Foto: Mark Daynes

Sådan blir dit smil perfekt

Dit smil er bedst, når det er afbalanceret

Det perfekte smil er ikke nødvendigvis det bredeste og det med de hvideste tænder. En helt anden parameter er vigtig: Balancen i smilet.

Smil! Så skal der vises tænder! Men pas på. Det er ikke det bredeste smil med den største portion tænder, vi holder mest af. Det er derimod balance, det handler om.

Det viser forskning fra University of Minnesota, hvor videnskabsfolkene mener at have fundet opskriften på det perfekte smil.

Forskellige smil

I undersøgelsen blev 802 personer præsenteret for et computergenereret ansigt. Forsøgspersonerne skulle altså bedømme smilet på en virtuel person.

Smilene varierede. Nogle var meget brede. Andre viste flere eller færre tænder. Og smilene kunne være symmetriske eller skæve.

De 802 forsøgspersoner blev herefter bedt om at vurdere hvor ægte, effektive og behagelige, de syntes smilene var.

Smil afbalanceret

Det viste sig, at når vi smiler, gælder det ikke blot om at smile så meget som muligt.

Det, der kendetegner det gode smil, er den rigtige balance mellem mundens bue, bredde, og hvor meget tandemalje, man viser.

Disse tre elementer skal følges ad på den rigtige måde. Hvis der er skruet for meget op for det ene eller andet element, bliver smilet mindre tiltalende.

Læs også: Derfor hikker du

Mundvigene skal også følges

Desuden betyder smilets symmetri meget for os. Hvis den ene mundvig reagerer bare en tiendedel sekund langsommere end den anden mundvig, mister smilet straks en del af sin magiske kraft.

Undersøgelsen viste med andre ord, at både små og store smil kan være behagelige, blot balancen i smilet er god.

Animation af forskellige smil

De to yderste smil er bedst, fordi de er mest i balance, viser ny forskning. Billede: Helveg et al.

 

 

 

Nyttig viden

Og hvad kan så bruge det til? Jo, resultaterne kan være med til at forbedre såvel ansigtskirurgi, computeranimation og psykologi, mener forskerne.

Især kan den ny viden få værdi ved kirurgisk genopbygning af ansigters bevægelighed og funktion, for eksempel efter lammelser eller ulykker.

Artiklen er udgivet første gang i juni 2017

Kilde: PLOS

Se mere