Sommeren bobler af science, sjov og sæbebobler på Experimentarium. Oplev vores fantastiske nyindrettede tagterrasse og vores mange interaktive udstillinger. Og skulle sommervejret drille har vi tilmed en indendørs Strand.
Sommeren bobler over af sjove oplevelser på Experimentarium. Lyslabyrinten, Den Interaktive Biograf, Sansetunnelen og vores mange andre interaktive udstillinger summer af liv og står klar til at tage imod jer og give jer fælles oplevelser. I kan endda tage en tur på den indendørs Strand, hvor I – på kanten af oceanet – leger jer til viden om vand, bølger og badesikkerhed.
Bobler og kravleri på Tagterrassen
Vores enorme interaktive Tagterrasse har fået en ansigtsløftning og giver jer masser af sjov leg og udfordringer til både krop og hjerne. Når vejret er til det, kan I sammen med vores piloter blæse store, smukke, vilde og kuleskøre sæbebobler og se dem duve afsted i sommervinden.
I det nye Kravlehuset kan familiens yngste gå på opdagelse og træne behændighed og balance. Kranen på Klodsepladsen er også tilbage, og hjælper jer til at konstruere sindrige huse med de nye, store klodser. Og i den interaktive quiz-fangeleg Sæt Kroppen i Spil dyster I om, hvem der hurtigst kan nå på kryds og tværs mellem posterne – i den rigtige rækkefølge. Hvilket hold vinder?
I glaspavillonen allerøverst på Tagterrassen kan I nyde den fantastiske udsigt, mens I med en kop kaffe og en is tanker energi til mere leg.
Store, flotte og vilde sæbebobler
Sæbeboble-løjerne fortsætter indendørs: I Bobleriet træner I jeres sæbeboble-skills med de mange forskellige boblejern, og leger jer til forbløffende viden om de smukke og skrøbelige bobler.
Sæbebobleshowet er en ægte Experimentarium-klassiker, hvor vores piloter demonstrere store, flotte og vilde – og endda brændende – sæbebobler. Piloterne er eksperter på sæbebobler, og det er bestemt ikke småting, hvad de kan med et sæbeboblejern og en gang boblevand.
Sommeren over kan I også opleve vores dygtige piloter lave demonstrationer og eksperimenter. Dyk fx helt ind i kroppen med en hjerte-lunge dissektion, oplev Ild- og CO2-demonstrationer og vær med, når vi genskaber H.C. Ørsteds banebrydende forsøg med elektromagnetisme.
I Idéværket får I inspiration til innovation og hittepåsomhed og bygger bæredygtige konstruktioner i LEGO i værkstedet LEGO Build-a-Change.
Leg med hverdagens klimavalg
I klimaudstillingen ”Klimatopia – De rejsende fra fremtiden” skal I hjælpe tre tidsrejsende piger tilbage til fremtiden og får samtidig øjnene op for, at jeres valg i hverdagen gør en forskel for klimaet.
Sæt jer fx ved det intelligente spisebord og få klar klimabesked, når jeres yndlingsretter kommer på tallerkenerne. Er det muligt at finde frem til en klimavenlig menu, som i alle har lyst til at spise? I kan også købe ind i supermarkedet, hvor alle priser er fastsat efter klimaaftrykket – er der mon ”råd” til den nye mobiltelefon, hvis I også gerne vil have nyt tøj?
”Klimatopia – De rejsende fra fremtiden” kan opleves indtil 7. august, og er for hele familien og særligt velegnet for børn i alderen 7-15 år.
Experimentarium giver jer inspiration til bæredygtig livsstil
Med Experimentariums app kan I fortsætte den bæredygtige livsstil derhjemme. I spillet Klima Missionen får I sjove udfordringer og vinder klimatrofæer til mobilen: Fixe et aflagt stykke tøj, så det kan genbruges? Genplante toppen af en gulerod, så den giver ny mad? Se hvor mange dage, I kan undgå at bruge bilen…
Det er blot nogle af de udfordringer, der inspirerer jer og giver jer viden om bæredygtig livsstil.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.
6 - 12 år
20 min
Fysik og kemi
Få eksperimenterne hjem
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Tak for din tilmelding!
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Der skete en fejl
Prøv venligst igen
Hov, der er noget galt!
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
Hov, den adresse har vi allerede
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Der skete en fejl
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.