco

Danisco producerer fødevare-ingredienser, sukker og industrielle bioprodukter, herunder enzymer. De er både interesseret i 1. og 2. generation af bioethanol. Ligesom Novozymes har Danisco udviklet enzymer, der benyttes i produktionen af 2. generation bioethanol. Derudover er EU’s støtte til sukkerproduktion skåret ned, hvilket giver Danisco et tab i deres sukkerproduktion. Hvis sukkeret derimod kunne bruges til at lave bioethanol, dvs. 1. generation, så ville den produktion kunne kompensere for tabet. Prisen på sukker vil også yderligere stige, hvis der kommer en stigende efterspørgsel på sukker pga. ethanolproduktion, og det vil øge Daniscos indtjening. Regeringens mange afgifter gør, at Danisco ikke kan sætte en bioethanolproduktion i gang i Danmark.

Olieselskaberne

Statoil indførte i 2006, som det første olieselskab i Danmark, at der blev tilsat ethanol til benzinen. Da bioethanol ikke kan produceres til en fornuftig pris i Danmark, bliver Statoil nødt til at importere ethanolen fra Brasilien. Olieselskaberne er ikke afvisende overfor at tilsætte ethanol til benzinen, men de vil ikke tabe penge på det, og som situationen er nu i Danmark, er det vanskeligt for selskaberne at producere en mere miljøvenlig benzin.

Hvad er grunden til, at danske biler ikke allerede kører med bioethanol i tankene, når det nu findes i mange af de lande, vi sammenligner os med, så som USA, Tyskland og Sverige?

Hvad skal der ske i Danmark for at indføre ethanol i benzinen?

Undersøg selv hvad Brasilien har gjort. Hvad har medført et så succesrigt bioethanolprogram i Brasilien?

Læs mere om energiproduktion og biobrændsler

Energiproduktion
Biobrændsler – en oversigt
– Biobrændsler til kraftvarmeværker
– Biodiesel
— Biodiesel fra alger
– Bioethanol
— Debatoplæg: Hvorfor kører danske biler ikke på bioethanol (denne side)
– Biogas
— Biogas fra gylle

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.