Man har anvendt olie i tusinder af år, selvom vi kun har udnyttet det i stor skala siden midten af 1800-tallet. Olien findes især i Irak, Iran, Kuwait, Quatar og Saudi-Arabien, men den kan også findes i havet, fx i Nordsøens undergrund.

Olie – en naturlig kilde

Olie er – ligesom kul – dannet ud af planter og andre organismer. Disse organiske rester er under jordens overflade blevet udsat for intenst tryk og høje temperaturer, der har presset det sammen. Det er blevet til sedimenter, som indeholder en stor mængde organisk materiale. Det kaldes også kildebjergart og det er det, der er kilden til olie. Igennem millioner af år er kildebjergarten blevet omdannet til det, der nu er store underjordiske forekomster af olie.

Olien er lettere end vand, så når den er dannet begynder den at bevæge sig op igennem jorden igennem porrer og sprækker. Den fortsætter indtil den når et tæt lag. Her samles olien i lommer i porøse klipper eller som oliesand, ofte i det man kalder sedimentbassiner.

Det er en meget langsom proces at danne olie – det tager millioner af år.

Råolie opbygges af mættede kulbrinter (aromatiske forbindelser). Derudover er der også svovl, kvælstof og ilt i råolien, dog i mindre omfang.

Raffineret olie

I Danmark bruges der ikke længere olie på kraftværkerne. I stedet raffineres en stor del af den olie, vi bruger, til benzin, dieselolie og flybrændstof. På den måde kan vi udnytte energien til især transport. Der er også noget af olien, der bruges af privatpersoner til at opvarme deres huse med et oliefyr.

Det danske forbrug af olie er faldet med 19,5 % i perioden 1990 til 2017 og hvis man sammenligner os med de andre lande i verden, står vi kun for 0,2 % af det samlede forbrug. Ifølge energistyrelsen bruger vi årligt, hvad der svarer til omkring 300 PJ (picojoule) olie. De seneste år, er olieforbruget dog steget en smule på grund af øget transport.

Olie indeholder mange skadelige stoffer

Olie indeholder flere stoffer, der kan være miljøskadelige. Under forbrændingen dannes der CO₂, der bidrager til klimaforandringerne, samt svovldioxid og kvælstofilter. Forbrænding af olie foregår ud fra samme princip som kul:
Organisk stof + O₂ → CO₂ + H₂O + varme
Herudover bliver svovl omdannet til svovldioxid. Med udgangspunkt i et eksempel på en mulig organisk svovlforbindelse i brændsels- eller dieselolie ser den samlede reaktion således ud:

C₁₃H₂₇SH + 21 O₂ →CO₂ + 14 H₂O + SO₂

Derudover omdannes kvælstof til kvælstofoxider:

N₂ + O₂ → 2NO

Ved forbrænding af et kilo olie dannes der, hvis røgen ikke renses:

• 3,1 kg CO₂
• 0,016 kg svovldioxid
• 0,008 kg kvælstofoxider.

I alt produceres der 42 MJ energi fra et kilo olie.

Fremtiden

Man mener, at den globale olieproduktion har toppet i dag. Den forventes at falde med 40-80 % i 2040. Det skyldes, at oliereserverne tømmes.

64 % af verdens største og mest værdifulde oliekilder findes i Mellemøsten. Det betyder, at indenfor en årrække vil hele verdens olieforsyning være afhængig af nogle få mellemøstlige lande. Den store efterspørgsel vil kunne skrue priserne godt i vejret og desuden få flere producenter til at benytte meget energikrævende metoder for at få de sidste dråber ud. Det kan fx være at prøve at udvinde olien fra tjæresand, som man er begyndt på i Canada. Det er en besværlig og forurenende proces, som udleder store mængder CO₂. I USA forbereder man sig på at udvinde olien fra olieskifer, hvilket er lige så svært og forurenende. Det er indtil videre forbudt på grund af miljøpåvirkningen, men det kan risikere at blive ophævet.

Udtømningen af oliedepoterne sammen med den store miljømæssige påvirkning ved brug af olie, gør at mange lande som fx Danmark prøver at finde alternative og mere CO₂ neutrale energikilder til at drive blandt andet vores transportbehov, så vi kan blive uafhængige af olien.

Læs mere om energiproduktion og fossile brændsler

Energiproduktion
– Fossile brændsler
— Kul
— Naturgas
— Skifergas
— Olie (denne side)
— Gaslagre
— Røggasrensning
— Caseopgaver til røggasrensning

Kilder

Vattenfall
Twisted Media
DONG Energy
Økolariet
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Energistyrelsen
Dansk Energi
Den Store Danske
Naturgeografi – Jorden og mennesket, 2. Udgave
Kemi 200 B-niveau og C-niveau
Energitjenesten

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.