Der er mange gode grunde til at passe godt på vores skove her på kloden. De tropiske regnskove er hjemsted for en stor del af verdens unikke dyre- og plantearter, og skovene er nærmest et skatkammer af fødevarer, medicinplanter og tømmer for os mennesker.

Desuden er omkring 60 millioner indfødte direkte afhængige af skovene, idet de bor her hele deres liv og lever i balance med naturen og af dens ressourcer.

Samtidig har skovene vigtige funktioner i at rense luften (ved at optage CO₂), stabilisere jordlag og forhindre erosion og jordskred ved deres omfattende rodnet.

Skovene forhindrer også ørkendannelse i mange lande, fordi træerne sørger for, at området tilføres regn. Man kan forestille sig skoven som en stor svamp, der suger regnvand til sig, og kun lader det strømme langsomt ud igen, efter det er blevet filtreret. På den måde er regnskovene med til at bevare vandskel og forbedre drikkevandet.

Skoven og kuldioxid

Når planter vokser, optager de CO₂ fra luften, og ved hjælp af fotosyntesen og optag af vand kan de derved danne sukkerstoffer og ilt, som frigives til atmosfæren (se faktaboks herunder). Man kan altså opfatte vores skove som en stor silo, der opbevarer CO₂ i plantemassen i blade og stammer, og samtidig forsyner os med ilt.

Man mener, at verdens skove er et af de største kulstofreservoirer, vi har, og de er vurderet til at lagre omkring 610 milliarder tons kulstof. Ved at optage det kulstof, som vi udleder ved produktion af strøm, transport og industri, kan verdens store skove være med til at formindske drivhuseffekten og beskytte os mod konsekvenserne.

Hvis et træ imidlertid fældes og brændes af, bliver al kuldioxid frigivet til atmosfæren igen, og ukontrolleret fældning og afbrænding af skov bidrager herved meget til de klimaændringer, som vi oplever nu, fordi CO₂, der har været bundet i træerne i tusinder af år, frigives.

Afbrænding af skove er den tredjestørste kilde til udledning af drivhusgasser i verden, idet det ifølge Verdensnaturfonden (WWF) står for mellem 15-20 % af hele verdens udledning. Det vil sige, at afbrænding af skove faktisk udleder større mængder drivhusgasser end hele verdens transportsektor gør (ca. 12 %).

Størstedelen af udledning fra skovafbrænding sker, når skove ryddes og brændes for at skabe mere plads til landbrug. Især i Asien omdannes store skovområder til plantager med oliepalmer, der bruges i madvarer og i kosmetik, gummitræer og sojabønner. I Sydamerika er verdens største regnskov, Amazonas, samtidig truet af store firmaer, der vil udvinde mineraler og lede efter olie. Samtidig sker der stadig meget ulovlig skovhugst efter de værdifulde hårde tropiske træarter, som fx mahogni.

Skovrydning

Selvom man har opdaget vigtigheden af vores skove for længe siden, sker skovrydning fortsat med alarmerende hastighed, især i troperne. Tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) fra 2005 viser, at hastigheden af tropisk skovrydning er omkring 13 millioner hektarer hvert år – det svarer til 36 fodboldbaner hver minut!

Skovrydningerne er et problem flere steder i verden (se faktaboks længere nede), og man kan følge udviklingen i bl.a. Amazonasregnskoven på satellitfotos taget af NASA Tropical Deforestation Research. Ikke alene udledes store mængder CO₂ ved afbrændingen af træer, men de formindskede skovområder vil også betyde mindre CO₂-optag på længere sigt, samtidig med at de eksisterende skove måske klarer sig dårligere i de nye klimaforhold pga. tørke og nye sygdomme, der påvirker træerne. På denne måde er vi ved at risikere en selvforstærkende ond cirkel, hvor skovene ikke kan hjælpe os med at fjerne overskydende CO₂.

Forskere har tidligere ment, at en øget CO₂-koncentration i atmosfæren vil gavne plantevækst og få planter til at vokse hurtigere og blive større, fordi de bruger kuldioxiden i deres vækst. Men ny forskning viser, at når man kombinerer den øgede CO₂-koncentration med andre konsekvenser af klimaforandringerne, nemlig øget temperatur og ændrede nedbørsforhold, så er resultatet det modsatte: Plantevæksten bliver langsommere.

Andre forskere har beregnet, at vi ved at fælde vores skove kan sænke den såkaldte albedo-faktor, så Solens stråler reflekteres mere effektivt, og temperaturen derved falder. På grund af det komplekse samspil mellem flere klimafaktorer, viser det sig, at denne effekt ikke opnås, når man fælder tropisk skov, og at man ikke kender omfanget af konsekvenserne for skove, der vokser i tempererede områder.

Stop fældning af skoven

Hvis vi stopper fældning og afbrænding af Jordens skove så vidt muligt, og ydermere forsøger at plante mere skov, kan det være en del af løsningen på den globale klimakrise, som vi oplever nu. Samtidig vil en beskyttelse af vores skove sikre levesteder for mange truede dyre- og plantearter.

En indsats for at passe på vores skove skal derfor være en del af den politiske dagsorden, før vi har en realistisk chance for at forhindre yderligere klimaforandringer.

Læs mere om klimaforandringer

Naturlige klimaforandringer
– Fortidens klima
– Indlandsisen
– Vulkaner
– Solen
– Oceanerne
– Skyer
– Is og sne
– Jordens bane omkring Solen

Menneskeskabte klimaforandringer
– Fældning af træer (denne side)
– Partikler i atmosfæren (aoerosoler)
– Gasser i atmosfæren

Kilder

WWF, skove og klima
Nasa

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.