De sidder i din fjernbetjening, cykellygterne, elkedlen, displayet i mikrobølgeovnen og måske også i din stuelampe. De bruges i trafiklys og i fly, og findes som lange kæder eller som lyskilden i et utal af finurlige lamper. LED lys oplyser mere og mere af din verden.

LED lys bruger 80 procent mindre energi end almindelige glødelamper, og de kan lyse i over 20 år. Tænker du på klimaet, er der derfor alverdens grunde til at skifte til LED.

Fra strøm til lys: Sådan virker LED

En glødelampe lyser, fordi en glødetråd varmes op af elektrisk energi. En LED-pære lyser, fordi elektrisk energi direkte omdannes til lysenergi. Derfor bliver LED-pærer ikke nær så varme som glødelamper.

LED betyder Light Emitting Diode (lysdiode). En lysdiode er ligesom alle andre dioder en halvleder. Faktisk er en diode den mest simple form for halvleder.

Halvledere et særligt materiale, der er forurenet, så den ene side er negativt ladet, og den anden er positivt  ladet. Eller sagt på en anden måde: den ene side har et overskud af elektroner, mens den anden side har huller, som de ekstra elektroner kan falde ned i. I lysdioden er halvlederen lavet af et særligt materiale – typisk galliumarsenid – der frigiver partikler kaldet fotoner, når elektronerne falder i et hul. Fotoner er lys! Når du sætter strøm til en lysdiode, bevæger elektronerne sig og falder altså ned i hullerne og udsender lys.

LED lys i alle farver

Der er en grund til, at de første LED lys var røde. For jo lettere elektronerne falder ned i hullerne, jo lavere frekvens, og rødt lys har den laveste frekvens af alt synligt lys. Det er meget sværere at lave blåt lys med lysdioder, fordi blåt lys har en høj frekvens.

Hvidt LED lys er en afdeling for sig. Lyset fra en almindelige stuelampe er i virkeligheden alle regnbuens farver ligesom lyset fra Solen. Lyset har altså alle mulige forskellige frekvenser. Men lysdioder afsender kun lys med én bestemt frekvens, så hvordan laver man hvidt lys med LED? Ja, enten sætter man blå, grønne og røde lysdioder sammen, så det blandede lys bliver hvidt. Eller også smører man en blå lysdiode med fosforescerende materiale. Når det blå lys rammer materialet, udsender det gult lys. Blåt lys plus gult lys giver hvidt lys set med det blotte øje.

LED pærerne er faldet i pris

Tidligere var LED pærerne dyre i forhold til de gamle glødelamper. En pære til en stuelampe kunne snildt koste 200 kroner eller mere, men de fås nu fra omkring 10 kroner og op til “smarte pærer” med både farveskift og indbygget internetopkobling til 60-120 kroner.

Under alle omstændigheder er LED en god investering: De holder i op mod 100.000 timer, mens glødelampen springer efter omkring 1.000 timer. Det er altså en god investering af skifte til LED lys – og investeringen er mere og mere overkommelig, efterhånden som LED pærerne falder i pris.

Glødelampen blev forbudt af fremstille og distribuere fra september 2012 i hele EU, så efterhånden som de gamle springer, vil flere og flere LED lys finde vej til lampesoklen. Udviklingen går også rygende hurtigt, og lysdioderne bliver kraftigere, billigere, mindre og mere robuste for hvert år.

Læs mere om energieffektivitet

Brug energien effektivitet 
– Hvad er LED lys? (denne side)
– Køb LED pærer med omtanke
– Ammoniak bruges til kunstgødning
— Opgave om ammoniak og kunstgødning

Kilde

www.goenergi.dk

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.