4 videnskabelige svindelnumre
Forskere må ikke lyve. Vi skal kunne stole på, at det de siger og finder ud af er sandt. Men det er ikke altid alle, der holder sig på dydens smalle sti.
Når forskere udtaler sig omkring et emne, er man som regel sikker på, at de har belæg for deres udtalelser. Derfor er det ikke så tit, der bliver sat spørgsmålstegn ved deres udsagn. I disse fire tilfælde, kan det dog være nødvendigt, for her er fantasien løbet af med dem og fakta er blevet overflødige.
I 1998 offentliggjorde lægen Andrew Wakefield en artikel, hvor han påpegede en sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme. I 2010 konkluderede de britiske sundhedsmyndigheder, at undersøgelsen fra 1998 var uvidenskabelig.
Diederik Stapel var professor i socialpsykologi og dekan på Tilburg University. Han indrømmede, at han havde fabrikeret data, der lå til grund for over 30 videnskabelige artikler, han havde offentliggjort. Han blev fyret og måtte aflevere sin ph.d. grad.
Den japanske arkæolog Shinichi Fujimura blev en videnskabelig superstjerne, da han fandt potteskår, der var 600.000 år gamle. En japansk avis afslørede kort efter, at Fujimura selv gravede potteskårene ned, for så senere at lade som om han opdagede dem. ”Jeg blev fristet af djævlen”, var arkæologens undskyldning.
Edward Wegman, en amerikansk statistiker, producerede en rapport for republikanske senatorer, der skulle tilbagevise klimaforandringer. Edward Wegman kopierede bl.a. andres tekster og brugte materiale, der var blevet tilbagevist.
Hvis du er blevet nysgerrige på, at læse mere om videnskabsmænd – så skal du besøge vores side Store Danske Videnskabsfolk. Her får du indsigt i nogle af Danmarks største og mest anerkendte videnskabsfolk gennem tiden.
Artiklen blev bragt første gang i februar 2015.
Skrevet af Charlotte Koldbye 14. maj 2019