Foto: Jemere Ruby / EPFL

Nye forbind elser

Trådløs forbindelse erstatter rygmarv

En indopereret trådløs forbindelse mellem hjerne og rygmarv har givet lamme aber førligheden i benene tilbage. Forsøget giver håb for lamme mennesker.

Hvis nervebaner i rygsøjlen bliver beskadiget, kan man blive lam i hele underkroppen. Rygmarven er hjernens eneste forbindelse med resten af kroppen. Her løber kaskader af elektriske signaler til benene, hver gang vi vil bevæge dem. Bliver nervebanerne ødelagt, forsvinder kontrollen over ben og underkrop.

Det skønnes at op imod en halv million mennesker verden over bliver handicappede af rygmarvsskader i løbet af et år.

I denne uge steg håbet for alle disse patienter. Et vellykket eksperiment på aber, offentliggjort i tidsskriftet Nature viser, at en trådløs forbindelse kan genskabe hjernens forbindelse til underkroppen i primater.

Forsøget blev udført med komponenter, der allerede er godkendt til brug i mennesker. Nogle forskere vurderer, at de første forsøgsbehandlinger af mennesker nu vil dukke op inden for få år.

Fuld kontrol over ben

Forsøget blev gjort på aber med delvist beskadiget rygmarv og foregår sådan:

Elektroder og elektronik opereres ind i henholdsvis hjerne og rygmarv. Elektroderne i hjernen opfanger nu nervesignaler, når aben vil bevæge benet.

Signalerne tolkes af en computer, som øjeblikkeligt og trådløst sender besked videre til en chip, der er opereret ind i rygmarven lige under skaden.

Nu kan chippen påvirke nerveenderne i rygmarven, som reagerer ved at sende ganske normale nervesignaler videre til musklerne.

Efter forsøget kunne aberne øjeblikkeligt begynde at bevæge benet igen, da den trådløse forbindelse blev tændt. Efter en længere periode havde deres hjerner lært at samarbejde så godt med softwaren, at de kunne gå. 

Her fortæller forskerne bag forsøget om opdagelsen:

Ikke hele løsningen

Resultaterne viser at metoden virker, men der er stadig mange udfordringer, der skal løses, før teknologien bliver almindelig i behandlingen af mennesker med beskadiget rygmarv, advarer Grégoire Courtine fra forskningsgruppen på EPFL, Teknologisk Institut i Lausanne, Schweiz, hvor teknikken er udviklet.

Den trådløse forbindelse virker for eksempel kun den ene vej. Så selv om man genvinder kontrol over musklerne i benene, får man ikke følelsen tilbage i underkroppen.

Det betyder, at man ikke vil kunne mærke ujævnheder i gulvet eller ting foden støder på. Hjernen får heller ikke besked om, hvordan benet opfører sig.

Derfor kan det godt være, patienter med alvorlige skader på rygmarven aldrig vil kunne lære at holde balancen og gå normalt igen, blot fordi de kan få benet til at bevæge sig.

Lamme kan komme til at gå

Men det vil gavne mange patienter igen at kunne røre benene og kontrollere muskler i underkroppen, vurderer andre forskere.

“Nu kan jeg for første gang se for mig, hvordan en helt lammet patient kan komme til at bevæge sine ben igen gennem en elektronisk forbindelse mellem hjerne og rygmarv,” siger neurokirurg Jocelyne Bloch fra Universitetshospitalet i Lausanne.

Bloch og hendes samarbejdspartnere er allerede i gang med at undersøge mulighederne for at få chippen i rygmarven til at fungere for mennesker med delvis lammelse.

Kilde: Nature og EPFL.

Se mere