Hvad er virus?

Virus er den mest almindelige biologiske enhed på Jorden. Virus er ikke levende som bakterier og andre små organismer, men er afhængige af andre organismers celler for at overleve og reproducere sig. Virus kan ikke klare sig udenfor en værtsorganisme.

Virus vil som andet liv forsøge at mangfoldiggøre sig selv. Som en anden snylter skal virus have et samkvem med en værtsorganisme, der kan forløbe på forskellige måder. En virus, der kopierer sig selv i et meget højt tempo, risikerer at dræbe sin vært. Det medfører måske at virus ikke har haft en særlig stor chance for at sprede virus til en ny vært og et sygdomsudbrud dør ud. Mens en virus, der kopierer sig selv passende langsomt og kun forårsager mindre skade, får en større chance for at nå at sprede sig.

Flere forhold gør sig gældende. Virus kan have svært ved at genkende vores celler, og så slipper vi fri for et virusangreb. Virus kan også angribe os, uden at vi opdager det, fordi vi ikke bliver syge. Og endelig kan virus springe fra en type værtsorganisme til en anden, og når der er tale om en ny og ukendt virus, kommer immunforsvaret hos os mennesker på en svær opgave.

Corona (engelsk = krone) er navnet på en familie af virus med pigge, der stikker ud fra overfladen og omgiver virussen som en krone.

Over tid har flere coronavirus formået at sprede sig til mennesker gennem dyr, der bærer virussen. Nogle coronavirus, som SARS-CoV i 2003 og MERS-CoV i 2012, var meget alvorlige. Andre medlemmer af corona-virusfamilien forårsager kun milde symptomer og er ansvarlige for 15-20% af forkølelser blandt mennesker hvert år.

Ny Corona virus, der giver sygdommen COVID-19, blev opdaget i Wuhan i Kina i slutning af 2019. Herfra spredte den sig hurtigt til alle steder i verden og gik fra at være en epidemi til en pandemi på meget kort tid. Sygdommen COVID-19 forårsages af infektion med SARS-CoV-2. Det er en ny sygdom, og der er derfor ikke immunitet i befolkningen mod den. SARS-CoV-2 (Severe acute respiratorysyndrome coronavirus 2) er en coronavirus i slægt med andre coronavirus, der forårsager vidt forskellige sygdomme som almindelig forkølelse eller alvorlige nedre luftvejssygdomme som SARS og MERS.

Mange coronavirus lever naturligt i flagermus, og der er potentielt lige så mange forskellige typer coronavirus, som der er arter flagermus. Coronavirus ser ikke ud til at skade flagermus, men i nogle tilfælde kan virussen springe over til en ny dyrevært og blive farlig. Man tror, at coronavirus fra flagermus har været kilden til den nye coronavirus, der forårsager COVID-19.

Nye virus og spredning af virus kan ses i sammenhæng med den måde mennesker og dyr lever sammen, nemlig tættere og tættere. Nu har virus det meget nemt ved at sprede sig globalt, fordi vores transportsystem dækker hele kloden.

COVID-19 kan smitte på to forskellige måder: dråbe- og kontaktsmitte.

• Ved dråbesmitte smittes der fra person til person via små dråber fra luftvejene, der spredes, når du hoster eller nyser. Dråberne falder normalt til jorden indenfor 1-2 meter, og derfor mindskes risikoen for dråbesmitte effektivt ved, at vi holder afstand til hinanden.
• Ved kontaktsmitte smittes der fra overflader med virus på. Hvis du rører ved noget med rester af spyt eller snot på fingrene, kan du smitte andre, der kommer i kontakt med de samme overflader og derefter rører sig selv i næse, øjne eller mund. Risikoen ved kontaktsmitte mindskes især ved god håndhygiejne og grundig rengøring af kontaktpunkter og overflader.

En vaccine er et middel, man giver raske mennesker, som hjælper ens immunforsvar til at genkende angreb fra en eller flere sygdomme. Når man bliver vaccineret imod virusser, bliver der sprøjtet noget virus eller viruslignende ind i kroppen, som immunforsvaret kan lære at genkende og på den måde ”huske”. Det er specifikke overfladeproteiner som immunforsvaret kan genkende. Stoffet der sprøjtes ind er gjort uskadelig, så man ikke bliver syg. Man kan dog godt opleve milde influenza-lignende symptomer eller andre sjældne, men alvorlige bivirkninger.

Vaccinerne mod COVID-19 er udviklet i et tempo, der må vække beundring. Når det kunne gå så hurtigt, skyldes det, at man allerede kendte til andre coronavirus, da den nye coronavirus dukkede op. Men det er desværre temmelig sikkert, at virus vil mutere. Mutation betyder at virus bliver omdannet på en eller anden måde. Når virus muterer, ændrer den egenskaber, som kan gøre den farligere, men også gøre den mere fredelig. Virus muterer især, når den møder befolkningens immunitet. Corona mutationer kender vi til fra fx England, Brasilien og Sydafrika, som i forskellig grad var mere smitsom end den hidtil kendte variant.

Når vaccinerne først er udbredt, må det forventes, at de fremover skal fornys hvert år – ligesom influenzavaccinerne. Nye vacciner vil sikkert blive udviklet forud for den næste sæson, dvs.  til vinterhalvåret. De nye vacciner vil til gengæld være nemmere at udvikle og få godkendt, når nu den første generation af vacciner har været rullet ud og har vist sig virksomme uden for mange uønskede bivirkninger.

COVID-19 og sæsoninfluenza har meget til fælles. Begge er luftvejssygdomme, der er forårsaget af en virus, der stammer fra dyr. De fleste mennesker får milde symptomer fra begge sygdomme, men nogle bliver alvorligt syge og andre dør.

Der er dog nogle vigtige forskelle. Den sæsonbetonede influenza er forårsaget af influenzavirus, der har cirkuleret i verden i meget lang tid. Mange mennesker har haft influenza og udviklet immunitet specielt designet til at bekæmpe de invaderende influenzavirus. For at beskytte dem, der mest sandsynligt bliver alvorligt syge, kan vi få en vaccine om efteråret, der gør os immune mod vintersæsonens fire mest sandsynlige influenzavirus.

COVID-19 er helt nyt for os mennesker og vores immunsystem. Ingen af ​​os har haft chancen for at udvikle immunitet mod COVID-19, så flere bliver syge af det, og flere mennesker skal plejes på et hospital.

Det er vigtigt at adskille sæsoninfluenzaen fra en egentlig influenzapandemi, som er et globalt udbrud, der kan opstå, når en ny stamme af influenzavirus overført fra dyr til mennesker finder vej ind i den menneskelige befolkning. Menneskeheden har oplevet adskillige influenzapandemier i historien, hvor svineinfluenzaen i 2009 var den seneste, og den spanske influenza fra 1918 var den dødeligste.

De fleste typer af virus, som giver infektioner i de øvre luftveje – fx influenza og andre typer af coronavirus – medfører immunitet i en periode. Immunforsvaret kender fjenden og kan straks bekæmpe et angreb.

Der er udviklet test, der kan påvise antistoffer mod ny coronavirus i blodet hos personer med overstået COVID-19, og aktuel viden tyder på, at de fleste som forventet opbygger en vis immunitet imod COVID-19, når de har overstået infektionen. Det ser også ud til, at immunitet fremkaldt ved vacciner er mere effektiv og holdbar end immunitet fremkaldt af COVID-19 sygdom. Endelig ser det ud til, at immunitet efter sygdom hos ældre holder kortere tid end hos yngre.

I øjeblikket tester det danske sundhedsvæsen kun for antistoffer (tegn på immunitet) i forbindelse med forskning og myndighedernes overvågning. I det planlagte ”vaccinepas” fra EU fremgår både, om man er vaccineret, om man har haft COVID-19, og om man er testet for nyligt. Så længe virus cirkulerer bredt i befolkningen, anbefaler myndighederne, at man stadig overholder de generelle råd om forebyggelse af smittespredning, selvom du har antistoffer mod ny coronavirus i blodet.

Der findes ikke en 100% sikkerhed mod, at man kan blive smittet igen. Hvad der er sikkert er, at man med antistoffer i kroppen kan modvirke, at sygdom bliver alvorlig og behandlingskrævende.

1. Kontakt med virus: Den primære smittekilde er kontakten mellem mennesker via dråber ved nys, host eller snak. Virus kan også smitte indirekte, ved at du rører ved et dørhåndtag eller en anden overflade, som er blevet inficeret, fordi en smittet person har rørt eller hostet ud over den. Virus skal ind i kroppen gennem dine slimhinder – typisk din mund, næse eller øjne – og derfra videre ind til dine luftveje, før du bliver syg. Så længe virus kun er på hænderne, bliver du ikke syg. Derfor skal man så vidt muligt undgå at røre sig i ansigtet.
2. Virus kommer ned i luftvejene: Når virus er nået til næse, mund eller øjne, skal det videre til luftveje og lunger for at gøre dig syg. Vi har kanaler der forbinder øjne og næseslimhinder, som gør, at vira kan komme videre til luftvejene.
3. Virus trænger ind i dine celler: Virus trænger ind i vores celler og udnytter cellernes egenskaber til at skabe kopier af sig selv, som derefter spreder sig til andre celler – og gør os syge. Ny coronavirus er ikke i stand til at trænge ind i en hvilken som helst celle i kroppen. De celler, som virusset gerne vil trænge ind i, sidder i luftvejene og kaldes for epitelceller. Ny coronavirus bærer på et protein som hedder et spike-protein. Spike-proteinet sidder på hele overfladen af ny coronavirus og bruger det til at trænge ind i overfladen af epitelcellerne i luftvejene.
4. Det medfødte immunforsvar angriber virus: Når virus trænger ind i kroppens celler, vil vores medfødte immunforsvar begynde at bekæmpe virus. Det medfødte immunforsvar vil også bekæmpe angrebet fra ny coronavirus, før man bliver syg. Vi har både et medfødt immunforsvar og et tillært. Det medfødte immunforsvar virker med det samme, fra vi bliver født. Det er hurtigt, men ikke så præcist.
5. Det erhvervede immunforsvar angriber virus: Hvis ikke det medfødte immunforsvar lykkes med at bekæmpe ny coronavirus, vil det erhvervede (tillærte) immunforsvar komme på banen. Det erhvervede immunforsvar er tilpasset hvert enkelt individ, da det er et immunforsvar, du opbygger gennem livet, da kroppen løbende bekæmper specifikke typer af virus, bakterier og andre fjender, som kroppen møder gennem livet. Problemet med ny coronavirus er imidlertid, at der er tale om en ny ’fjende’, som ingen har mødt før, hvilket betyder at kroppen ikke kan genkende virussen.
6. Du føler at du bliver syg: Når du er syg med COVID-19, ligner dine symptomer ofte almindelige symptomer på influenza. Symptomerne kan være ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, hoste og feber eller i sværere tilfælde blandt andet lungebetændelse. Heldigvis får langt de fleste mennesker, der smittes med den nye coronavirus, kun milde symptomer. Men i visse tilfælde kan sygdommen blive alvorlig og livstruende. Et svækket immunforsvar, som er langsomt til at reagere, kan blandt andet være årsag til, at du kan få en alvorlig lungeinfektion af ny coronavirus. Når det erhvervede immunsystem kommer på banen, er formålet at slå virus ned ved at ødelægge alle de celler, der er inficeret. Kroppens forsvar mod COVID-19 resulterer derfor paradoksalt nok også i vævsskade.
7. Du bliver rask: De fleste patienter vil opleve at blive raske, så snart immunforsvaret har fået nedkæmpet ny coronavirus. Det er meget forskelligt, hvor længe man er syg. Hos personer med mild sygdom vil symptomerne forsvinde i løbet af 4-6 dage, mens man kan være syg i mange uger, hvis man udvikler svær sygdom. Det er kun en mindre del af de smittede, som bliver så syge, at de skal indlægges på sygehus eller i værste tilfælde dør af sygdommen.

Når infektionen har lagt sig, har det vist sig at lungerne kommer sig ganske godt. Men desværre har der vist sig mange senfølger, hvoraf midlertidigt tab af smags- og lugtesans er en af de mildere.

Nogle bliver lettere ramt af smitten og nogle er vældig gode til at smitte videre. Disse variationer er ikke fuld belyst endnu. Men det er sikkert, at mennesker med kroniske sygdomme, ikke mindst i luftvejene og ældre mennesker er mest udsat for at få alvorlige forløb med COVID-19.

Virus og bakterier er omkranset af lipider, som vi i daglig tale kalder fedt.

Sæbe har både en fedt-elskende og en vand-elskende del. Når man vasker hænder med varmt vand og sæbe, vil den fedt-elskende del af sæbemolekylet binde sig til virus og bakteriers lipid. Samtidig vil den vandelskende del af sæbemolekylet binde sig til det varme vand, og således trækkes viruspartikler fra hinanden. Fedtmembranen går dermed i stykker. Når arvematerialet i virus ikke længere er beskyttet af fedt-membranen, vil arvematerialet (DNA eller RNA) gå i stykker.

Varmt eller koldt vand?
Vand skal være minimum 60-65°C, før det bliver antibakterielt – altså før det slår bakterier ihjel. Ingen kan klare at sætte hænderne ned i så varmt vand, men også håndvarmt vand sammen med sæbe virker overfor virus ved, som nævnt, at ødelægge hinden omkring virus. Håndsprit fungerer på samme måde og kan supplere en håndvask.

Hvad er bakterier?
Bakterier er små levende organismer, som findes næsten overalt. De kan modsat virus, dele sig uden for en vært. De findes i luften, i jorden, i maden og selv vores krop er fyldt med og dækket af bakterier. Langt de fleste bakterier er harmløse eller ligefrem gode. De hjælper os f.eks. med at fordøje den mad, vi spiser, og er med til at holde sygdomme væk. Desværre findes der også sygdomsfremkaldende bakterier, som lever i vores omgivelser. De sygdomsfremkaldende bakterier kan producere giftstoffer (kaldet toksiner), som ødelægger menneskets celler og væv.

Selvom de fleste af de bakterier, som lever på og i vores krop er harmløse, sker det faktisk også, at disse bakterier gør os syge. Det skyldes, at nogle bakterier kun producerer toksiner under visse betingelser. Det betyder, at en ellers harmløs bakterie kan gå hen og blive sygdomsfremkaldende, hvis den ender det forkerte sted i kroppen. Det kan f.eks. være en harmløs tarmbakterie, der ender i urinvejene og skaber urinvejsinfektion (også kaldet blærebetændelse) eller en almindelig hudbakterie, som via sår i huden finder vej ind i kroppen.

Nogle af de mest almindelige bakteriesygdomme er halsbetændelse, maveinfektioner, blærebetændelse og mellemørebetændelse, mens mere alvorlige bakterieinfektioner kan være lungebetændelse, salmonella og blodforgiftning.

Smitteudbrud
Et udbrud er et pludseligt og påfaldende udbrud af sygdom. Ved at kortlægge sygdomsudbrud både geografisk og tidsmæssigt kan epidemiologerne forudsige, hvor mange tilfælde af en given sygdom vil finde sted inden for en vis tidsperiode, lokation og population. Et sygdomsudbrud er en påfaldende, men ofte lille, stigning af det forventede antal sygdomstilfælde. Når en ny sygdom dukker op, er udbruddet mere påfaldende, fordi det forventede antal af sygdomstilfælde er nul.

Epidemi
En epidemi er en hurtig og ukontrollabel udbredelse af en smitsom sygdom til et stort antal mennesker inden for et større geografisk område og inden for en forholdsvis kort periode.

Da personer uden for Wuhan-provinsen i Kina begyndte at teste positive for SARS-CoV-2 (som er årsag til sygdommen COVID-19), blev epidemiologerne klar over, at udbruddet var ved at sprede sig, hvilket er tegn på, at forholdsreglerne var utilstrækkelige og kom for sent. Det store antal tilfælde af COVID-19 på tværs af Kina betød, at udbruddet i Wuhan voksede sig så stort, at der nu var tale om en epidemi.

Pandemi
En pandemi er en smitsom sygdoms udbredelse over en hel verdensdel eller flere verdensdele.

Visse epidemiologer klassificerer først en situation som en pandemi, hvis sygdommen i de nyligt inficerede områder sker gennem lokal transmission. Det vil sige, at en person med COVID-19, der vender tilbage til USA fra Kina, ikke er årsag til en pandemi, men hvis de begynder at smitte familiemedlemmer eller venner, kan det være tilfældet. Hvis det forårsager nye lokale udbrud, er epidemiologerne enige om, at forsøget på at kontrollere global spredning har slået fejl, og så kalder man situationen under udvikling for en pandemi.