Er du på hjernebølgelængde med dine kammerater? Kan du aktivere de 17 muskler, der kræves til et smil? Det kan du undersøge i udstillingen Under Huden, som sætter fokus på den menneskelige fysiologi. Her på siden zoomer vi nærmere ind på videnskaben i udstillingen.
Fysiologi er læren om, hvordan kroppens forskellige celler fungerer. Det handler om anatomi, altså arme, ben, organer, nerver og meget mere. Men det er også små usynlige biokemiske processer, som giver dig kræfter til at løbe eller nedbryder din mad til energi.
Hvis du tog et meget stærkt mikroskop og zoomede helt ind på din krop, ville du se, at den består af celler. Omtrent 70 billioner celler. Alle cellerne har forskellige specialer, alt efter om de er for eksempel hudceller eller leverceller. Men hvis du zoomer rigtig tæt på, vil du se, at alle dine celler har nogle fællestræk – de såkaldte organeller.
Blandt organellerne finder du cellens kerne, som indeholder DNA. DNA’et fungerer som en slags kode, der aflæses, så der laves proteiner. Det er den forskellige sammensætning af protein, der afgør, hvordan cellen ender med at se ud, og hvilke funktioner den har.
Du kan lære om flere organeller i udstillingen.
Hvis vi zoomer lidt ud igen, kan du se, hvordan cellerne i din krop har specialiseret sig og fået forskellige funktioner i form af organer. Det største organ, du har, er faktisk din hud. Ved voksne dækker den to m2 og vejer 3 kilo. Dens vigtigste funktion er at beskytte for eksempel mod varme, kulde, slag og bakterier. Du kender måske allerede de vigtigste organer i kroppen?
I aktiviteten “Sæt organerne på plads” skal du placere organerne korrekt i en torso. Hvis du vil snyde lidt og øve dig hjemmefra, så sidder organerne sådan her:
Til venstre i dit bryst sidder hjertet, som pumper blodet rundt i kroppen. I din brystkasse sidder også lungerne, og når du trækker vejret, sender de ilt ud i blodet og fjerner affaldsstoffet kuldioxid. Lige under hjertet og lungerne, i højre side af kroppen sidder leveren. Leveren er vigtig for optagelsen af næringsstoffer og for afgiftning og udskillelse af affaldsstoffer fra vores mad. Bag leveren, lige over din lænd, sidder nyrerne som renser blodet og laver urin. Urinen fyldes i blæren, som sidder helt nede ved dine kønsorganer.
Maven er sikkert det organ, du oftest lægger mærke til. Den sidder lige under dine ribben, hvor den blander maden og nedbryder den til mindre dele. Derefter sendes det videre ned til dit tarmsystem, der nedbryder maden yderligere og optager næringsstoffer, vand og salte til resten af kroppen.
Din hjerne er et særligt organ, som styrer resten af kroppen og sindet. Du synes måske, at det er svært at forstå, hvordan din personlighed og dine tanker skabes af nogle bittesmå celler? Bare rolig, det er der også stadig mange videnskabsmænd, der kæmper med at forstå.
I aktiviteten “Hjernebølge-battle” kan du prøve at styre dine hjernebølger. Rent fysiologisk er din hjerne nemlig elektrisk. Når nerveceller er aktive, løber der en strøm gennem dem, og det er blandt andet det, der skaber en tanke eller får din arm til at bevæge sig. Disse elektriske signaler kaldes også hjernebølger. Der findes både hurtige og langsomme hjernebølger, alt efter om du er aktiv eller slapper af. Konkurrer mod en kammerat om hvem der er bedst til at udsende langsomme hjernebølger.
Skeletknoglerne er din krops stillads. Du kan se alle knoglerne på det store skelet i udstillingen. Selvom knoglerne er mere solide end dine organer, består de også af levende celler. Det er derfor, de kan hele, efter du har brækket en arm.
Der findes tre typer af knogler. Rørknoglerne i dine arme og ben gør, at du kan bevæge kroppen. Flade knogler, såsom ribbenene, beskytter dine lunger og hjertet, mens Uregelmæssige knogler, som rygsøjlen beskytter bl.a. din rygmarv.
Knoglerne mødes i led. Dem kan du undersøge nærmere i aktiviteten “Bøj et led”. Du har mere end 300 led, som giver de forskellige dele af din krop mulighed for at bevæge sig i forhold til hinanden. Hængselled i knæ og albue kan bevæges i to retninger – ligesom en dør der åbner og lukker. Kugleled i hofte og skulder kan bevæges i alle retninger – ligesom et computerjoystick. Drejeled i håndled og hals kan dreje – ligesom en kontorstol.
Uden på knoglerne ligger muskelcellerne, som er kroppens “kød”. Du har ca. 640 skeletmuskler, som udgør 35-40 % af din totale kropsvægt. I aktiviteten “Muskelmand” kan du blive klogere på musklerne i din krop.
Musklernes funktion er at bevæge de forskellige knogler, som de hæfter på. Musklerne virker typisk i grupper, som tilsammen flytter knoglerne i de rette vinkler og præcise afstande.
For eksempel bruger du 17 muskler i ansigtet, når du smiler, men 43 når du rynker panden vredt! Når du går helt almindeligt, bruger du 200 muskler! Den stærkeste muskel er din tyggemuskel. Den løfter underkæben, når du tygger og lukker munden.
Når cellerne er mange sammen, som i organer, muskler og knogler, kan vi se dem med det blotte øje. Men nogle celler arbejder også alene og fordeler sig i hele kroppen. Det gælder for eksempel for mange af cellerne i dit immunsystem. De er ofte på patrulje rundt i kroppen og findes i dit blod og i hulrummene mellem de andre celler. I computerspillet “Nak En Virus” kan du prøve at styre dit immunsystem.
Dit immunsystem består af forskellige celler med hver deres særlige opgaver. Cellerne hjælper hinanden, så de kan slå effektivt ned mod kroppens fjender: Bakterier, virus og svampe.
Helt overordnet kan immuncellerne inddeles i vagtceller, spionceller, forsvarsceller og huskeceller. Når en virus kommer ind i kroppen, vil den typisk først møde en af kroppens vagtceller, makrofagerne, som kan opdage og ødelægge virus. Dernæst kommer de mere specialiserede spionceller Dendritter, som også kan opdage og æde syge celler og virus. Spioncellerne giver besked til særligt trænede forsvarsceller, kaldet T-celler, der skynder sig ud for at angribe virus. Der findes tusindvis af forskellige T-celler, der er specialiserede i specifikke virus og lynhurtigt kan slå dem ned.
Til sidst laver dine immuncellerne huskeceller. Så kan din krop huske infektionen og reagere hurtigere, hvis du skulle blive smittet igen med den samme virus. Man siger også, at du er blevet immun.
I udstillingen kan du også møde en masse aktiviteter, hvor du tester din egen krop. Prøv hvor højt du kan hoppe, eller hvor hurtig din reaktionsevne er. Her kan du også læse endnu mere om fysiologi og blive meget klogere på dig selv og din krop.
