You tube video

Er disse eksperimenter FUP eller FAKTA?

Du kender det: Du ser en video med et sjovt eller sært forsøg på Youtube eller Tik Tok og tænker.... Kan det nu passe? Vi går 3 eksperimenter efter i sømmene.

Er det fup eller fakta?

FUP eller FAKTA? I dag undersøger vi tre videoer, jeg er stødt på på nettet. Noget i mig siger, de er en anelse for gode til at være sande, men omvendt ser de også meget overbevisende ud. Se videoen her og find ud af, om det er FUP eller FAKTA!" - Emilie, vært på kanalen.

Se flere videoer her
s

Er det fup eller fakta?

Du kender det: TikTok, Instagram og YouTube er fulde af videoer med mærkelige fænomener og vilde eksperimenter. Og nogle gange kan det være RET svært at gennemskue, om de er fake eller ægte! I denne video ser vi nærmere på tre forskellige eksperimenter, vi har fundet på nettet, og afgør, om de er FUP eller FAKTA.

1 video: Mønten

Det ser godt nok sejt ud, og det virker altså meget ægte. Meeeen – videoen er fup! Det viser sig nemlig, at videoen er afspillet bagfra, så det ser ud som om, batterierne får mønten til at bevæge sig.

Der er flere ting i opstillingen, som gør, at det ikke kan lade sig gøre.

  • Mønter er ikke magnetiske.
  • Batterier har en negativ- og positiv ende. For at der kan løbe en strøm, kræver det, at begge ender er forbundet. I denne opstilling bliver begge ender ikke forbundet, og der kan derfor ikke opstå noget magnetfelt. Batteriet har et lille magnetfelt i sig selv, men det er ikke stærkt nok til at få noget til at bevæge sig.

2 video: Lyn-frossent vand

Det ser vildt ud, og vi tænkte, at dette nok var fake. Men nej – det er faktisk ægte! Dog kræver eksperimentet de helt rigtige omstændigheder for, at det kan lade sig gøre.

Først og fremmest kræver det, at flasken med vand er så tæt på frysepunktet, at vandmolekylerne næsten – men ikke helt – har sat sig tæt sammen.

Derudover er det også afgørende, hvilken væske du har i flasken. Vandet i flasken skal nemlig være så rent som muligt. Postevand indeholder mange urenheder, som for eksempel kalk, og disse urenheder vil gøre, at molekylerne i væsken fryser for hurtigt. Hvis man derimod laver forsøget med mineralvand, vil det lykkes, da urenhederne er sorteret fra og derfor ikke “forstyrrer” vandmolekylerne.

Vil du prøve det selv? For at du skal lykkes med forsøget skal du:

  • Brug mineralvand i stedet for postevand
  • Placer flasken i midten af din fryser ved minus 18 grader
  • Lad flasken ligge i cirka 2 timer og 45 minutter
  • Vær forsigtig, når du tager flasken ud
  • Giv den et ordentligt smæk!

God fornøjelse!

3 video: Plasmakuglen oplader mobilen

Ja, det kunne være vildt sjovt, og det ser realistisk ud. Meeeen-  videoen er fup! På trods af at plasmakuglen rent faktisk producerer og kan lede strøm, kan man ikke oplade sin telefon ved at sætte opladeren på glaskuplen. En af grundene er, at plasmakuglen udsender jævnstrøm og en oplader kræver vekselstrøm.

Vil du se mere?

Tjek vores YouTube-kanal ud, hvor vi undersøger forunderlig videnskab og laver sjove eksperimenter. Mange af forsøgene kan du lave selv derhjemme, og vi uploader jævnligt nye videoer på kanalen.

Abonner på kanalen

Er du vild med at eksperimentere, så tjek alle vores eksperimenter ud her.

Se mere

Flere eksperimenter