Foto: Colourbox

HUD SULT

Kram sætter kærlig strøm til din krop

Efter næsten et år med fysisk afstand til vores nærmeste lider mange af os af hudsult. Og et langt kram er faktisk ikke kun rart, det er også sundt. Så hvad kan vi gøre i stedet, når den tætte nærkontakt ikke er lige på trapperne?

For tiden savner vi nok alle bjørneknus og blide kærtegn. Vi må undvære gruppekram med vennerne i frikvarteret. En kollegas omsorgsfulde lab på skulderen ved kaffemaskinen. Bedstemors varme hånd og våde kindkys, der dufter af cerut og citronmåne.

Mangel på berøring kan føre til en tilstand, der kaldes hudsult. Vores hud hungrer simpelthen, når den er i underskud af fysisk kontakt. Og det påvirker hele kroppen.

”Det er derfor, berøring og nærhed er så fundamentalt”, siger fysiolog og læge Kerstin Uvnäs Moberg til Samvirke.dk. ”Hudsult kan på kort sigt føre til en følelse af, at der mangler noget, en uro i kroppen og måske problemer med at sove. På længere sigt kan fraværet af nærhed og berøring være medvirkende til stress, depression og en dyb følelse af ensomhed”, uddyber hun.

Krammehormonet oxytocin

Når du får et laaangt kram af en, du føler dig tryg ved, sender din huds sansereceptorer elektriske signaler til din hjerne, og hormonet oxytocin udskilles. Dette hormon kaldes populært kærligheds- eller krammehormonet.

Vores hjerne udskiller altså oxytocin, når vi krammer, men også når vi holder i hånd eller har en anden form for længerevarende hud mod hud-kontakt. Hormonet er essentielt for vores fysiske og psykiske velvære og kan blandt andet være med til at dæmpe stress. Man kan faktisk helt fysisk måle, hvordan puls og blodtryk falder, når man får et langt, lunt kram.

Sluk din hudsult: Alternativer til kram

Vores hud er kroppens største organ, og den er altså mere end bare en smart flyverdragt til kroppen. Den skal fodres med knus og kærlige strøg, så hjernen til gengæld kan bespise hele kroppen med oxytocin. Men hvad gør vi så i denne isolationstid, hvor vores hud er sat på berøringsmæssig slankekur?

Først og fremmest kan vi jo sørge for at kramme dem i vores hustand ekstra lunt og længe. Desuden kan krammehormonet heldigvis også aktiveres af andet end fysisk kontakt med et andet menneske. Andre aktiviteter, der indebærer lette tryk, strøg og varme mod huden, kan også være med til at frigive oxytocin og dermed de helbredsmæssige effekter.

For eksempel kan et dejligt varmt bad og vandets tryk mod huden også aktivere antistresssystemet og frigive oxytocin, fortæller Kerstin Uvnäs Moberg til Samvirke.dk. Det er også en mulighed at forkæle sig selv med en omgang selvkærlig massage. Og en længerevarende nussesession med et kæledyr kan ligeledes frigive krammehormonet og dets goder.

Husk at kramme – især din bedstemor

Lige nu drømmer vi om kæmpe gruppekram med vennerne, når vi sidder til online-undervisning ved spisebordet. Og vi savner måske en venlig hånd på skulderen efter et digitalt møde på hjemmekontoret. Men om ikke alt for længe er hverdagen tilbage med alle dens knus, kram og klap på skulderen.

For de fleste af os er den nuværende isolation en hård tid, men også en afgrænset periode. Men for flere plejehjemsbeboere er det desværre ikke sådan. Mange ældre er i underskud af fysisk kontakt på grund af mangel på nære relationer. For dem er den isolerende undtagelsestilstand, vi oplever nu, hverdag.

Man har erfaret, at de ældre liver op, når personalet aer en kind og masserer en nakke. Kerstin Uvnäs Moberg forklarer til Samvirke.dk, at den fysiske berøring gør, at de ældre bliver gladere, venligere og slapper mere af.

Så når vi igen kan: Husk at kramme løs! Og din bedstemor skal have ekstra mange af de rigtig lange.

Fascineret af krammehormonet? 

Vidste du, at oxytocin kan trylle med vores følelser? Et pust af oxytocin-spray i næsen på far øger hans indlevelse i det lille barn. Læs meget mere om det hormonelle kælekemikalie lige her.

 

Vidste du, at der findes krammeterapi?

Ved krammeterapi eller cuddling (fra engelsk: at kæle) ligger terapeuten for eksempel i ske med klienten, stryger vedkommende blidt over håret eller yder en anden form for fysisk kontakt for at opnå positive fysiske og psykiske virkninger. ”Det handler om at tage menneskers behov for nærhed og intimitet meget alvorligt – uden at der er noget seksuelt i det”, forklarer Lucy Vittrup, der i 2016 tog initiativ til at oprette en uddannelse for cuddlere, til Samvirke.dk

Se mere