Videnskaben bag Lyslabyrinten
Lyset hjælper dig til at forstå verden. Refleksion af lys fra et blad i en skov fortæller din hjerne, at bladet er grønt. Men hvad er lys egentlig?
Når du kigger på et blad i skoven, er det lys, der rammer dit øje en bølge af elektricitet og magnetisme med en bestemt bølgelængde. Lyset rammer din nethinde og starter dermed et bestemt mønster af kemiske reaktioner i nethindens farvefølsomme celler, og de mønstre tolker din hjerne som ”grønt”.
Det er lyset, der skaber den farvestrålende verden, vi lever i. Farven på en ting er nemlig afhængig af det lys, som den reflekterer. Et grønt blad opsuger alle andre farver end grøn, mens det reflekterer den grønne farve. Derfor ser bladet grønt ud.
I Experimentariums Lyslabyrint kan du blandt andet eksperimentere med at trække farver fra det hvide lys – og se hvilken farve, det så giver. Til det bruger du farvefiltre.
Farvetrekanten er her en meget nyttig model af, hvordan vores øjne ser verden. Grundfarverne rød, blå og grøn er spidserne i farvetrekanten. Fjerner man blå fra hvidt lys, bliver lyset gult. Blå og gul kaldes derfor for modsatfarver eller komplementærfarver.
Vi kan normalt ikke se en lysstråle fra siden. Men når lys møder en forhindring som støv eller vanddråber, kan vi se det, og det kan du netop prøve i Lyslabyrinten.
Tågen i rummet er små vanddråber, der gør lyset synligt. Når lyset rammer tågen, spredes lyset i alle retninger. Noget af det spredte lys kastes hen mod dine øjne. Derfor kan du tydeligt se en lyskegle igennem tågerummet.
I Lyslabyrinten kan du også opleve laserharpen, hvor ”strengene” er lavet af laserstråler. Laserlys er forskelligt fra almindeligt lys og indeholder kun én farve eller bølgelængde. Derfor kan laserlys koncentreres til en smal streng.
I laserharpen er laseren forbundet med en modtager i gulvet. Modtageren er en lyssensor, der holder øje med, om der er lys eller ej. Så når din finger stopper lyset, opdager den det straks og sender signal til musikafspilleren, der spiller en tone.
Den engelske videnskabsmand Isaac Newton mente i det 17. århundrede, at lys består af små partikler som varme objekter, fx Solen, udsender. Senere har man også fundet ud af at lyset opfører sig som bølger.
Lys har egenskaber både som partikler og bølger.
Den skotske fysiker James Clerk Maxwell beregnede i 1861 lysets hastighed til omkring 300.000.000 meter hvert sekund, hvilket er ret tæt på, hvad man ved i dag.
I dag ved vi, at der er et helt spektrum af elektromagnetiske bølger, og noget af dette spektrum er synligt lys.
Bølger kan beskrives i bølgelængde og frekvens.
I den korte ende af det synlige spektrum finder vi det blå lys, der grænser op til det ultraviolette lys. I den lange ende finder vi det røde lys, der grænser op til det infrarøde.
Når du kan se lys i lige præcis denne del af spektret og ikke på de andre bølgelængder skyldes det, at denne type stråling bærer den rette mængde energi til at sparke de kemiske processer i gang, der skal til for at dit syn virker.
Længere bølgelængder bærer ikke nok energi til at starte syns-reaktioner i øjet, mens kortere bølgelængder bærer for meget energi, så hvis man er meget uheldig, kan de skade de følsomme dele i øjet, ligesom ultraviolet lys kan give solskoldninger.