Du har sikkert musik, du synes særlig godt om. En melodi eller en sangstemme, som  måske ligefrem giver dig gåsehud. Forskere ved McGill University i Canada har vist, at det særlige og frydefulde ved vores yndlingsmusik skyldes det samme belønningssystem i hjernen, som giver os velbehag, når vi nyder sex og mad.

Ødelagde oplevelsen

Forskerne bad en række personer tage yndlingsmusik med til laboratoriet. De mødte op med al mulig slags musik. Rock, pop, klassisk. Arten af musik var underordnet. Det vigtige var, at deres musik gav dem en særlig oplevelse.

Men herefter fik forsøgspersonerne et medicinsk stof, der er kendt for at dæmpe hjernens kemiske belønningssystem. Og så blev forsøgspersonernes oplevelse af deres yndlingsmusik ødelagt. De rørende sange og berusende melodier var pludselig blot musik som så meget andet. God musik. Bevares. Men ikke noget særligt, som det var før.

Vækkede ikke følelserne

”De fortalte, at musikken lød smuk, men ikke længere vækkede deres følelser, forklarer professor i psykologi Daniel Levitin fra McGill University.

Eksperimentet beviser ifølge forskeren, at menneskehedens hang til en god melodi, hviler på samme kemiske system i hjernen, som gør os tilfredse, når vi for eksempel spiser eller dyrker sex. Ja, at gyset over en særlig smuk sang bygger på samme kemi, som narkomanens afhængighed.

Musik må være medfødt

Forsøgspersonerne var overraskede. Men forskerne var ikke. Resultatet er nemlig helt i overensstemmelse med teorien. Meget tyder på, at vores hang til musik er medfødt. At vi ikke behøver at lære at værdsætte musik. Vores hjerne er bygget til at kunne lide tonernes rytmiske leg.

Musik er for eksempel udbredt over hele menneskeheden. Det findes ikke en kulturform, som ikke spiller og lytter til musik. Vi synger for hinanden ved fødselsdage, under religiøse ceremonier og til fester. Og det begynder såmænd så snart vi slår øjnene op aller første gang. For alle steder i verden synger mødre helt uden opfordring for deres børn.

Vigtigt i evolutionen

Når musik er så universelt, kan man forestille sig, at det  har spillet en rolle i menneskets evolution, mener Daniel Levitin.

”Musikken hjalp os for eksempel i årtusinder med at huske vigtig information, før vi opfandt skriftsproget. Vi husker nemlig lettere sætninger, der er en del af en sang og bliver støttet af tone, rytme, tryk og rim”, fortæller han til Experimentarium.

Vores hang til musik er altså bygget ind i hjernen og en del af menneskets natur som sex og mad. Vi er ganske enkelt født til Beethoven, skabt til Rock n’ Roll og ånder og lever for country, pop og korsang.

Kilde: Scientific Reports