you tube video

Lav din egen is

Muuuums! Vil du sætte tænderne i hjemmelavet is? Med denne nemme opskrift kan du lave din egen lækre og cremede is uden ismaskine – men med hjælp fra videnskaben. Se med her!

Lav din egen is

"MUMS! Det er ikke alle, der har en ismaskine. Men det behøver man faktisk heller ikke at have for at lave sin egen is. Du har nemlig adgang til videnskaben, og den gør det muligt at lave superlækker og cremet is! Ida-Marie og jeg laver vores yndlingsis – som er vaniljeis og chokoladeis – og med vores fremgangsmåde kan du også lave DIN yndlingsis derhjemme" – Emilie, vært på kanalen.

Se flere videoer her
s

Lav din egen is

Hjemmelavet is er lækkert! Dog kræver mange opskrifter, at du har en ismaskine. I denne video viser vi dig, hvordan du ved brug af videnskaben (og lidt armkræfter) kan lave en lækker, cremet is – helt uden ismaskine. Du kan vælge at følge opskrifterne nedenfor eller blande ingredienserne til din yndlingsis sammen i stedet. Videnskaben hjælper dig – uanset hvilken smag du laver.

Hvad skal du bruge?

Når du laver hjemmelavet is på denne måde, kan du helt selv vælge, hvilken is du vil lave. Det betyder også, at ingredienserne er afhængige af ‘smag og behag’. Derfor har vi opstillet basisingredienserne først og opskrifterne til vaniljeis og chokoladeis under. Prøv selv at eksperimenter med at lave DIN yndlingsis.

Alt du skal bruge er:

  • Skåle
  • Skeer
  • To størrelse fryseposer
  • En masse isterninger
  • Salt
  • Vanter

Opskrift på vaniljeis

  • Fløde
  • Sukker
  • Vaniljesukker/vaniljestang

Opskrift på chokoladeis

  • Din yndlingskakaomælk
  • Tilsæt evt. sukker og fløde efter behov

Se videoen og følg samme fremgangsmåde som Emilie og Ida-Marie.

Hvorfor fryser isen?

Normalt har vand (H2O) et frysepunkt på 0 grader. Isterningerne, der hældes op i posen, er cirka 0 grader.

Dog har saltvand et lavere frysepunkt end almindeligt vand. Så når saltet hældes over de kolde isterninger, er det pludselig ikke koldt nok, og isterningerne begynder derfor at smelte.

For at noget smelter, skal der bruges noget varmeenergi. Denne energi hentes i posen med isblandingen. Isterningerne hiver altså varmen ud fra isblandingen i posen, og isblandingen begynder derfor stille og roligt at fryse mere og mere til is, da den mister sin varme.

Saltet er afgørende for, at isblandingen fryser. Det betyder også, at jo mere salt, der hældes på isterningerne, desto lavere vil frysepunktet være. Isterningerne skal så smelte endnu mere og derfor også hive mere varme ud af isblandingen – så den fryser.

Vil du se mere?

Tjek vores YouTube-kanal ud, hvor vi undersøger forunderlig videnskab og laver sjove eksperimenter. Mange af forsøgene kan du lave selv derhjemme, og vi uploader jævnligt nye videoer på kanalen.

Er du vild med at eksperimentere, så tjek alle vores eksperimenter ud her.

Se mere