Siden energikrisen i 1978 i USA har der været fokus på at udvinde olie fra alger. Energikrisen gjorde, at man havde desperat brug for alternative måder at producere olie på. Allerede dengang fandt man ud af, at det var muligt at presse olie ud af alger og derefter omdanne olien til brændstof. Siden har teknologien dog ligget død, efter energikrisen løste sig. I dag er der igen kommet fokus på emnet på grund af de stigende oliepriser og den øgede udledning af CO₂ fra industrien.

Alger er encellede organismer også kaldet planteplankton, der kan leve at kun sollys, vand og kuldioxid. Der findes mere end 10.000 forskellige algearter, og de kan findes i havet, floder, søer, bække og på dyr (bl.a. på skildpaddeskjold), men faktisk kan de også findes i brusekabiner og ved badekarskanter på badeværelset. Alle steder, hvor der er en overflade og vand, kan alger gro, ligegyldigt om det er salt-, fersk- eller spildevand.

Alger laver fotosyntese, ligesom alle planter gør, dvs. De er i stand til at binde CO₂ fra luften og omdanne det til O₂. Derfor kan det olie, der udvindes fra alger, siges at være CO₂-neutralt, da olien er lavet ud fra CO₂ i luften. Faktisk har nogen algetyper så højt et olieindhold, at 50 % af algens vægt udgøres af olie. Derved er der store mængder olie at udvinde fra en hel sø af alger.

Alger har yderligere den egenskab, at de er i stand til at firedoble deres vægt på en dag, hvis vækstbetingelserne er helt optimale. Derved er det muligt at danne en masse bio- eller algemasse på utrolig kort tid. Udover at kunne danne meget biomasse, så kræver alger heller ikke så meget plads, som hvis der skulle opnås samme biomassemængde med eksempelvis korn.

For at opnå store mængder af alger lægges biodiesel-anlæg ved siden af fabrikker, der producerer store mængder CO₂. Derved kan fabrikkerne drive deres CO₂-affald direkte igennem en tank med alger, algerne kan derefter optage CO₂, og til sidst kan olie udvindes fra algerne.

Der er forskellige udformninger af biodieselanlæggene. Anlægget kan bestå at en sø ved siden af fabrikken, hvor algerne kan gro. Det er også muligt at lave et bioreaktor-anlæg, som det der ses i figur 1. Vand og CO₂ ledes gennem poserne med alger, og posernes gennemsigtighed medfører, at cellerne kan optage en masse sollys. Derved sikres optimale vækstbetingelser for algerne.

Når biomassen når den ønskede størrelse, kan cellerne høstes. Olie fra algerne udvindes ved først at presse alge-biomassen i en pressemaskine. Herved opnår man at få 75 % af al olien fra algerne frigivet. Det sidste af olien kan først frigives ved en kemisk reaktion. Man tager den resterende algemasse efter presning og tilsætter hexan. Derefter filtreres den samlede masse, og til sidst fjernes hexanen igen. Hexan er et organisk opløsningsmiddel, som hjælper med at frigive de sidste olier i biomassen. Algeolien laves til sidst om til biodiesel ved at tilsætte methanol og NaOH. Herved dannes der glycerol og biodiesel. Til sidst skal glycerolen fjernes fra biodieselen, og så er den klar til at blive hældt på bilerne.

Læs mere om energiproduktion og biobrændsler

Energiproduktion
Biobrændsler – en oversigt
– Biobrændsler til kraftvarmeværker
– Biodiesel
— Biodiesel fra alger (denne side)
– Bioethanol
— Debatoplæg: Hvorfor kører danske biler ikke på bioethanol
– Biogas
— Biogas fra gylle

Kilder

• Ingeniøren
• www.howstuffworks.com
• LabConfidential
• Environmental News Network

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.