Politisk nødvendigt med alternativ energi
Det er ikke alene for klimaets skyld, at omstilling til alternative energikilder er nødvendigt. Der er også politiske årsager til det. Læs mere om det her.
Det er ikke alene nødvendigt med alternativ energi for klimaets skyld – politikere rundt omkring i verdens industrialiserede lande er mindst lige så optagede af alternativ energi på grund af politiske årsager som på grund af vores klima.
Den altoverskyggende grund til ønsket om mere alternativ energi er altså ikke nødvendigvis klimaforbedringer, men derimod uafhængighed af de olieproducerende lande.
De store olieproducerende lande er for en stor dels vedkommende placeret i dele af verden, hvor både kultur, sprog, levemåde, religion og politisk styreform er anderledes end i de industrialiserede lande. Især Mellemøstens vigtige position som verdens største samlede oliereserve har til tider gjort international politik til en uoverskuelig og besværlig proces. De mellemøstlige lande har i mange år haft en relativ stor magt på verdensscenen, da de industrialiserede lande er afhængige af den olie, som Mellemøsten råder over. Derfor har fundamentale politiske og ideologiske forskelle haft stor indflydelse på, hvordan de industrialiserede lande har måtte agere i forhold til resten af verden.
Nogle er gået så vidt som til at påstå, at Irak-krigen kun var et forsøg fra USA på at få kontrol over produktionen af olien i landet. Påstanden er absolut ikke bevist, men at USA og andre industrialiserede lande, heriblandt flere EU-lande, er alvorligt afhængig af olie fra Mellemøsten er ikke til at komme udenom. Og da olien er vores største energikilde, er den af enorm vigtighed for vores samfund. Alene i løbet af de sidste tre årtier (cirka 1975-2005) har USA købt for over 1000 milliarder dollars (nogen skønner op til 7000 milliarder dollars) af de olieproducerende lande.
Det er dog ikke kun i forhold til Mellemøsten, at der opstår uenigheder med de lande, som råder over olien. Således har EU haft store politiske problemer, fordi vi er afhængige af olie og gas fra Rusland. EU har i de senere år været kraftigt bekymret over den politiske udvikling i Rusland, men har ikke kunne gøre meget, da Rusland har truet med at stoppe olie- og gasleverancerne, hvis EU blandede sig i russisk indenrigspolitik. USA har haft lignende problemer i forholdet til Venezuela.
Alternativ energi er altså ikke bare interessant for klimaet, men også for den måde international politik finder sted på. Men alternativ energi er generelt også dyrt. Derfor står politikerne stadig over for en vanskelig problemstilling: Både klimaet og de internationale forhold til andre lande skal vægtes i forhold til økonomien – og indtil videre er det økonomien, der har vundet store dele af kampen.
EU har på grund af blandt andet ønsket om olieuafhængighed også vedtaget, at vedvarende energi inden 2020 skal udgøre 20 % af det samlede energiforbrug. I forbindelse med denne aftale har Danmark valgt at bidrage med en samlet reduktion på 30 % inden 2020.
Introduktion til klimapolitik
– Vind skal dække halvdelen af vores elforbrug i 2020
– EU landenes CO2-udslip skal ned
– Status på klimaforandringerne
– Politisk nødvendigt med alternativ energi (denne side)
– Klimaforandringer skaber flygtninge
– Smarte byer
Klima- og Energiministeriet: COP15.dk
SAFE: secureenergy.org
CTA for U.S.Department og Energy: cta.ornl.gov
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af Stud.merc.pol. Kasper Ernest og cand.scient. Christina Bramow 8. maj 2010