Værkstedet: Byg en forandring
Byg og design kreative løsninger i LEGO® med dine elever. Værkstedet er udviklet i samarbejde med LEGO® Build The Change.
Foto: AI-genereret
Målet med værkstedet er, at gøre børn, unge og voksne bevidste om, at vi kan hjælpe hinanden med gode ideer gennem innovativ og kreativ tænkning. Med fantasi, respekt og legoklodser kan vi designe og bygge løsninger, der skaber forandring i verden.
Værkstedet Byg en forandring er udviklet i samarbejde med LEGO® Build The Change.

Piloten sætter scenen og fortæller om dagens værksted, opgaven og de faglige rammer. Allerede her bliver det klart: Kun fantasien sætter grænser – og jo mere kreativt og innovativt, jo bedre!
Så er det tid til action: Eleverne brainstormer i grupper og går i gang med at bygge deres model. Piloten går rundt som en nysgerrig opfinder og stiller spørgsmål, der får idéerne til at vokse. Hver elev har sin egen LEGO-plade og adgang til et overflødighedshorn af klodser.
Når modellerne står klar, skal de have ord på. Hver gruppe udfylder et kort med beskrivelse af deres byggeri – og piloten hjælper med at spidse pointerne til. Derefter kan grupperne kort præsentere deres idéer for hinanden. Vi anbefaler, at læreren eller eleverne selv tager billeder af byggerierne, så idéerne kan leve videre tilbage på skolen.
Dagen rundes af med diplomer til alle deltagere for deres kreative indsats. Som prikken over i’et kan billeder og beskrivelser deles på LEGOs hjemmeside – så elevernes idéer kan inspirere endnu flere unge opfindere.
Her kan du sende en bookingforespørgsel på værkstedet 'Byg en forandring'. Når du har sendt den, behandler vi forespørgslen og vender tilbage med et svar til den mailadresse, du angiver. Bookingen er først endeligt gældende, når du modtager en bookingbekræftelse fra os.
Når I booker værkstedet, skal I vælge mellem forskellige opgaver.
I Klog mad for kloden bygger eleverne løsninger, der gør vores madvalg mere bæredygtige.
Her handler det om at tænke grønt, handle klogt – og bygge en forandring, der batter!
Hvordan kan vi lege mere i byen? Eleverne finder på sjove, kreative idéer, der gør hverdagen i byens rum mere levende og fællesskabsorienteret.
Eleverne bygger idéer, der gør det lettere – og sjovere – at komme ud og opleve naturen. Jo flere oplevelser, jo større kærlighed til naturen.
Biodiversitet er afgørende. Eleverne udvikler idéer, der hjælper naturen tættere på os i hverdagen – små løsninger med stor betydning.
Hvordan ser fremtidens hjem ud? Eleverne bygger rum, der tager højde for nye muligheder – og de udfordringer, der følger med.
Hvordan hygger man sig i rummet uden tyngdekraft? Eleverne designer idéer til astronauters sociale liv – måske vægtløs bordtennis eller en dansestation?
Hvordan kan teknologi hjælpe i hverdagen? Eleverne bygger idéer i LEGO®, der kan blive morgendagens smarte løsninger.
Eleverne redesigner skolens rum, så de bliver grønnere og smartere – fra materialer til energikilder. Fokus på både funktion og æstetik.
Alle skal kunne være med! Eleverne bygger løsninger, der gør sport sjovt og muligt for alle – også venner med funktionsnedsættelser.
Kom hjem med ny inspiration til undervisningen og spørgsmål nok til resten af skoleåret. I skoleværkstederne får I naturvidenskaben helt ind under huden og op under neglene.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.