Når der bliver talt om konsekvenserne af og problemerne ved klimaforandringer, har de fleste mennesker efterhånden en idé eller forestilling om, hvad der kan ske i fremtiden, i alt fald hvis vi antager, at samfundet fortsætter ufortrødent med at udlede CO₂ i atmosfæren: Gletsjerne vil smelte, havniveauet vil stige, og vi vil opleve flere ødelæggelser fra ekstreme vejrsituationer såsom cykloner, oversvømmelser og tørke. Dette overordnede dystre indtryk af en verden på kollisionskurs er også et, man ofte bliver konfronteret med, hvis man jævnligt følger både mediernes, politikernes og forskernes kig ind i krystalkuglen.

Men selvom sådanne dystre spådomme potentielt set kan blive til virkelighed, er det vigtigt at danne sig et nuanceret billede af, hvordan tingene hænger sammen nu og her. Klimaet er nemlig en kompleks størrelse, og det er derfor langt fra simpelt at spå om de fremtidige konsekvenser af klimaforandringer, ligesom disse forandringer i høj grad afhænger af, hvilket spor vores samfund vælger at drøne ud af.

Denne artikel handler om de fremtidige, såvel som nutidige konsekvenser af klimaforandringerne. Artiklen har først og fremmest til formål at give et nuanceret billede af klimaforandringernes globale konsekvenser for menneske og samfund, men kan også anvendes som kritisk modspil til den politiske og ofte mediestyrede debat om den forestående ”klimakatastrofe”.

FN’s klimapanel konkluderede i deres rapport fra 2007 , at de naturmæssige konsekvenser af de globale temperaturstigninger allerede kan ses mange steder i verden, hvilket bl.a. er tydeligt i form af ændret sne- og isdække ved polerne og i bjergrige områder. Derimod har det været langt sværere at påvise klimaforandringernes direkte konsekvenser for menneske og samfund, da de årlige variationer i vejr og klima, samt mange andre ikke-klimatiske faktorer (fx miljøforvaltning og ressourceudnyttelse), her spiller en stor rolle.

Alligevel har man de seneste år fået stadigt flere indberetninger om, at klimaforandringerne begynder at sætte præg på samfund over hele verden. Dette skyldes ikke mindst, at klimaforandringerne i stigende grad er kommet på den politiske dagsorden og derved er blevet et centralt diskussionsemne, men også fordi at fremtiden for mange (især fattige) samfund ser dystre ud i betragtning af de klimascenarier, der er blevet forelagt af FN’s klimapanel. De senere års beretninger fra hele verden om områder og befolkningsgrupper, der er ramt af længere tørkeperioder, mangel på drikkevand, flere hedebølger og hyppigere ekstreme vejrfænomener står for mange mennesker som utvivlsomme vidnesbyrd på, at klimaforandringerne allerede har synlige konsekvenser.

I medierne kommer klimaforandringernes observerbare indflydelse ofte på tale i forbindelse med perioder med særligt destruktive vejrfænomener, såsom orkaner, cykloner og tropiske storme, der ofte efterlader omfattende ødelæggelser. Eksempelvis gav orkanen Katrina, der ramte USA’s sydøstlige kyst i august 2005 og forårsagede de mest omfattende/dyreste ødelæggelser nogensinde, anledning til en debat om, hvorvidt de tropiske orkaner var tiltaget i styrke pga. klimaforandringer. Der er dog endnu ingen klare beviser for at antallet af ekstreme vejrfænomener er øget, eller at de er intensiveret i styrke. Til gengæld er det vigtigt at medregne, at vi mennesker, især i den vestlige verden, har fået dyrere huse, biler og forsikringer, hvilket betyder at de værdimæssige tab som følge af destruktive klimahændelser (stormskader, vandskader etc.) stiger i takt med den økonomiske vækst.

I vurderingsrapporten fra 2007 giver FN’s klimapanel et overblik over klimaforandringernes nuværende betydning for natur og samfund, samt vurderer de potentielle fremtidige konsekvenser. Af rapporten fremgår det, at klimaforandringernes eksisterende konsekvenser for mennesker og samfund stadig er svære at påvise, hvilket bl.a. skyldes, at det er svært at skelne de virkninger, der skyldes naturlige variationer i klimaet fra de egentlige menneskeskabte klimaforandringer.

Der er dog meget få, der hævder, at den fortsatte forandring af klimaet ikke vil få omfattende konsekvenser for mennesker. Spørgsmålet er derfor blot, hvordan og i hvilket omfang?

Fremtidige konsekvenser

De samfundsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne anslås at blive meget forskellige, alt efter hvilken type af ’samfundsmæssig kurs’ eller ’fremtidsscenarium’ forskerne fodrer deres klimamodeller med. Som beskrevet ovenfor, er forskerne stadig tilbageholdende med at konkludere noget om de eksisterende konsekvenser af klimaforandringerne. Derimod er der mange forskelligartede spekulationer om fremtidens klima og dets indflydelse på mennesket, hvoraf de oftest benyttede, er scenarierne fra FN’s klimapanel.

Ifølge FN’s klimapanel kan klimaforandringerne på kort sigt få stor indflydelse på hele verdens fødevareforsyning, infrastrukturen, sundhed/helbred, samt adgangen til drikkevand. Konsekvenserne vil variere regionalt set, afhængigt af forskellige klimatiske, geografiske og samfundsmæssige forhold.

Helt overordnet fremskriver klimamodellerne, at gennemsnitlige temperaturstigninger på op til 2 grader vil betyde, at områder hvor der er tørt, vil blive tørrere, mens områder, hvor det regner regelmæssigt, kan forvente mere regn. Dette har selvfølgelig særlig betydning for landbruget samt for de almene vandressourcer i de pågældende områder, hvilket tilsammen kan påvirke forsyningen af fødevarer og adgangen til drikkevand. Samtidig er der meget klare sammenhænge mellem klima og sundhed, hvor man har kunnet observere, at højere temperaturer øger risikoen for større udbredelse af en lang række sygdomme, bl.a. vektor-bårne tropesygdomme (malaria, gul feber etc.), mens manglen på rent drikkevand øger risikoen for vandbårne sygdomme (diarre, kolera etc.). Disse konsekvenser vil højst sandsynlig blive forstærket i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, hvor store områder udsættes for oversvømmelse, tørke eller orkaner/storme. Der er flere undersøgelser, der tyder på at ekstreme vejrsituationer vil forekomme hyppigere og med større intensitet i en fremtid med fortsat global opvarmning. Risikoen, for at store befolkningsgrupper vil blive berørt af oversvømmelser og tørke, vil derfor øges i takt med den globale temperaturstigning. Konsekvensen af det, er et øget antal af klimaflygtninge, som vil søge mod områder der er bedre rustet til klimaforandringerne.

En anden konsekvens af temperaturstigninger er påvirkningen af vandstanden der huser flere millioner mennesker, i verdenshavene. Forskerne bag FN’s klimapanel forventer en stigning i størrelsesordnen omkring ½ meter indenfor de næste 100 år. Det lyder måske ikke af så meget, men det afhænger jo igen af, hvor og under hvilke forhold man som samfund har bosat sig. Omtrent en tiendedel af verdens befolkning bor i umiddelbar nærhed af kyst og hav, hvilket betyder, at ændringen af vandstand og vejrforhold kan få afgørende betydning i disse samfund. Værst kan det gå ud over befolkningsgrupper, der bor i lavtliggende områder som dalområder eller tæt ved kysten, som det fx er tilfældet i Bangladesh. Her anslår man, at et enormt område, er i risikozonen for mere elle mindre permanente oversvømmelser, mens man samtidig regner med, at landet får svært ved at starte en organiseret evakuering eller genhusning af disse mennesker andetsteds. Konsekvensen er, igen, mange klimaflygtninge.

De regionale forskelle

Konsekvenserne vil især kunne mærkes for fattige befolkningsgrupper i mange udviklingslande, hvor eksisterende klimarelaterede problemer allerede er med til at begrænse befolkningens levevilkår og landene ikke har økonomisk grundlag for at tilpasse sig til de kommende klimaforadnringer. I denne sammenhæng anses fx Afrika, som det sted, hvor befolkningen er mest sårbare overfor de fremtidige konsekvenser ved klimaforandringerne.

I den vestlige verden vil vi formentlig være i stand til at modstå de fleste kortsigtede konsekvenser af klimaforandringerne, men det vil koste en omfattende indsats og forebyggelse. I Danmark er man i gang med at planlægge, hvordan vi som samfund kan forberede os bedst muligt på risikoen for eksempelvis kraftigere nedbørshændelser samt stigning af havniveauet. Det meste af forebyggelsen kan ske i form af ingeniørarbejde, hvor man fx forstærker kystbeskyttelsen (diger o.lign.) samt tænker klimaforandringerne ind i planer om fremtidig bebyggelse eller udbygger kloaknettet osv.

Polare egne

I de polare egne har afsmeltningen af både indlandsis og havis skabt ændringer til både fordel og ulemper for de omkring 4 millioner folk der bor der. I store områder i bl.a. Alaska og Sibirien, hvor jordbunden tidligere var permanent frosset (permafrost) eller snedækket, oplever man nu længere perioder med ustabilt underlag, hvilket nogle steder har ødelæggende konsekvenser for anlagte veje og bebyggelser.

Øget afsmeltning af gletsjere er nogle steder med til at hæve vandstanden samt øge vandføringen i floderne, hvilket påvirker vandkvaliteten og øger risikoen for erosion og oversvømmelser. I Grønland ser man dog både positive og negative følger af temperaturstigningerne, eftersom reduktionen i udbredelsen af havis resulterer i større farbare vandområder til fiskerne samt bedre adgang til undersøiske olie-ressourcer, mens mulighederne for det hidtil begrænsede grønlandske landbrug også ser ud til at blive flere.

Med udgangspunkt i de observerede klimaforandringer vil temperaturen i de polare egne forventes at stige hurtigere end andre steder på kloden over de næste årtier, hvilket derfor kan have enorm betydning for de lokale klimabetingelser. Opvarmningen af havvand samt tilførsel af ferskvand pga. øget gletscher-afsmeltning kan have en negativ indflydelse på fiskebestanden i havet, mens dannelsen af mere permanente flodsystemer og søer også kan have en positiv indflydelse på fiskebestanden. De allerede observerede problemer med optøning af permafrost i områder med infrastruktur og bebyggelse vil højst sandsynligt blive mere udbredte.

Fælles for store dele af befolkningen i Arktis er, at de er eller har været stærkt knyttet til naturen og for manges vedkommende har traditioner, der går tilbage til fangerkulturen, som vi bl.a. kan se det i Grønland. Det anslås, at klimaforandringer vil mindske mulighederne for at dyrke de traditionelle jagtmetoder og -områder, hvilket betyder, at flere vil være nødt til at opgive jæger- eller fangertilværelsen og opsøge andre indtægtsmuligheder i byerne. Sådanne sociale og kulturelle ændringer kan få store konsekvenser, særligt i kraft af at der i Grønland og mange andre steder allerede har været store problemer med den relativt hurtige overgang til det ’moderne’ samfund.

Tempererede egne

I det meste af Europa og USA har klimaforandringerne endnu ikke sat særligt tydelige spor i vores samfund, selvom visse naturmæssige ændringer dog har kunnet registreres. I de nordligste egne har man dokumenteret en øget afsmeltning af gletsjere samt et reduceret snedække, mens de mere centrale egne har registreret længere vækstsæsoner i landbruget.

Klimaforandringerne bliver også sat i forbindelse med de seneste års kraftige hedebølger i Europa, som har kostet flere menneskeliv, mens mindre påvirkninger, såsom øgning i antallet af pollen-allergikere, ligeledes kan skyldes de generelle temperaturstigningers påvirkning af pollen-sæsonen. Pollen-sæsonen for birk i Danmark kommer 3 uger tidligere end for nogle år tilbage.

At de menneskelige konsekvenser ikke har været mere omfattende endnu, skyldes bl.a. vores samfunds økonomiske velstand, og deraf vores mulighed og evne til at tilpasse os eller sikre os imod klimarelaterede forstyrrelser.

Selvom Europa (og USA) ikke forventes at blive ligeså hårdt ramt som troperne, kan klimaforandringerne få en stor indflydelse på vores samfundsøkonomi. Klimarelaterede hændelser såsom hedebølger og oversvømmelser forventes at stige i antal over hele Europa, dog med geografiske variationer – bl.a. vil den generelle temperaturstigning medføre flere og længere tørkeperioder i det sydlige Europa. Tørken vil især ramme landmænd, men øger samtidig risikoen for hyppigere og mere omfattende skovbrande, hvilket allerede er et problem i både Portugal og Grækenland, samt i store dele af USA.

I de kystvendte lande kan stigninger af havniveauet i kombination med kraftigere storme få væsentlig indflydelse, særligt i lavtliggende lande som Holland og Danmark. Som det allerede er antydet ovenfor, er de forventede konsekvenser dog ikke kun negative. De øgede temperaturer vil også betyde forlængelse af landbrugets vækstsæson og en øget udbredelse af områder egnet til afgrøder som f.eks. vin og majs.

Tropiske egne

Eftersom Afrika er et stort og meget forskelligartet kontinent, forventes konsekvenserne af fremtidige klimaforandringer at adskille sig afhængigt af eksisterende klimatiske og miljømæssige betingelser i Nord-, Syd-, Øst- og Vestafrika. Generelt set er der særligt en eksisterende problemstilling, der ventes at blive forværret i takt med den globale opvarmning, nemlig tilgængeligheden af vand. Med udgangspunkt i forskellige klimascenarier forventes omkring 75-250 millioner at blive stærkt berørt af vandmangel i år 2020, mens dette tal måske vil stige til 350-600 millioner mennesker i 2050. Værst vil det gå ud over folk i Nord- og Sydafrika, mens risikoen for folk i Øst- og Vestafrika muligvis vil mindskes.

Årsagerne til de omfattende konsekvenser tilskrives ikke kun klimaforandringerne (ændret nedbør og øget fordampning), da andre faktorer såsom befolkningsvækst og ændret ressourceudnyttelse også spiller ind. Da befolknings-tilvæksten er høj i de fleste afrikanske lande, øges behovet også for bl.a. drikkevand. I de områder, hvor beboerne allerede er ramt af tilbagevendende perioder med tørke, forventes klimaforandringerne at få stor indflydelse. Tørkeperioderne bliver længere og får derfor mere omfattende konsekvenser for landbruget, samt drikkevandsressourcerne. Men ligesom andre steder på Jorden vil konsekvenserne af klimaforandringerne ikke udelukkende være negative. I nogle afrikanske lande (Etiopien, Mozambique mfl.) forventes opvarmningen i samspil med øget nedbør at have positiv indflydelse på afgrødernes vækstsæson, hvilket dermed kan forbedre vilkårene for landbruget.

Generelt set forventes klimaforandringernes negative konsekvenser at overskygge de positive. Og selvom de positive historier er værd at tage med i overvejelserne, er det selvfølgelig svært at argumentere for, at bedre vilkår for landbruget i ét land på nogen måde kan opveje tørke og vandmangel i et andet land.

Illustrationen viser jordens inddeling i klimazoner: Polar, tempereret, subtropisk og tropisk.

Læs mere om klimaforandringernes konsekvenser

Konsekvenser for naturen
– Isen smelter
– Oversvømmelser og tørke
– Biodiversitet
– Oceanerne

Konsekvenser for samfundet
– Konsekvenser for mennesket – globalt (denne side)
– Landbruget
– Reduceret mængde vand og føde
– Tørke
– Oversvømmelser
– Klimaflygtninge
– Sygdomme
– Klimatilpasning i Danmark

Reducering af konsekvenserne
– Skybrud: Land under vand
– Naturen
– Geoengineering

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.