Værkstedet: Sorter noget mer'
Tag din 3-6. klasse under armen og dyk ned i værdien af skrald. I værkstedet bliver I skarpere på materialesammensætning og genanvendelse.
Vær opmærksom på at hver elev skal medbringe et stykke affald til værkstedet.
Skrald er en værdifuld ressource i kampen for klode og klima. I værkstedet ‘Sorter noget mer’’ ser vi på, hvad genbrug og genanvendelse er for noget.
Formålet med værkstedet er, at eleverne får øje på handlemuligheder og kan vurdere problemstillinger og løsninger for overforbrug. Værkstedet tager udgangspunkt i elevernes eget medbragte skrald, og sammen dykker vi ned i, hvad der sker med skraldet, efter det havner i skraldespanden.
Grupperne cirkulerer frit mellem syv arbejdsstationer:
Hvor gode er eleverne til at sortere skrald? Aktiviteten styres af rfid-chips gemt i en dynge affald. En pc og skærm bedømmer arbejdet.
Pust aluminiums-dåser, plastflasker og glasflasker af transportbåndet, så de bliver sorteret helt rigtigt. En forrygende aktivitet med et rigtigt transportbånd og rigtige puste-pistoler.
Drikkevareemballage skal fylde mindst muligt under transport, men hvor lidt kan plastflasker og aluminiums-dåser fylde? Eleverne skal hver især mase og måle emballagen.
Stregkoderne er essentielle for, at pantsystemet virker. Eleverne skal knække stregkoden og lege med en stregkodelæser.
I Experimentariums spisested står en flaskeautomat. Når den aktiveres, er det pludselig eleverne, der er er dåsen – og de skal finde vej i flaskeautomatens mørke indre.
Her kan du sende en bookingforespørgsel på Sorter noget mer'. Når du har sendt den, behandler vi forespørgslen og vender tilbage med et svar til den mailadresse, du angiver. Bookingen er først endeligt gældende, når du modtager en bookingbekræftelse fra os.
Værkstedet er udviklet i samarbejde med Dansk Retursystem