Selvom mange ikke kan huske deres drømme, drømmer ALLE mennesker faktisk hver nat – selv blinde mennesker.

Hvis du vågner 5 minutter efter en drøm, vil du typisk kunne huske 50% af drømmens indhold. Efter 10 minutter kan du typisk kun huske 10% af drømmens indhold, og vågner du lang tid efter en drøm, kan du slet ikke huske den. Vågner du derimod midt i en drøm eller LIGE efter, vil du kunne huske den tydeligt.

Det er ikke alle, der kan huske, hvad de drømmer. Men et voksent menneske drømmer typisk mellem 4-6 drømme hver nat, der fylder op til to timer af den samlede nattesøvn. Det betyder også, at du i løbet af et langt liv bruger omkring 2100 dage på at drømme – hvad der også svarer til seks år.

Under REM-søvnen er hjernen stort set ligeså aktiv, som i vågen tilstand. I REM-søvnen er kroppens muskler fuldstændigt afslappede, og du er ude af stand til at bevæge dig, selvom du stadig kan drømme med alle dine sanser.

Når du drømmer, befinder du dig i REM-søvnen. Det er i denne fase, at hjernen er allermest aktiv, og tilstanden kan derfor minde om din vågne tilstand. I nogle tilfælde vil du opleve, at hjerneaktiviteten bliver så høj, at du rent faktisk vågner af det.

Angstdrømme er den mildeste form for en ond drøm. Den hører til de almindelige drømme og opstår under REM-søvnen. Mareridt er en stærkere form for angstfyldt drøm. Her vågner du typisk op med stor angst og skræk. Disse to typer drømme har ofte den samme type ubehagelige indhold. Den sidste type kaldes 'night terrors'. Den kan forårsage pludselige og meget voldsomme angstanfald. Night terrors karakteriseres ved høje gisp, støn eller skrig, og det kan nærmest være umuligt at vække personen, der har night terrors, helt. Man ser ofte fænomenet hos mindre børn.