Vinterbadning

Det kolde gys

Er vinterbadning sundt?

Vinterbadersæsonen er oppe over, og mens mange gyser ved tanken er det kolde gys for vinterbaderne nærmest uundværligt. Hvad siger videnskaben egentlig om de kolde badeture?

Vinterbadning er populært som aldrig før. Over hele landet dyrker flere og flere den isnende interesse. Men hvad ved man egentlig om, hvad det gør ved kroppen at vinterbade?

Mange vinterbadere vil nok hævde, at badeturene styrker immunforsvaret, gør dem mindre forkølede og kuldskære og derudover påvirker humøret positivt hele vinteren. Faktum er dog, at der ikke findes specielt meget forskning på området.

Kuldechok kan give blackout

Lad os starte med det, vi er sikre på:

Det kan give et gedigent chok at lade sig plumpe ned i havet om vinteren. Det gælder især for den uerfarne. For kroppen bliver voldsomt overrasket, når den pludselig omgives af koldt vand. Man kan få et såkaldt kuldechok, og det er ikke specielt behageligt. Man kan eksempelvis opleve, at utrænede vinterbadere kortvarigt mister bevidstheden, når de kaster sig i den iskolde bølge blå.

På Bispebjerg Hospital i København har man tidligere lavet forsøg for at se, hvordan erfarne og uerfarne mennesker reagerer, når de kortvarigt opholder sig i vand, der har en temperatur, som svarer til den, vinterbadere oplever.

Inden forsøgsdeltagerne kom ned i vandet, forklarede lægerne bag forsøget ganske grundigt, hvad der ville ske, når deres krop ramte vandet. De skulle være velforberedte og klar over, hvilken reaktion de kunne forvente.

Og konklusionen var klar: Havde man ikke prøvet at vinterbade før, reagerede man ganske kraftigt på det kolde vand. De fleste oplevede heftig vejrtrækning – ja, flere begyndte per refleks at hyperventilere. Derudover faldt blodgennemstrømningen gennem hjernen markant.

Mange oplevede et fald til under 50 procent af det normale.

Bare et lille ’ah’

Noget ganske andet var det at studere de personer, der allerede var erfarne vinterbadere. De udstødte nærmest bare et lille ’ah’, når de lod sig glide ned i baljen med det kolde vand. Her var der slet ikke samme store udsving på måleudstyret. Kroppen ’nød’ det meget mere.

Konklusionen var med andre ord, at uanset hvor meget information man får med, så̊ skal kroppen selv lære, at det ikke er farligt at vinterbade.

Vinterbadning er en træningssag

Og det er ifølge overlægen bag forsøget, Bo Belhage, noget man kan klare ved at træne op i løbet af sommeren og efteråret. Har man først vinterbader-grundformen på plads, så husker kroppen på, at det bare gælder om at slappe af. Og den husker godt – mellem et halvt og et helt år, selv hvis man ikke er i nærheden af koldt vand i det tidsrum.

I øvrigt har vinterbadning ikke nogen synderlig indvirkning på kropstemperaturen. Man er sjældent i vandet meget mere end et minuts tid, og på den korte tid er det kun den yderste del af kroppen, der når at blive kold.

Der er altså ikke nogen fare på færde i den henseende – det er udelukkende kroppens refleks ved at havne i en uvant situation, man vil opleve som ubehagelig.

Mange sundhedsfordele – måske

Men hvad så med alle de sundhedsfordele, som landets mange vinterbadere ofte fremhæver?

Der bliver ofte talt om den frigørelse af forskellige morfinlignende stoffer i hjernen, der skulle gøre det så skønt at vinterbade – altså endorfiner og andre såkaldte lykkestoffer.

Sandheden er dog, at det er meget besværligt og dyrt at lave forsøg, hvor man reelt går ind og måler på, hvad der sker. Dem findes der med andre ord ikke mange af.

Det giver dog god mening at forestille sig, at man kan sammenligne reaktionen med det, der sker, når man på anden måde presser kroppen – efter en lang løbetur eksempelvis – hvor man også oplever en lykkerus. En såkaldt runner’s high.

Vinterbadning måske godt mod sukkersyge og gigt

Nogle undersøgelser peger dog på, at der alligevel er noget helt specielt ved at dykke ned i det kolde vand. Et tysk forskerhold har set nærmere på, hvad der sker med insulinindholdet i kroppen. Og hos vinterbadere er der en tendens til, at det er lavere end hos andre.

Det kan have betydning for deres risiko for at få sukkersyge eller andre lignende sygdomme. Indholdet bliver ganske enkelt noget mindre, hvis man fast dyrker de kolde dyp.

Samtidig peger andre undersøgelser på, at vinterbadere har en lavere puls end gennemsnittet, og mange udtrykker, at de føler sig mindre kuldskære i de mørke og kolde måneder.

Endelig fortæller gigtpatienter, at de øjensynligt får det bedre og oplever færre smerter, når de vinterbader.

Hønen eller ægget?

Et spørgsmål, der ofte bliver rejst er, om man vinterbader, fordi man i forvejen har et godt og solidt helbred, eller om man reelt styrket sit immunforsvar. Og hvilken betydning har det at have et godt socialt samvær og være sammen med sunde og raske vinterbadere?

Der er ikke nogen endegyldig forklaring endnu, men et finsk studie fra 2004, viser, at efter fire måneder med vinterbadning reporterede forsøgsgruppen, at de følte sig mere energiske og raske.

Både astma-, gigt- og fibromyalgiplagede personer mente, at de havde færre gener og smerter sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke vinterbadede.

Endelig viser et mindre russisk studie fra 2008, at mildere depressionssymptomer ser ud til at forsvinde gennem en periode med kolde bade.

Med alle disse positive helbredsgevinster (og et par få advarsler – især dem med dårligt hjerte skal passe på) er det da vist bare om at prøve en kort svømmetur.

Det lyder som om, det er værd at afprøve denne vinter!

Gå på opdagelse i menneskekroppen

I Experimentariums udstilling Under Huden dykker I ned i menneskekroppens mysterier fra hjernens synapser, gennem blodkredsløbet og ud i sanseapparatet. Prøv varmekameraet, tjek dine reflekser og nak en virus i virus-spillet.

Læs om Under Huden.

Mere viden