Det er ikke alt slags liv, der er afhængig af solens lys. Nogle organismer kan nemlig selv skabe lys – helt uden elpærer. Måske har du oplevet morild - det besynderlige lysende vand, der opstår langs de danske kyster. Når organismer lyser op skyldes det ofte et fænomen kaldet bioluminiscens. Her får du 5 eksempler.
Har du nogensinde set en glødende brandmand, blåtlysende vand eller en sankthansorm? Så har du oplevet bioluminescens. Hvor morild er lys fra havoverfladen, er bioluminescens den overordnede betegnelse for biologisk lys. Det er levende organismers evne til at udsende lys. Et fascinerede og smukt fænomen for os mennesker, og en afgørende overlevelsesmekanisme for mange dyrearter og organismer i naturen.
Bioluminescens er betegnelsen for den proces, der sker, når dyr eller planter udsender lys. Det er en kompleks kemisk reaktion, som kræver et stof kaldet luciferin. Luciferin virker i samspil med enzymet luciferase og ilt. Disse tre elementer indgår i alle bioluminescente organismers opskrift på at skabe lys i mørket. Når en organisme fx udsættes for stress eller inteagerer med andre organismer, kan disse komponenter reagere med hinanden og skabe en kemisk reaktion, der resulterer i udsendelsen af lys.
Mange forskellige organismer bruger bioluminescens til at overleve naturens barske virkelighed. Lige fra træets top til havets dyb bliver lyset brugt til at kommunikere, navigere, tiltrække og afskrække andre dyr.
Vi dykker ned i disse organismers verden og kigger nærmere på, hvordan lyset har gjort det muligt for nogle af de mest unikke og bemærkelsesværdige skabninger at klare sig i og tilpasse sig ellers ubeboelige omgivelser.
Morild er det mest hyppige eksempel på bioluminescens her i Danmark. Morild opstår når bioluminescente alger bliver stressede. Det der lyser, er bittesmå kugleformede organismer kaldet Noctiluca scintillans. De flyder i vandet og jager andre mikroorganismer – og hvis der opstår forstyrrelser i deres miljø, begynder de at lyse.
Furealgen bruger fx denne forsvarsmekanisme og skaber den kemiske reaktion, når de bliver forstyrret. Det blå lys bruges til at skræmme rovdyr væk. Algespisere som kril, skildpadder og visse fisk bliver desorienteret af algernes lys, og derudover signalerer lyset også en høj giftighed, som kan gøre, at rovdyrene holder sig fra dem. Dog er den blå morild ikke giftig, og man kan (med forbehold) bade i det og opleve det fascinerende lys helt tæt på. Da der kan være bakterier ved algerne, anbefaler Miljøstyrelsen et bad efter oplevelsen.
Morild i vandkanten, af Ahmed Nishaath via unsplash.com
Svampe er nogle af de mest specialiserede organismer i naturen og ofte tilpasset til miljøer hvor al anden form for liv ville dø. Svampe kommer i nærmest alle former og farver, de kan være supergiftige – og nå ja, så eksisterer der mere end 70 bioluminiscente svampearter.
Svampene lyser op for at tiltrække insekter. Insekterne kan nemlig hjælpe svampene med at sprede deres sporer og dermed formere og udbrede sig. De selvlysende svampe kan findes på træ der er gået i forrådnelse, men man skal være en natteravn for at opleve deres fascinerende lys. De lyser nemlig som regel kun om natten. Det kræver nemlig energi at lyse op – og lyset er mest effektivt i mørke. Selvlysende svampe findes overalt i verden – men de er mest hyppige i tropiske skove i fx Sydamerika og Asien.
Lysende svamp i skovbunden
Bioluminescens forekommer ofte hos organismer, der ikke kan bevæge sig. Morild bruger det som forsvar og svampe til at sprede sig. Men ildfluen kan sagtens bevæge sig. Så hvad bruger den sit biologiske lys til? Faktisk, bruger den det til samme formål som svampen: For at tiltrække. Men i modsætning til svampen bruger ildfluen lysets tiltrækningskraft til at tiltrække en mage. Hos nogle arter vælger hunnen nemlig hvilken han de vil parre sig med, ud fra hvor stærkt deres lys er og hvor meget det blinker. Ildfluen bruger også sit lys til at identificere om andre ildfluer er af samme art som dem selv.
Der findes mange arter af ildfluer, og man kan finde versioner af den over hele verden. I Danmark kendes den som sankthansormen – som hverken er flue eller orm. Den er faktisk en bille, som udsender et gul/grønt lys. Hunnen udsender det kraftigste lys, og det er også hunnen der bruger lyset til at tiltrække en han. Sankthansormen lever i fugtige omgivelser – i skovbund eller nær åer – og er mest hyppig at se i forsommeren i aften- og nattetimerne selvfølgelig.
Ildfluestorm af Mike Lewinski via unsplash.com
’Firefly’ blæksprutten udsender samme blå lys som morild gør, men hvorfor den gør det, er stadig uklart. Blæksprutten er et rovdyr, og man mener derfor at den bruger det til at tiltrække byttedyr. Det er dog også muligt, at den bruger det til at kommunikere eller kamuflere sig. ‘Firefly’ blæksprutten lever i Stillehavet ud for Japans kyster, og tilbringer det meste af sit liv 200-400 meter under havets overflade. Dens lysende blå farve kan dog opleves af mennesker når den skal lægge æg. Her kan den opleves i vandkanten ved Japans kyster.
Kilder: Naturporten.dk, Naturbasen.dk, Wikipedia, Syddansk Universitet, Scientificamerican.com,
