Når skibsbyggerne konstruerer nutidens enorme container- og fragtskibe, er det vigtigt at optimere fartøjerne. Selv små justeringer af skrogets form eller skruens udformning kan have voldsom betydning for transporttid og brændstofforbrug.

Det kan du selv eksperimentere med i udstillingen Havnen.

Gnidningsmodstanden styrer prisen

Ved at gøre skibets gnidningsmodstand mindre, bruger det mindre brændstof, og så er der mange penge at spare. Vandets modstand bestemmes af strømningsforhold langs skroget – er kølvandsstriben bag skibet fx lille, er der kun lille modstand. Generelt glider et skib langt lettere fremad end andre transportmidler.

Et tog har også en temmelig lille modstand, i dette tilfælde mellem hjul og skinner, men skal måske ofte bremse og sætte i gang, hvilket giver højere gnidningsmodstand.

Lastbiler har gummihjul og har nødvendigvis en vis gnidning mellem hjul og vej – ellers kan man ikke styre, og lastbiler har også en betydelig luftmodstand.

For over hundrede år siden fandt man ud af, at man kan sætte en kugle ved vandoverfladen forrest på skibet for at sejle hurtigere. Kuglen bryder vandet og dermed sænkes modstanden. Denne kugle kaldes for skibets bulb og ses på store skibe. Bulben forbedrer brændstofeffektiviteten på skroget med ca. 10 %. Jo hurtigere man sejler, jo større effekt har bulben.

Størrelse og fart

Der er enorm forskel på, hvor store mængder af gods fartøjerne kan tage med. Containerskibene er suverænt de største, 100.000 tons last for et stort container- eller fragtskib. Et godstog fragter til sammenligning 700 tons, og på en lastbil er der plads til 20 tons.

(Det gælder ikke om at komme først i mål i eksperimentet. I virkelighedens verden spiller hurtighed dog også ind, når der skal vælges transportmidler. For rigtig mange varer betyder det dog ikke så meget, om det tager to eller 14 dage at nå frem. Langsom transport kan ofte betale sig. Og heldigvis kan containere og lastrum holdes kolde.

Der er mange slags skibe, men et containerskib fragter et ton gods en kilometer for 2,6 gram CO₂. Skibet sejler afsted med moderate 33 km/t mod godstogets og lastbilernes 80 km/t. Men over havet kommer godset dobbelt så CO₂-effektivt frem end med tog, og næsten 20 gange så effektivt som med lastbil. Sætter skibet farten lidt ned,  spares der endnu mere CO₂. Så den langsomme transport er den miljøvenlige transport.

Skibene kræver mindre arbejdskraft

Transportpriser bestemmes ikke kun af brændstoffet, der bruges i motorerne. Det koster også mange penge at have mange mennesker involveret i transporten.

Der er 10 millioner mennesker beskæftiget direkte i EU’s transportsektor. Især fragt med lastbil kræver mange mennesker. Tæller man mekanikere, tankpassere, cafeteriamedarbejdere og vejarbejdere med, så er rigtig mange mennesker involveret, når én lastbil er ude at køre. Der er langt færre involveret i arbejdet med at sejle med gods på verdenshavene.

Håndteringen af gods i hele transportkæden er også vigtig. Det er de færreste fabrikker og butikker, der har egen havn. Derfor skal gods omlades undervejs – gerne flere gange. Her er containerne særlig smarte, fordi de er lette at omlade mellem transportmidler.

Skruen skubber skibet

Udformningen og størrelsen af skibets skrue har stor betydning.

Hvis du sidder i en kano bruger du padlen til at skubbe vand bagud. Du kan mærke modstanden i padlen fordi vandet skubber ligeså meget igen som du skubber til vandet. Når du sidder i en båd bliver du og båden så skubbet fremad.

En skibsskrue fungerer også ved at skubbe vand bagud. Næsten alle motoriserede skibe bruger en skibsskrue til fremdrift. Nogle skibe har endda flere skruer for at have ekstra meget fremdrift. Som fagudtryk bruger man ordet propeller i stedet for skrue.