Læs om skyer og skyers påvirkning på klimaet

En sky for Solen

Skyers påvirkning af klimaet

Skyer påvirker den globale opvarmning, men det er svært at sige noget generelt om effekten. Nogle skyer virker afkølende, mens andre holder på varmen.

Skyer virker både kølende og opvarmende på atmosfæren, men nogle skyer har en større afkølende virkning end opvarmende. Det afhænger af, hvilken type skyer, der står på himlen. Derfor er det svært at generalisere over skyernes effekt på den globale opvarmning.

Skyernes afkølende virkning

Skyer afkøler atmosfæren, fordi de reflekterer 50 % af sollyset, som derfor aldrig slipper ned til Jorden. Vi har for eksempel alle mærket, hvordan det bliver koldere, når der går en sky for solen.

Både grå og hvide skyer reflekterer omkring 50 % af solens stråler. Det er blandt andet på grund af denne tilbagerefleksion, at Jorden lyser, når man ser den fra rummet.

Skyernes bidrag til drivhuseffekten

Udover skyernes reflekterende virkning virker de også opvarmende på atmosfæren, fordi de opfanger den infrarøde stråling. Derfor virker skyer som et isolerende varmelag over Jorden.

Skyens varmetæppevirkning afhænger af, hvor kold skyen er på oversiden. Hvis skyen er meget kold, udsender den ikke ret meget af den opfangede infrarøde stråling til universet, og atmosfæren opvarmes derfor.

Nettovirkningen af skyernes køling og opvarmning

Det afhænger af skytypen, om skyernes nettovirkning er kølende eller opvarmende. Set under ét er skyerne dog afkølende for vores planet. Alt i alt fratager de det indkommende sollys en opvarmende virkning på 8 %. Hvis skyerne ikke fandtes, ville klodens middeltemperatur være ca. 10 °C varmere.

Forskellige skyer

Cirrusskyer

De tynde, høje, fjerlette cirrusskyer, der ligger i omkring 6000 meters højde virker varmende. Det gør de, fordi de er -40 °C på overfladen. Dermed udsender de meget mindre varme, end de forhindrer i at udslippe fra Jorden.

Alto-stratus og alto-cumulus

De tykke, middelhøje skyer i omkring 4000 meters højde er de mest kølende. De er varme nok på overfladen til at udstråle mere varme, end de holder på.

De dækker dog kun 7 % af Jorden på et givent tidspunkt, og de har derfor alt i alt ikke en særligt betydelig kølende virkning.

Cumulusskyer

Cumulusskyer står for 60 % af skyernes afkølende virkning.

De vigtigste lavthængende afkølere er stratocumulusskyer. Disse udstrakte, flade skyer (i under 2000 meters højde) dækker 20 % af Jorden på et givent tidspunkt, og de hænger især over verdenshavene. Det er derfor, man kun har udsigt til skyer, når man flyver over Atlanten.

Henrik Svensmarks teori om skydannelse

I starten af 1990’erne udgav Eigil Friis-Christensen, der var leder af en afdeling for sol-jord-fysik ved Danmarks Meteorologiske Institut, en artikel om, at der var sammenhæng mellem temperaturstigningen på den nordlige halvkugle i det 20. århundrede og en tempoforøgelse i solpletternes cyklus. Artiklen påviser altså, at der er en sammenhæng mellem solaktivitet og klimaforandringerne.

Henrik Svensmark, også ansat ved DMI, satte sig for at undersøge denne sammenhæng. Han studerede skykortene fra midt i 1983 til sidst i 1990 og solaktiviteten i samme periode. Hans undersøgelser viste, at i perioden mellem 1984 og 1987, hvor solen var gradvis mindre stormfuld, nåede der flere kosmiske stråler frem til Jorden, og at dette faldt sammen med, at skydækket over verdenshavene voksede støt med næsten 3 %.

Fra 1987 til 1990 var der igen stor solaktivitet, færre kosmiske stråler nåede Jorden, og skymængden faldt med 4 %.

Henrik Svensmark havde altså fået den idé, at skyerne måske blev dannet af kosmiske stråler, og at der ankommer flere kosmiske stråler fra rummet, når solen er mindst aktiv. Når solen er mindre aktiv, dannes der derfor mere skydække, og jorden afkøles.

Denne effekt kan eventuelt være en del af forklaringen på, hvorfor vi ser klimaændringer. Teorien har rusket op i debatten om, hvorvidt klimaforandringerne skyldes naturlige variationer, eller om de er menneskeskabte.

Læs mere om klimaforandringer

Naturlige klimaforandringer
Fortidens klima
Indlandsisen
Vulkaner
Solen
Oceanerne
– Skyer (denne side)
Is og sne
Jordens bane omkring Solen

Menneskeskabte klimaforandringer
Fældning af træer
Partikler i atmosfæren (aoerosoler)
Gasser i atmosfæren

Forsøg og caseopgaver

Vi har samlet alle forsøg, caseopgaver og eksperimenter på én side. Under overskrifterne Basis klimaforståelse og Klimaforandringer finder du de relevante forsøg til dette emne.

 

Kilde

Bionyt: 500 svar om klima

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.

Mere om klima