Stranden: Til læreren
I udstillingen Stranden kan eleverne få viden om og respekt for havet og vand. Her er der fokus på badesikkerhed, leg med vand og vands fysiske og kemiske egenskaber.
Inde i Strandens ubåd. Foto: David Trood.
Ved Stranden kan eleverne på egen krop eksperimentere med vand og opnå viden om kystmorfologi, vinden og bølgernes kræfter. De kan også lære om hjertelungeredning og læse historier og fakta om vand og havet.
Udstillingen består af mange mindre aktiviteter, som er arrangeret i tema-områder. Udstillingens idé og univers er inspireret af en klassisk dansk badestrand. Klassen vil møde følgende delelementer:
I forbindelse med besøget kan det være væsentligt at arbejde med fagord og begreber som: Overfladespænding, hypotermi, tryk, strøm, vands kemiske opbygning, kystmorfologi. I kan udvælge og arbejde med de fagord og begreber, som forekommer relevante i den sammenhæng læring om vand, hav og vind indgår i undervisningen.
Før I ankommer, bør I læse Guide til Stranden, som fortæller om Strandens aktiviteter, og Videnskaben bag Stranden som fortæller om videnskaben bag udstillingen.
Det er oplagt at tilrettelægge læringsforløb, der tager udgangspunkt i et af udstillingens temaområder. Det skaber en konkret ramme for besøget og forberedelserne inden. Alternativt kan I arbejde tværgående med eksperimenter, hvor eleverne på egen krop eksperimenterer med vand og indsamler resultater.
Tal gerne med eleverne om deres kendskab til nogle udvalgte fagord. Tag udgangspunkt i elevernes egne oplevelser på strand og vand og forklar fagordene ud fra dette.
Alt efter hvilket fagligt fokus I har, kan eleverne gå enkeltvis eller i grupper ind i Stranden på opdagelse og undersøge det, I har planlagt hjemmefra. Som lærere er det jeres ansvar at understøtte eleverne – og gerne medvirke aktivt under besøget i Stranden og at tage hånd om eleverne og deres fælles fokus.
Vær opmærksom på, at eleverne kan få våde fingre ved nogle af opstillingerne, og at det derfor kan være vanskeligt at arbejde med at indsamle data på både papir og smartphone. Overvej derfor om du kan støtte dem ved at tage billeder af de vigtigste resultater og erfaringer.
Tilbage på skolen kan I gennemgå fagbegreberne igen og eventuelt billeder eller andre data, som I har indsamlet. Giv eleverne tid til at reflektere over deres oplevelser i udstillingen, for eksempel i form af klassesamtaler, hvor elevernes oplevelser gøres til genstand for diskussion og udbygning. Det kan også være i form af rapportering fra udstillingen i form af billeder eller video. Her kan eleverne supplere med et mundtligt eller skriftligt oplæg eller beskrivelse.
Faglige aspekter der kan drøftes i klassen:
Klassetrin: 0. – 3.klasse og 4. – 6. klasse
Fag: Natur/teknologi
Udstillingen Stranden er særligt velegnet i faget natur/teknologi. Eleverne kan arbejde med samspillet mellem mennesker og natur. Udstillingen er opbygget af klassiske scener fra stranden og havet, og kan give eleverne hands-on oplevelser med vandets kræfter under forskellige forhold. Det gør oplevelser og erfaringer nemme at omsætte til praktiske færdigheder. Da mange af aktiviteterne er baseret på klassiske forsøg og modeller, kan eleverne også få kompetencer inden for eksperimenter og det at arbejde med modeller.
Udstillingen bidrager blandt andet til videns- og færdighedsmål inden for nedenstående kompetenceområder i fagene natur/teknologi. Den opfindsomme lærer kan sikkert også finde andre områder både inden for de anførte fag og andre fag, som udstillingen understøtter.
1. – 2. klasse: Natur/teknologi
Kompetenceområder:
Undersøgelse: Teknologi og ressourcer, fase 1 og 2
Undersøgelse: Vand, luft og vejr, fase 1 og 2
Modellering: Modellering i naturfagene, fase 1 og 2
Perspektivering: Perspektivering i naturfagene, fase 1 og 2
Kommunikation: Ordkendskab, Fase 1 og 2
3. – 4. klasse: Natur/teknologi
Kompetenceområder:
Undersøgelse: Undersøgelser i naturfag, fase 2
Undersøgelse: Vand, luft og vejr, fase 2
Modellering: Modellering i naturfagene, fase 2
Kommunikation: Formidling, fase 1 og 2
Kommunikation: Ordkendskab, fase 1 og 2
5. – 6. klasse: Natur/teknologi
Kompetenceområder:
Undersøgelse: Undersøgelser i naturfag, fase 1
Modellering: Modellering i naturfagene, fase 1 og 2
Modellering: Stof og energi, fase 1
Kommunikation: Formidling, fase 1 og 2
Kommunikation: Ordkendskab, fase 1 og 2
Vil du vide mere om vores tilbud til skoler? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyt om skoleværksteder, booking og særlige skoletilbud. Vi sender nyhedsbrevet ud cirka en gang om måneden.
Du vil modtage dit første skolenyhedsbrev, næste gang vi sender ud.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.