Siden 2010 har man vidst, at astronauter på den internationale rumstation kan få dårligt syn. Nu viser det sig, at vægtløshed giver anledning til, at trykket i hjernen bliver for højt.

Hjernevæsken bliver presset ud gennem nervebanerne til bagsiden af øjnene, som kan blive skadet permanent. Heldigvis tager selve hjernen ikke også skade af det høje tryk.

Midt i nullerne forsøgte en astronaut på den internationale rumstation at stille skarpt på jordkloden. Men han kunne ikke rigtigt fokusere gennem rumstationens vindue. Da han landede, undersøgte forskerne hans syn nærmere. Han var blevet langsynet under sit ophold i rummet. Det vakte en ubehagelig mistanke. Kan rumrejser skade øjnene?

Snart viste det sig, at lægerne havde fået færten af et ganske alvorligt problem ved rumfart. Hele 80% af de astronauter, som havde opholdt sig i længere tid i rummet, havde problemer med synet. For nogle var skaderne blevet permanente.

Øjet går ud af form

I denne uge offentliggjorde forskere fra blandt andet University of Miami i USA, at de har påvist, hvad der går galt i astronauters øjne. Øjnene bliver ødelagt, på grund af en fejlregulering af væsketrykket i hjernen. Hjernen? Jo, den er god nok. For hjerne og øjne er tæt forbundne.

Den såkaldte cerebralvæske, som hjernen svømmer rundt i, flyder ud gennem de nervebaner, som løber mellem hjernen og øjnenes nethinder. Når trykket bliver for højt i hjernen bliver det tilsvarende højt lige bag nethinden. Og så bliver den simpelthen trykket ud af form. Når det har stået på længe nok, kan skaderne blive permanente.

Hvorfor stiger trykket sådan i hjernen på en rumrejse? Sagen er, at hjernen er nødt til aktivt at regulere væsketrykket, når vi går omkring på jorden. For hvis vi pludselig rejser os op eller lægger os ned, fordeles væsken anderledes i kroppen. Derfor har vi indbyggede systemer, som sikrer, at vi ikke besvimer, når trykket pludselig falder eller får skader, fordi trykket pludselig stiger voldsomt.

Ikke op og ned i rummet

Men i kredsløb om Jorden mærker vi tyngdekraften minimalt. Der er ikke op og ned i vægtløs tilstand. Derfor er væsketrykket det samme overalt i kroppen, uanset hvad vej, man vender sig. Men det skaber forvirring i systemet til regulering af trykket i hjernen. Det reagerer ved at sætte trykket op i hjernen. Ude for enden af nervebanerne, der fører mellem øje og hjerne, bliver nethinden presset ind i øjet. Det kuglerunde øje bliver moset fladt på bagsiden, og kan ikke længere fokusere ordentligt.

Hjernen klarer presset

Sådan har teorien lydt. Og nu er det dokumenteret ved at studere cerebralvæsketrykket i astronauter før og efter en lang tur i rummet. Heldigvis viste undersøgelserne også, at selve hjernen ikke tager skade af det forhøjede tryk i cerebralvæsken.

Men det er dog klart, at der skal findes en måde at rette problemet på, før man kan sende astronauter på længerevarende rejser til for eksempel Mars.

De videnskabelige studier blev udført af blandt andre radiologen Noam Alperin fra University of Miami.

På videoen her kan du se, hvordan øjet ødelægges af trykket fra cerebralvæsken.

Kilde: Radiological Society of North America