Guide til Under Huden
Under Huden tager dig med på en opdagelsesrejse i kroppen. Hør lydene af din krop, se dig selv på varmekamera, få et 3D-kig ind i en hjerne, prøv Nysevæggen og håndvaskespillet og lær om virus og smittebekæmpelse.
Udstillingen Under Huden tager dig med på en opdagelsesrejse i kroppen.
Hvordan kan vi mennesker være så ens – og alligevel helt unikke hver især? Hvordan fungerer vores fascinerende krop, og hvordan forandrer den sig med vores livsstil, og efterhånden som vi bliver ældre?
I udstillingen vil du gennem masser af underholdende og lærerige eksperimenter og undersøgelser opleve og udforske din egen krop.
Ligesom kroppens systemer arbejder sammen på kryds og tværs for at sikre at hele kroppen fungerer rigtigt, er Under Hudens aktiviteter også naturligt forbundet på kryds og tværs.
Aktiviteterne er dog samlet i 4 områder:
Dertil kommer en særlig demonstrationsbar, hvor Experimentariums udstillings-piloter dagligt laver demonstrationer og forsøg med blandt andet dissektion af organer.
Her er nogle af de mange aktiviteter i Under Huden:
Hvorfor skal I nyse ind i albuen? Et nys kommer som en total overraskelse, og det lader sig ikke stoppe. Oplev hvordan et nys sender millioner af små dråber ud i luften. Ved Nysevæggen er det kun vanddamp, der sprayes ud, men var du syg med Corona, ville dråberne være fyldt med virus, der kunne smitte andre, selv mange meter væk.
Nysevæggen er en del af det nye Corona-tema i Under Huden.
Hvem er den bedste til at vaske hænder? Test jeres vaske-virus-væk-skills i den digitale håndvask, som oprindeligt er udviklet til at oplære læger, sygeplejesker og andet sundhedspersonale i at vaske hænder grundigt.
Håndvaskespillet er en del af det nye Corona-tema i Under Huden.
Din krop siger masser af lyde, med ved du egentlig, hvor i din krop, de kommer fra?
Deltag i en gætteleg med fokus på det orkester af lyde, som spiller i din krop, når du fx trækker vejret, fordøjer din mad, og når dit hjerte slår. Mange af lydene lægger du normalt ikke mærke til, men de fortæller noget om, hvordan din krop fungerer, og hvordan den har det.
Er dit kondital i orden? Mål det med en steptest. Dit kondital fortæller, hvor god din krop er til at transportere ilt og dermed gøre det muligt for dine muskler at arbejde hårdt. Prøv også de 2 andre tests for at få en samlet vurdering af din fysiske form.
Det varmefølsomme live-kamera viser de varme og kolde områder på din krops overflade. Jo større blodforsyning et område i huden får, des varmere bliver det.
Du kan sammenligne din krops overfladetemperatur med andre gæsters, og med personerne på den store fotoplanche. På fotoplanchen får du også facts om, hvorfor nogle steder på kroppen kan være varmere end andre steder.
Dit immunsystem hjælper med at bekæmpe infektioner, der opstår på grund af bakterier, virus og svampe. Og det er ekstremt effektivt – selv om du ind i mellem bliver syg.
I udstillingen kan du prøve virus-spillet, og selv prøve at bruge immunforsvaret til at nedkæmpe en virus. Du skal holde tungen lige i munden, for der er mange opgaver, der skal løses, når den grumme virus trænger ind i kroppen og prøver at lave cellerne om til virusfabrikker.
Nak en virus-spillet er en del af det nye Corona-tema i Under Huden.
Hjernen er det mest komplekse organ i din krop – og måske i universet. Udstyret med de nyeste billedskabende teknologier forsøger forskerne at forstå hjernens funktion, og i udstillingen kan du kigge dem over skulderen.
Udstyret med 3D-briller og et avanceret 3D computerprogram kan du gå på opdagelse i hjernen og på den måde få en anderledes oplevelse af hjernens opbygning og strukturer.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.