Om værkstedet
Henvender sig til skoleklasser på alle klassetrin. Idræt, Samfundsfag, Innovation.
- Varighed: 1 time
- Deltagerantal: Højst 21. Er I flere, kan I booke to forløb.
- Pris: Gratis efter at entré til Experimentarium er betalt.
- Tider: Kan bookes mandag-fredag klokken 10-11 og 11.15-12.15
- Hvordan? Udfylde bookingforespørgslen nedenfor. Vi vender tilbage. Bemærk, at værkstedet ikke er booket, før I har modtaget en endelig bekræftelse fra os.
Om ‘Byg en forandring’
I samarbejde med LEGO® Build The Change har Experimentarium udviklet værkstedet ’Byg en forandring – Sport er for alle’, som vil kunne opleves i ’Idéværkstedet’, Experimentariums innovations- og idégenereringsudstilling.
Her får dine elever til opgave at hjælpe en gruppe venner, som gerne vil dyrke sport sammen. Flere af vennerne har funktionsnedsættelser, og derfor er der brug for at bygge og designe nye, kreative løsninger i LEGO®, så alle vennerne kan være med.

Målet med værkstedet, som er støttet af Ole Kirks Fond, er at styrke børns, unges og voksnes forståelse for inklusion og ligeværd inden for sport og bevægelse samt at vise, at vi med fantasi, kreativitet og respekt for mangfoldighed kan bygge og designe os til større livskvalitet for alle.
Experimentariums piloter leder værkstedet og hjælper jer til, at I lykkes med at finde nye, kreative løsninger, der gør at vi alle kan være sammen om sport.