Teoretikeren lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse. Derfor har teoretikeren det bedst med først at tilegne sig viden og opstille teorier i systemer og modeller.

For at få detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren ofte skemaer og strukturer og arbejder gerne alene.

Teoretikere lærer bedst ved aktiviteter, hvor

• de har mulighed for metodisk at udforske indbyrdes forhold mellem ideer, begivenheder og situationer.
• opgaverne er strukturerede med klare mål
• de får mulighed for at stille spørgsmål til metode, antagelser og logikken bag noget
• de bliver intellektuelt styrket, der er lærebøger og en prioriteret litteraturliste,
• de kan stille spørgsmål, afprøve og metodisk udforske antagelser angående det indbyrdes forhold mellem idé og begivenhed.

Får teoretikeren en bog eller stillet en opgave, læses den gerne fra ende til anden, og stoffet bearbejdes grundigt. Teoretikeren bliver  irriteret, når materialet ikke virker seriøst, gennemarbejdet eller der ligefrem er fejl.

Teoretikerne er ofte studieteknisk stærke og deltager gerne i diskussioner.

Teoretikeren er kendetegnet ved ”at kunne konkludere”. Teoretikeren lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse. Derfor har teoretikeren det bedst med først at tilegne sig viden og opstille teorier i systemer og modeller.

Teoretikerne vælger som udgangspunkt en teoretisk indgangsvinkel til nyt stof.

Teoretikeren sætter gerne teorier i systemer og modeller, når der skal læres noget nyt. For at få detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren måske skemaer og strukturer. Teoretikere arbejder gerne alene, for så er de sikre på, at arbejdet bliver udført korrekt og ordentligt.

Læringsstrategi

Hvad?

I en given undervisningssituation vil en teoretiker typisk stille spørgsmålet “hvad?” og forsøge at forstå og ræsonnere sig frem til et logisk svar eller struktur.

Som underviser eller formidler til en teoretiker er den rollen den typiske lærerrolle, hvor man deler ud af viden og materialer, stiller opgaver og giver svar på spørgsmål.