Sport kan give de fleste af os mange gode oplevelser, hvis vi er klar til at opsøge dem. Intense øjeblikke, hvor man glemmer sig selv og bare er til stede i nuet, fællesskab med hold- og træningskammerater – eller bare muligheden for at stresse af fra en travl hverdag og mærke sin krop igen.

Lisa Kjær Gjessing, paraatlet – taekwondo, foto: Claus Bech.

Den slags er opnåeligt for os alle sammen – og de fleste af os vil også opleve, at vi bliver bedre til at løbe, cykle, svømme, spille fodbold, håndbold, stå på ski – eller hvad vi nu kaster os ud i – hvis vi træner og øver os gennem flere år. Men nogle enkelte af os kan nå et niveau, hvor olympiske drømme kan blive til virkelighed.

Ingen nem genvej til olympisk niveau

Der er imidlertid ingen genveje til at blive idrætsudøver på olympisk niveau. Selvom du kan være født med anlæg for at nå helt til tops i din foretrukne sportsgren, kræver det mange års intens træning og en disciplineret tilværelse med fokus på den rigtige ernæring og rigelige mængder af søvn, hvis du vil realisere dit potentiale.

“Det er nemt at få den opfattelse, at eliteidrætsudøvere har fået noget foræret, hvis de har de rigtige gener. Kogt ind til benet kan man bedst sammenligne udviklingen af medfødt talent med et frø, der skal spire og have den rigtige næring i årevis, inden det vokser sig stort og bliver til et flot træ”, fastslår idrætsfysiolog Peter Møller Christensen fra Team Danmark.

Victor Gairy Aasmul, kajakroer, foto: Claus Bech.

Og der er mange forskellige døre at gå ind ad, hvis man drømmer om en tilværelse i eliteidræt. Det er vidt forskelligt, hvilke medfødte egenskaber der giver dig en forspring i de mange forskellige sportsgrene, som er en del af De Olympiske og Paralympiske Lege.

“Man skal være begunstiget med nogle bestemte fysiologiske evner. For at komme helt op øverst, skal man score højt på alle parametre. Men de er forskellige fra sportsgren til sportsgren. En bueskytte har eksempelvis ikke brug for en høj maksimal iltoptagelse. Her er det armstyrke, præcision og mindset, der er afgørende”, fastslår Peter Møller Christensen.

Indstillingen er afgørende

Men noget der går igen som et krav på tværs af de forskellige sportsgrene er indstillingen. Hvis ikke du har det fornødne drive, så kommer du sjældent særligt langt inden for elitesport. Du skal virkelig ville det, også selvom du undervejs kommer ud for mange svære forhindringer i form af skader, skuffende resultater og benhård træning, som kan få de fleste til at droppe karrieren og se sig om efter noget mindre krævende.

Sebastian Frederiksen, paraatlet – kørestolsrugby, foto: Claus Bech.

“Det kan være, at man har de helt rigtige gener og de optimale medfødte forudsætninger. Men hvis man har svært ved at tackle presset og håndtere modgangen, så er det svært at forestille sig, at man kan lykkes som topidrætsudøver”, konstaterer Team Danmark-fysiologen nøgternt.

Derfor er det også svært at måle, hvor vigtigt det er at være født af de rigtige forældre, hvis man drømmer om at få succes som idrætsudøver. Det er meget kompleks øvelse at finde de gener, der bonner ud og gør en forskel. Samtidig er der stadig stor forskel på hvor meget det betyder, at man er et fysiologisk pragteksemplar eller ej fra sportsgren til sportsgren. I mange sportsgrene kan man kompensere for fysiske svagheder ved eksempelvis overlegen spilforståelse eller sublim teknisk kunnen.

Eksempelvis kan du være en top-tennisspiller uden at være helt lige så hurtig som en sprinter eller have den voldsomt eksplosive styrke i overkroppen, som en spydkaster har – selvom det selvfølgelig altid er en fordel at have den fulde pakke. Til gengæld har du gennem din træning fået helt styr på det meget specialiserede bevægelsesmønster, som det kræver at slå en topspunden forhånd eller lignende – og du ved alt om, hvordan du skal positionere dig og økonomisere med dine kræfter. Det samme gælder i mange forskellige former for hold- og boldsport, hvor de fysiske parametre ikke er afgørende i forhold til spilforståelsen eller den tekniske kunnen.

De rå udholdenheds-discipliner

Modsat er der selvfølgelig stadig nogle sportsgrene, hvor de fysiologiske egenskaber bliver afgørende, nemlig de rå udholdenhedsdiscipliner – og i den anden ende af spektret – de ekstremt eksplosive styrke/power-discipliner.

Sverri Nielsen, roer, foto: Claus Bech.

“Her er det en afgørende fordel, at man har et højt udgangsniveau og responderer godt i forhold til træning. Og selvfølgelig er der en genetisk prædisponering i forhold til at have et stort hjerte og meget blod – eller at få det, når man bliver udsat for den rigtige træning. Det er typisk de meget rå udholdenheds-sportsgrene som eksempelvis roning eller tempo-cykling, hvor teknikken ikke er lige så afgørende, selvom den stadig er meget vigtig. Du kan stadig se eksempler på udøvere, som opnår meget høje tal med indendørs ergometer-træning, men som ikke kan omsætte dem til resultater ude i den virkelige verden, fordi deres teknik ikke slår til i forhold til deres konkurrenter, som både har et højt fysisk og teknisk niveau” siger Peter Møller Christensen.

Og de fysiske vidundere, som nærmest er født til at blive store sportsudøvere, er der langt imellem. De er en slags genetiske afvigere – på den gode måde – som det kræver et meget fintmasket net at fange – ikke mindst når man skal finde dem blandt en befolkning på knap seks millioner mennesker som den danske.

“De hænger ikke på træerne, her har Kina og USA lidt flere at vælge imellem”, fastslår Peter Møller Christensen.

Samtidig med at vi fascineres af eliten, kan alle vi andre med mere gennemsnitlige fysiske forudsætninger glæde os over, at vi stadig kan opnå helt hæderlige sportslige resultater, selvom vi ikke kommer til at vinde olympiske medaljer. Og fælles for os alle sammen er, at det giver en bedre livskvalitet hele livet igennem, hvis vi holder fast i at dyrke sport og bruge vores krop regelmæssigt – især hvis vi samtidig har det sjovt.