Lav et zink-carbon batteri

FORSØG: I dette forsøg kan du lave dit eget batteri med zink og carbon.

Du skal bruge

  • Stang af zink
  • Stang af carbon
  • Svovlsyre (H2SO4)
  • Bægerglas
  • To ledninger med krokodillenæb
  • Voltmeter, pære med fatning eller diode

Sådan gør du

  1. Fyld svovlsyren i bægerglasset så højt at halvdelen af zink-stangen dækkes, når du kommer den ned i glasset.
  2. Kom zink-stangen ned i glasset. Hold den evt. med tang.
  3. Iagttag hvad der sker omkring zinkstangen og mærk varmen.
  4. Prøv nu at stikke carbon-stangen ned i den modsatte side af glasset. Sker der noget omkring carbon-stangen?
  5. Forbind zink- og carbon-stængerne med en ledning. Hvad sker der nu?
  6. Sæt en ledning på hver af stængerne og forbind dem til voltmetret, fatningen med pæren eller dioden. Hvor kommer strømmen fra?

Hvad sker der?

  • Når man kommer zink i svovlsyre, oxideres zinken. Det vil sige, at zink afgiver sine elektroner til syrens H+-ioner, så der dannes hydrogengas (H2), som bobler op omkring zink-stangen. Zink-ionerne går i forbindelse med sulfat-ionerne og danner zinksulfat, som opløses i syren:
    2H+ (l) + SO42- (l) + Zn (s) → H2 (g) + ZnSO4 (l)
  • Når man kommer carbon-stangen i opløsningen, sker der ikke noget, men forbinder man zink- og carbon-stængerne med en ledning, begynder det i stedet at boble omkring carbon-stangen. Carbon er mere uædelt end zink, og derfor vandrer elektronerne fra zink-stangen gennem ledningen til carbon-stangen, fordi zink hellere vil afgive sine elektroner til carbon.
  • Batteriet stopper med at virke, når zink-stangen er opløst, eller når alle hydrogen-ionerne er opbrugt.

Flere forsøg: Energiproduktion

Lav et citronbatteri
Lav en solcelle i dit eget køkken
Lav en solcelle med brombær
Byg din egen vindmølle
Mål på din vindmølles effektivitet
Lav en brændselscelle
Lav et zink-carbon batteri (denne side)
Lav din egen minigenerator

» Alle forsøg og cases

Dette forsøg stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.

Mere om klima